mandag den 15. august 2011

Lidt om energi


Hvordan får man energi? Har du nogensinde tænkt nærmere over det? Man kan være så træt og ugidelig og så kan man gå eller løbe en tur og vupti, pludselig kommer energien sejlende som et skib i medvind. Der sker noget. Og hvordan kan man få energi ved at bruge energi? Lave noget? Jeg mener, så burde du da blive træt. Men sådan er det ikke. Slet ikke. Med mindre du da laver noget, du ikke har hjertet med i. Hvor du kæmper en ulige kamp med noget i dig selv, der siger "stop", men du bliver ved fordi du føler, du skal. Det trætter. Det er dårlig energi, der bruges og dårlig energi, der kommer igen. Dårlig energi forklædt som træthed. Tunghed. Tristhed.

Jeg hænger en smule i bremsen på grund af en lille forkølelse, som egentlig ikke er noget, og alligevel kan jeg mærke den. Blomsterdråber, tjek. Appelsiner, tjek. Mind over matter, tjek. To gode løbetur med fokus på præstation, velvære og så hurtigt i bad for ikke at blive afkølet. Varm te bagefter, tjek. Jeg ved ikke om jeg har fået mere energi, men løbeturene gør mig stærkere mentalt. Jeg mærker en styrke i mig selv og jeg tænker, at jeg kan bruge det til at bekæmpe dårligdommen. Når nu vejret ikke hjælper mig! Men altså energien. Hvor kommer den fra? Og hvor bliver den af?

Hvordan kan det være, at vi sammen med nogen mennesker føler os energiske og fulde af glæde? Det er som om vi kan suge af hinandens energi, dele ud og endda få mere. Det er næsten magisk. Vi stråler og ligner til forveksling perfekte udgaver af os selv. Det ligesom bobler. Og selvom vi måske ikke sætter ord på, ville vi måske, hvis vi blev bedt om det, betegne det som en slags god energi. Et par timer i sådan et selskab kan gøre underværker for krop og sjæl. Kroppen danser, sjælen synger og hjertet føler sig hjemme. Dårlig energi derimod. Med andre mennesker sker der noget andet. Det er som om vi skal kæmpe for hvert eneste minut i deres selskab, som at løbe op af en bakke, der bare ikke ender og til sidst har vi ikke mere luft tilbage.Vi er ved at blive kvalt. Og måske opdager vi, når vi endelig kommer derfra, at den anden person har suget al vores energi til sig. En simpel energityv! Og sådan nogle findes, for de har ikke energien og overskuddet i sig selv, så de søger det i andre mennesker. Tyvstjæler. Pas på. Du bliver så træt og drænet.

I disse dage læser jeg spændende artikler og bøger, som på den ene eller anden måde handler om energi. Den gode og den dårlige. Man kan endda låne andres energi, men man skal huske at spørge pænt om lov. Det er et lån. En sådan energi kan man f.eks. bruge mentalt, når man løber og skal præstere. Der er mange former for god energi. Mange måder at anvende den på. Og ting har skam også energi. Nogle ting føles gode og man befinder sig godt i selskab med dem. Lidt af det, som feng-shui også handler om. Sådanne ting er inspirerende og godtgørende, mens andre føles tomme og energisugende. Ud med dem! Og ud med de mennesker, som stjæler din energi og gør dig trist og modløs. Energityvene.

Mere senere. Jeg leger lidt med energitankerne og måske specielt i dag, fordi jeg ikke selv har så meget energi. Det skyldes måske forkølelsen, der leger kispus med mig? Det skyldes måske vejret, som ikke er sommerligt og så er det sagt. Eller det skyldes måske det faktum, at jeg skal have ordnet noget, jeg slet ikke har mit hjerte med i. Og hvordan får jeg så det klaret? Den nød skal jeg have knækket, for en ting er jeg sikker på. Det handler om god energi og det handler om at opsøge den. Så man selv bliver en omvandrende god energibombe og kan give videre til andre. Dele. Låne. Bringe glæde og god energi.

8 kommentarer:

  1. Du får sagt det så godt, sliker det!
    Noen mennesker suger ut ens energi, mens andre fyller på...noen gjøremål gir energi, andre tapper en for energi...viktig å selv vite hva man gjør og hvem man omgås;)
    Ha en energirik dag videre!! Klemmings;)

    SvarSlet
  2. Når du nu har prøvet alt det aktive, der er at prøve - hvilket jeg forøvrigt er dybt imponeret over (i hvert fald de to løbeture) - skal du måske snarere ty til det passivt gode; nemlig at ligge dig ned under dynen. Sove. Hvile. Ikke læse, ikke tænke alt for meget. Bare være.

    Nogle gange er det det, der skal til, for at komme på højkant igen. Og det kan oven i købet være den bedste måde at forny sin kreativitet på. At kede sig!

    God bedring, kære skytteven.
    Kram herfra.
    (Hvor undertegnende måske også bare burde kaste sig ned på sofaen....)

    SvarSlet
  3. Ja, det er et stort emne, det med energien og hvordan man får den *S* Særlig vigtig er det overhovedet at finde ud af hvad der kan give energi (hvis ikke man har den), opsøge åndehullerne og drikke af dem i rigelige mængder. Men nogle gange er man bare så træt, at man ikke orker at drikke... *suk* Jeg afsøger stadig... *S*
    (og så er det spændende om jeg får lov at lægge kommentaren)

    SvarSlet
  4. jeg må bare være enig med en glad blogger ! noen ganger er hvile det beste..

    God bedring !! knus fra mig : )

    SvarSlet
  5. Dejligt indlæg Lene, for energi er ikke bare energi, der findes mange former men kun få der er de rigtige, og der skal motivationen og hjertet være medspiller.
    I kærlige tanker, god Mandag aften.

    SvarSlet
  6. Gode tanker om energi på en tirsdag morgen, hvor solen skinner udenfor. Energi hænger sammen med glæde og giver overskud - i min model af verden:-)
    Og du har ret, når du taler om energityvene. Jeg har lært at lukke for min modtagelighed, når jeg er sammen med energislugere og så iøvrigt komme væk i en fart.
    Rigtig god energi til dig, og tak for din energi du så gavmildt øser ud af.

    SvarSlet
  7. Du har helt rett, Lene. man skaper energi ved å tilføre energi. Det fant jeg ut i sommer, da jeg ikke hadde fått sove, og måtte på jobb i mange timer. Da jeg kom hjem, var jeg helt tom. men så gikk/syklet jeg meg en lang tur, og hadde fyllt opp til randen av energi. Det er godt!
    jeg er som deg, også forkjølet for tiden, og det tapper oss jo! men jeg forsøker å kaste den bak skulderen (mine venninner ler(griner) når jeg gjør det....) men det hjelper, faktisk. Så konsentrerer jeg meg om noe annet istedet.
    God bedring!

    SvarSlet
  8. Interessant innlegg! Jeg er også opptatt av energi, og det er virkelig et fascinerende tema.
    For meg er det aller største energilageret i naturen. Der er det bare å gå ut og hente.

    Alt er energi i naturen, og vi er energi i og med at vi er en del av naturen. Men jeg er helt enig i at noen har "dårlig" energi, og jeg prøver konsekvent å holde meg borte fra disse personene. Ikke alltid like enkelt...

    Har du tips til bøker om energi?

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.