onsdag den 17. august 2011

Kreativitetstoget


Det slår mig, at min rejse er en rejse på flere niveauer. Eller i to spor om du vil. Som et lokomotiv med vogne, der må dele sig og køre parallelt på skinner lagt sirligt ved siden hinanden. Sådan ser det ud, når de to toge forlader stationen og kører af sted. Men længere fremme slår det ene sæt skinner pludselig et sving og nu kan man pludselig ikke se det andet tog længere. Jeg sidder forvirret i den ene togvogn og spejder ud i natten, efter lys og lygter og tegn på, at det andet tog stadig er lige i nærheden. Vi skal jo samme vej. Men hvad hvis det ikke kan lade sig gøre? Hvad det andet tog kører i en helt andet retning og ender i andet land, hvor jeg så ikke er, fordi jeg har valgt at sidde i det her tog. Ikke fordi jeg ikke sidder godt, men var det det, jeg ville? Jeg kan mærke savnet og forstår, at det slet ikke går at vælge. Jeg skal på magisk forsøge at befinde mig i begge tog på samme tid. Det kan man da ikke, siger du og ryster på hovedet, der er ikke nogen, som kan være to steder på samme tid. Det går ikke. Og selvom jeg egentlig godt ved, at det er sådan, at man må vælge, så har jeg på hele rejsen forsøgt at sidde i to tog på samme tid. Sprunget fra det ene til det andet, mens mine tanker fløj forvirrede rundt i luften og prøvede at finde fodfæste. Flere faldt af i svingene og røg til jorden. Andre blev bortført at stolte fugle, som så potentialet og greb chancen til at gøre dem til sine. Gode tanker.

To tog og flere spor. Sådan er det blevet. Og de to tog kører stadig parallelt og forsvinder nogle gange fra hinanden, så jeg får helt ondt i maven ved tanken om, at jeg forevigt har mistet det ene. Ude af øje ude af sind, siger man, men sådan er det ikke. Jeg savner og jeg længes. Jeg kan ikke vælge tog. Og når vi kører ind på en station og jeg ser, at det andet tog allerede er ankommet og tålmodigt venter på spor 3, ånder jeg lettet op. Nu får jeg pludselig mulighed for at skifte tog og tage på en anden slags rejse. Samme tur, ganske vist, men anderledes.

På det ene tog står der kreativitet. Skriverier. På det andet tog står der job og virke fremover. Og jeg er ved at kunne sætte nogle gode destinationer på det tog også, men indtil videre er der en masse mellemstationer. Det er et stort puslespil. Et spændende puslespil, som tager tid og kræfter. Og når jeg er der, glemmer jeg til tider det andet tog, indtil jeg mærker en spirende utilfredshed og en masse gode ord råbe højlydt i mig. Glem ikke os. Glem ikke historien. Glem ikke, hvorfor du oprindeligt valgte at tage på rejse og skifte spor. Sådan for alvor.

Nu forstår jeg. Jeg må planlægge, hvornår jeg befinder mig på hvilket tog. Tingene skal ikke blandes sammen lige nu. På et tidspunkt, forestiller jeg mig, kører togene ind på en perron, hvor de begge standser på hvert deres spor, lige ved siden af hinanden, og forstår, at de ikke længere skal være to tog. De skal giftes. De skal skiftes til at være lokomotiv med en masse gode vogne, som sammen skaber det fineste tog i kvindes mind. Jeg skal ikke længere vælge og hoppe fra tog til tog, hver eneste gang vi kører ind på en tilfældig perron for at gøre et kort stop. Jeg kan blot gå fra vogn til vogn og glæde mig over, at de findes. At de er en del af mig.

Togene holder på stationen lige nu. Jeg selv står på perronen og spejder forgæves efter et skilt, så jeg kan se stationens navn. Men måske har den ikke noget navn. Togene har blot gjort holdt, så jeg, deres fælles passager, kan vælge og gå ombord i det tog, hvor jeg ønsker at befinde mig i dag. Og jeg er ikke i tvivl. Jeg stiger på kreativitetstoget. I dag skal jeg skrive. Læse. Tænde små stearinlys af inspiration og fordybelsesrøgelse. Tage notater, som gode tanker og ideer stiger op til overfladen. Være stille og lytte til den stemme, der så længe forgæves har sunget i mit indre, fordi jeg havde travlt med at gøre alt muligt, jeg slet ikke havde mit hjerte med i.

Velkommen ombord på kreativitetstoget, siger en stemme og jeg ser konduktøren komme mig i møde med et smil. Her er din vogn. Den er gjort klar og indeholder alt det, du skal bruge. Resten er op til dig. Sæt dig ned, så kører vi. Nyd din dag i det smukke tog, der er perfekt til at skabe, læn dig tilbage og lad dig inspirere. Jeg smiler tilbage, siger tak og lukker forsigtigt døren bag mig. Tager min jakke af og stiller min taske på et af sæderne. Toget ruller ud fra perronen og landskabet danser forbi. Min kreative dag er i gang.

Billedet er lånt hos erikernst.dk

7 kommentarer:

  1. -Så vakkert du avslutter der i kreativitetstoget.... Skulle ønske jeg var med, men det går flere tog . Ja, det går alltids et tog og min mann er lokføreren, hihi

    Her starter dagen rolig idag, venter med å dra på jobb da lille hunde valpen må bli med meg idag. Håper hun trives der nede sammen med rot og skrot, ting og tang.

    Vel, du sitter vel enda på det toget og koser deg med landskapet dansende forbi....

    GundaM Klem til deg

    SvarSlet
  2. Ååååh, det er vist genkendeligt for mange - hvordan får vi togene til at mødes? Og hvordan undgår vi at blive bange, når det ene forsvinder af syne? *S* (For)billedligt beskrevet!
    Jeg tænder straks et lys på arbejdsbordet...for det havde jeg glemt ;o)

    SvarSlet
  3. Det er en meget smuk allegori med toget! Man kan også se livets facetter som en blomst og kronbladene som forskellige dele af livet. Under alle omstændigheder gælder det om at få det hele til at falde i hak, og nogle dage er det legende let, andre dage lidt af en udfordring :-) Klem og en dejlig dag til dig! Her sniger et solstrejf sig gennem skyerne i ny og næ.

    SvarSlet
  4. Jeg kjenner igjen det vanskelige med å velge.
    Velger jeg det ene, så velger jeg samtidig bort noe annet. Som jeg også vil ha. Ikke kan innvære.

    Du beskriver akkurat dette så poetisk. På ditt fine Lene-vis. Du er flink med ord. En ordmester.

    SvarSlet
  5. nei, det er ikke lett å skulle vælge når man slites mellom de to stoler !! redselen for å velge feil.. hva om det ikke går.. jo men så har man prøvd istedet for å sitte å bare tenke at man vil..

    jeg har hatt dramatiske togavsporinger i mitt liv.. det er alltid kommet noget godt ut av det.. på ett eller annet vis.. men fy for søren så mørkt det er i tunnelene til tider..

    jeg håper du finner ditt spor Lene.. og at du slipper å slites mellom det å velge..

    knus : )

    SvarSlet
  6. Jeg tror det er hyggeligere på kreativitetstoget som nærer sjelen, men så er det dette med jobb og levebrød som skal gi dagens brød, da:O)
    Kanskje er det viktig å finne de gode stundene på jobbetoget slik at det nærmer seg det andre;)
    Nyt kvelden, klem fra meg;)

    SvarSlet
  7. hei!
    Å som eg kjente at eg også¨satt på dei to toga som skilde lag... Og så godt det kjentes at det går an å ta eit tog om gangen !! Det skal eg tenkja meir på i min kvardag også. Det var det med å vera til stades i nuet, her og no !! Kos !!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.