tirsdag den 9. august 2011

Hvem er du?


Hvem siger at Augusta overhovedet er Augusta? Der sidder hun med udslået morgenhår og kaffekoppen dansende i hånden, har indtaget sofaen og morgenen som om hun ejer hele verden. Augusta. Når jeg ser på hende, kommer jeg til at tænke på Hjerter Dame. Frodig og hjertevarm, gavmild og god, men også knivskarp på en kvindelig måde. Hende kan man ikke løbe om hjørner med. Men hvorfor skulle man også det? Mens jeg lå vågen på et tidspunkt i nat og lyttede til regnen, som må have vækket mig med sin insisterende banken på ruden, kom jeg til at tænke på, at jeg jo egentlig ikke ved, hvem hun er. Hun siger, at hun er Augusta, men fordi jeg har en helt speciel plads i hendes hjerte, har jeg fået lov at kalde hende Augusta. Det er hendes egentlige navn. Men kan man være sit navn? Værsgo' du hedder Lene og så er du Lene. Men hvem er det? Lene? Det er der så mange, der hedder. Jeg er vel ikke Lene. Lene er bare et navn, som mine forældre gav mig, da jeg var en meget lille pige og som præsten accepterede på Guds vegne ved at kaste vand i hovedet på mig.

Nu ler Augusta. 'Kaste vand i hovedet på dig! Det gør præster vel ikke!'. Koppen dingler faretruende i hendes hånd og truer med at spilde brun væske i min sofa, som har fået nyt tæppe.'Du blev døbt, min ven'. Og det ved jeg jo egentlig godt, men ikke desto mindre tænker jeg faktisk en del over, hvem hende Lene i grunden er. Lene, som også hedder Megan i disse kredse og som egentlig føler sig vældig godt tilpas bag det navn. Men er navnet ikke bare et slags visitkort? Hvem er du? Jeg er Lene. Hvad siger det egentlig om mig? Hvis jeg identificerer mig med alle de prædikater, der i mit liv er blevet sat på, så kommer jeg jo aldrig videre. Så er jeg fastlåst! Jeg er Lene. Men hvem er hun? Kvinde, kæreste, hundemor, løber, forfatter, coach, på vej ... Jeg kan jo kalde mig hvad som helst! Titlerne siger ingenting om hvem jeg egentlig er. Det ved kun jeg. Og min sjæl.

Augusta synes at indlægget er ved at blive lidt langhåret. Hun rejser sig med et suk og kommer hen imod mig for at klippe det og overtage tastaturet, men dér sætter jeg grænsen. Det er mit domæne! Hun kan lave sin egen blog, kan hun. Augustas Tanker. Ja, det var da i grunden en god ide. Jeg lufter den for hende, men hun ryster afvisende på hovedet. Måneder skriver ikke blogindlæg. 'Og hvem siger det'?, spørger jeg så. Hvem siger og bestemmer, hvem der gør hvad og hvad man kan, bare fordi nogen har givet en et navn og man engang havde en titel i en bestemt sammenhæng? Hvis man ikke længere har lyst til at være sin titel? Hvad så? Der er mange derude, som vil elske at sætte dig i bås og bestemme, hvem du er, for så ved de, hvor de har dig. Men hvem er du egentlig? Og hvad har du lyst til at være? Hvis du helt selv kunne bestemme?

Ja, jeg spørger bare. Måske får jeg svar, måske ikke. Men det kunne nu være hyggeligt med et par bud. Hvem ville du være, hvis du helt selv kunne bestemme?

Og du kan faktisk selv bestemme ... ;)

15 kommentarer:

  1. Jeg har det vældig godt med at være den, jeg er - lige nu. Jeg har været mange andre ting i form af mine tidligere jobs, men inderst inde har jeg selvfølgelig hele tiden været mig. Lige nu er jeg bare i langt højere grad den mig, som jeg i virkeligheden er. Uha, nu lyder dette her også ret langhåret... ;-)

    Hvis jeg skulle ønske mig noget, var det mere ro i tilværelsen, så jeg kunne opleve, suge til mig, nyde mere. Og ha' mere tid til det, jeg holder af at beskæftige mig med. Jeg arbejder på det! :-)

    SvarSlet
  2. jeg har ofte tenkt disse tanker.. hvem vi er.. egentlig.. bak navnet..

    det begynte da min mor på et tidspunkt blev syg.. hun maktet ikke å være den superkvinne alle ville hun skulle vært.. og det gikk plutselig opp for meg at hun ikke var mamma.. kone.. elskerinne.. hun var Åse.. en kvinne som nærmest utslettet seg selv for å stille opp for oss.. og vi så henne ikke.. i vår grenseløse egoisme.. vi så ikke at hun hadde følelser.. ønsker.. behov.. og ved Gud som jeg skammet meg da det gikk opp for meg..

    siden har jeg forsøkt å ikke gå i samme fellen selv.. la de andre utnytte.. ete meg fullstendig opp.. for jeg vil være menneske.. jeg også..og jeg forsøker etter beste evne å vise andre jeg møter, respekt.. for den de er.. og det ser jeg i deres øyne.. og i det håndtrykk de gir meg : )) for navn sier meg ingenting.. det glemmer jeg faktisk med det samme : ))

    en riktig deilig dag til deg.. klæm fra mæ : )

    SvarSlet
  3. Jeg ville være en udgivet forfatter.
    Og det arbejder jeg stadig henimod.
    Og så vil jeg på sigt gerne lave en film......

    Bortset fra det, elsker jeg at være den, jeg er.
    Eva. Kæreste. Ven. Kattemor. Datter. 5 år gammel. 30 år gammel. Madglad. Glad.
    Og jeg er lykkelig og meget meget taknemmelig for at være velsignet med et (som regel) positivt sind.

    Jeg ville også være en smule mere rolig, hvis jeg selv kunne bestemme. Lidt mindre rastløs. Og knap så temperamentsfuld...
    Det arbejder jeg også henimod.

    Hvad ville du selv være, Megan?
    Jeg bliver nysgerrig!

    SvarSlet
  4. jeg er stadigvæk med dig og dine dejlige ord.

    SvarSlet
  5. Jeg er jo mig på godt og ondt og jo, der er da begivenheder i mit liv, jeg gerne ville have været forundt, men så ville jeg jo ikke være mig.

    I disse dage er det faktisk noget jeg går og spekulerer over, fordi der er ting der gør, at mit liv kommer til at ændre sig. Gode ting, der gør at jeg skal møde nye udfordringer og som jeg er dødbange for hvordan vil falde ud. Måske skriver jeg om det på bloggen snart, men det er ikke kommet til tastaturarbejde endnu, så jeg venter bare på at ordene kommer til mig.

    Men det der med navne er lidt sjovt. Mit er Mette og der er så mange andre navne, jeg hellere ville hedde. Mere eksotiske navne, som jeg selv forbinder med andre personligheder. Men en sjov ting er, at jeg som lærer af utallige børn uafhængigt af hinanden er blevet kaldet Helle. Aldrig andre navne. Det er da pudsigt.

    Klem og god tirsdag.

    SvarSlet
  6. Skøn lille tankeleg, Lene, men jeg er tom for ideer :-) Jo, jeg vil gerne være mere mor og farmor, end jeg har mulighed for at være. Men så er det jo, at man må lade andre ting fylde og give glæde, ikke?
    Klem og vi ses i morgen!

    SvarSlet
  7. Det er et livslangt projekt, du har fat i der... for 20 år siden ville jeg gerne være den jeg er idag. Men det var bare en forestilling; idag er der andre ting der fylder på linie med at være mor og familiemedlem *S* Alt er bevægeligt - det er skønt og frustrende på samme tid!

    SvarSlet
  8. I dag, en tirsdag formiddag tidlig i august 2011, er jeg mer meg selv enn jeg noensinne har vært før...Hvorfor? Fordi jeg følger hjertet mer enn jeg har gjort før. Fordi jeg er tro mot kjernen, mot sjelen. Mot det som er meg.

    Det er mitt prosjekt for resten av livet: Ta meg selv på alvor. Være tro. Men enkelt er det ikke, for det er minst hundre ting som trekker meg ut av meg selv og krever oppmerksomhet.
    Slik det sikkert er for oss alle.

    Livet er en spennende reise, og i grunnen har vi til syvende og sist bare oss selv å reise sammen med. Innerst inne.
    Ha en god dag!

    SvarSlet
  9. Takk for besøket i min blogg! Og så glad som jeg ble når jeg så at mine Vakre Tanker lå i din bloggroll :-) Jeg legger deg også til med det samme!
    Farver ja: Jeg er nok litt ensporet på det feltet.... Det holder på å bli ganske så hvitt rundt meg, og i sommer har vi faktisk slitt med å få huset hvitt også. Ja, det har vært ett slit, det er mange kriker og kroker som skal males, og i tillegg har det nesten regnet hele sommeren! At det kan være mulig! NÅ SIMPELTEN ØSER DET NED! Lady har fått sin daglige tur, men i regndress, og det er slett ikke populært :-(
    Jeg kan godt se av din blogg at du liker farver, og det er jo rett så friskt :-) Men jeg syns det var ekstra sprekt å se at dine farver matcher katten :-) Me like!
    HA EN FIN DAG VIDERE!
    Mange vakre tanker fra K@ri*

    SvarSlet
  10. Heisann :)
    Jeg liker det bildet så godt :)
    Man ønsker at det var det man så i speilet hver dag,men enkelte dager er det vel motsatt :) ?

    ha en fin kveld :)

    klem.

    SvarSlet
  11. Det er jo hvad man gør det til...det hele. Som i Den lille Prins: den var bare en ræv ligesom hundrede tusinde andre ræve. Men jeg gjorde den til min ven og nu er den den eneste ræv i verden ;-)

    SvarSlet
  12. Det er jo hvad man gør det til...det hele. Som i Den lille Prins: den var bare en ræv ligesom hundrede tusinde andre ræve. Men jeg gjorde den til min ven og nu er den den eneste ræv i verden ;-)

    SvarSlet
  13. Den er altså så smuk, Charlotte. "Jeg gjorde den til min ven og nu er den den eneste ræv i verden" ... tårer i øjnene, smil på læben! :)

    SvarSlet
  14. Jeg ønsker å fortsatt være et nysjerrig menneske, i forandring, ærlig, åpen.

    SvarSlet
  15. Jeg er påvej tilbage til at være mere mig efter i lang tid have Margith på andres præmisser. Jeg bruger meget tid på at finde mit oprindelige jeg og genfinde de ting som gør mig glad.
    Mit navn passer ikke til mig og det har jeg aldrig syntes , men ændre det kan jeg ikke.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.