mandag den 29. august 2011

Et brev


Der kom et brev her til morgen. Det var knap nok blevet lyst og søvnen lå over mig som en tung vinterdyne. Jeg gik ud fra at lyden af hestehove var en en del af drømmen og at fornemmelsen af hest og rytter et syn gjort af søvnspind. Men da jeg hørte det banke på døren, forstod jeg, at jeg ikke drømte. Søvndrukken stavrede jeg ned af trappen og åbnede døren, mens jeg missede med øjnene mod morgenlyset, der ramte mig gennem sprækken i døren. Jeg var stadig ikke overbevist. Det føltes stadig som en drøm, noget uvirkeligt og jeg var ikke helt mig selv. Hvem jeg så var, melder historien ikke noget om. Desværre. Det kunne ellers have været spændende. Men der stod en mand udenfor døren klædt i grålige gevandter, svøbt i en kappe med guldtråde og en hat så speciel, at jeg aldrig har set noget lignende. Hans ansigt var næsten skjult og han sagde ingenting, rakte mig bare et brev med et rød segl. Et kort sekund strejfede min hånd hans læderhandske og jeg mærke en kølig brise, der fik mig til at fryse i min natkjole. Jeg forsøgte at åbne døren lidt mere og tænkte, at jeg måtte være høflig og byde ham indenfor, mens jeg samtidig forstod at det muligvis ville være en dårlig ide. En fremmed mand så tidligt om morgenen. Det var praktisk talt stadig nat. Men jeg havde ikke behøvet at gøre mig bekymringer om etikette og høflighed, for han drejede om på sine støvleklædte hæle, steg på hesten og forsvandt lige så pludseligt ud i morgendisen, som han var kommet. Kun lyden af hestehove fortalte mig, at det ikke var en drøm. Og selvfølgelig brevet med det røde segl, som jeg stod med i hånden.

Jeg gned mine øjne, lettere fortumlet, og gik ind i stuen for at finde mine læsebriller frem. Ja, jeg er nået den alder, hvor det ikke går uden. Jeg kan se langt men ikke kort. Og det er vel i grunden en fordel, tænker jeg, for jeg har gode drømme i ærmet og har brug for se dem blive til virkelighed et sted langt ude i horisonten. Men brevet. Og nu kunne jeg jo vælge at trække tiden ud, fortælle dig, at jeg undlod at åbne det, men blot lagde det fra mig på bordet for at gå op i seng og sove videre. At jeg gemte det til senere. Og du ville sidde og hoppe i din morgenstol af irritation over, at jeg gjorde spændingen næsten uudholdelig. Men, hvis du kender mig og det gør du måske, sådan lidt, så ved du at jeg er en nysgerrig sjæl. Det er faktisk en af mine topstyrker. Nysgerrigheden. Jeg fandt en kniv og sprættede forsigtigt forseglingen op. Med rystende hænder fik jeg befriet brevet fra kuverten og foldede det ud med sommerfugle i maven. Spændt. Lidt bange. Men mest af alt nysgerrig.

Brevet var fra Augusta. Hun kommer ikke tilbage. Mine tårer dryppede og truede med at oplæse det blå blæk, som med sirlige bogstaver dansede hen over papiret. En nydelig håndskrift. Ingen tvivl om, at hun havde gjort sig umage, min kære Augusta, mens hun skrev de svære ord til mig. Ingen hastværk. Hvert eneste ord var velovervejet og forsigtigt udført med erfaren hånd. Hun skriver måske mange brev, tog jeg mig selv i at tænke, mens jeg snøftede og følte mig uendelig ensom og forladt. For hun kommer ikke tilbage, Augusta. Hun har fået kontraordrer. En ukendt overmåned, som jeg intet aner om, har fortalt hende, at hun ikke skal bruge mere tid på mig. Jeg kan klare mig selv. Der er andre anliggender, som kræver hendes fulde opmærksomhed og hun har bedre ting at tage sig til end at lave kaffe til mig. Hun beklagede. Jeg tror endda at jeg så en lille tåreplet, som ikke kom fra mine øjne. Min kære Augusta. Jeg ledte forgæves en afsenderadresse, så jeg kunne skrive tilbage til hende, men der var ikke nogen. Jeg vil savne dig, min ven, sluttede hun. Men jeg ved, at du er i gode hænder. De bedste. Dine egne. Og så sluttede hun af med kys og klem og sit navn som et lille snoet kunstværk. Åh Augusta, sagde jeg højt, mens tårene tog til og blev til et lille morgenspringvand af forladthed. Ensomhed. Savn. Så gik jeg op i seng igen og hengav mig til søvnen igen. Brevet lod jeg ligge på mit skrivebord sammen med læsebrillerne.

Her til morgen er brevet væk. Det er pist forsvundet. Tilbage ligger kun mine læsebriller og det er vist meget godt, for jeg skal være student i dag. Jeg har truffet en beslutning og indtil jeg kan begynde på min egentlige uddannelse, vil jeg studere på egen hånd. Dygtiggøre mig. Og skrive. For som Augusta skrev, så er jeg i de bedste hænder, når jeg tager hånd om mig selv og ansvar for min egen fremtid. For dagen i dag og efteråret, som venter ude på vejen. For drømmene, jeg har og for at de bliver til virkelighed. Kun jeg kan gøre det. Og det gør jeg!

Med ønsket om en dejlig mandag, sender jeg dig ud i dagen. Gå din vej. Og det mener jeg. Gå din vej! ;)

9 kommentarer:

  1. Ja, du er i de beste hender:)
    August er snart historie og september står for tur. Men det er helt greit:)
    Ha en fin mandag Lene, klem fra meg:)

    SvarSlet
  2. Takk for en nydelig historie på morgenen, ja, på ukens første dag. Du skriver så med innlevelser, at jeg blir revet med........Jeg tenker nå på hvor Augusta har blitt av. Men gleder meg til du forteller om September, som er min mnd. Du må også huske på at hennes favoritt er sjokolade, som hun sikkert vil servere til kaffen hver morgen, så pass på formene.
    Stor klem til deg, Lene

    SvarSlet
  3. Skøn historie, Lene - og nu venter september og sensommer og snart også alle de smukke farver, når bladene bliver røde og gule ...

    Klem og ha' en dejlig dag!

    SvarSlet
  4. Jeg kommer til at savne Augusta :-)
    God mandag til dig.
    Kh.

    SvarSlet
  5. Ja, efterårsfornemmelserne er sandelig dukket op, men for os, der holder af den slags, er det ikke spor tosset, vel?!

    Håber, at din vej bliver god i dag!

    SvarSlet
  6. God mandag - er så spændt på hvilken uddannelse du skal i gang med - knus

    SvarSlet
  7. Dette var et vakkert farvel med August..Jeg savner henne også,allerede!

    SvarSlet
  8. noen ganger trenger vi det lille puff for å komme videre på egenhånd.. Augusta har forstått det.. og hun gjorde det eneste riktige.. å ikke hale ut tiden.. du skal i gang du Lene.. med ditt liv.. ditt nye liv : ))

    klæm : )

    SvarSlet
  9. Jeg syns i grunn det er litt trist jeg også, at Augusta ikke kommer tilbake. Fikk sansen for dama jeg. Og syns absolutt hun var mer enn bare en kaffekoker. Hun bringte mange gode vinklinger, som jeg har tygget litt videre på her hos meg.
    Så takk Augusta, for at jeg fikk møte deg.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.