tirsdag den 16. august 2011

Bekymringskurv og solskin


Tak for jeres kommentarer til mit tidligere indlæg om energi. Ingen tvivl om at det er et både stort og spændende emne, som jeg slet ikke er færdig med endnu. Jeg har nemlig i sinde at samle på god energi fremover. Udveksle god energi med mennesker, som har samme mission. At glæde andre. At være med til at gøre hver eneste dag lidt mere glædelig. Og det kan lyde både naivt og i grunden ganske umuligt, men det tror jeg egentlig ikke, at det er. Vi kan alle sammen gøre en positiv forskel. Ved at være bevidst omkring de valg vi træffer, ved at mærke efter, følge hjertet og være indstillet på, at det vi giver videre er positivt og brugbart.

Augusta nikker samtyggende. Det er vand på hendes glædesmølle. Og for at gøre enigheden fuldendt, skinner solen i dag. Himlen er blå og det føles som et lille mirakel. Er det muligt? Sikke en glæde det er at stå op til en morgen, hvor det ikke regner og skyerne hænger så regntungt over land, at man kan stikke hånden direkte op i dem og få sig en skylle. I dag har vejrguderne forbarmet sig og jeg kan mærke energien komme tilbage som en bølge af velvilligt tidevand. Nogle gange kommer det gode udefra. Men det bedste kommer indefra.

Augusta og jeg brugte lidt af dagen i går på at diskutere, hvad god energi egentlig er. Og hun fortalte mig om indiansk kultur, hvor man har noget der hedder en "burden basket". Bekymringskurv. Når jeg læser mere om, hvad det egentlig er og handler om, får jeg flere forklaringer, men Augusta siger at indianerne hænger kurven udenfor tipien og inden man går på visit, lægger man sin bekymring i kurven udenfor. Man har nemlig ikke lov til at gå ind på en andens domæne og forstyrre freden med alle sine bekymringer. Og det kan måske lyde tarveligt og dumt, når nu man har så meget bekymring og så meget negativt, man gerne vil læsse over på en anden, men man har ikke ret til at bryde ind i en andens fred. Har man derimod selv forsøgt at finde svaret på det, der bekymrer en, i sit indre og har det ikke været muligt at komme frem til noget brugbart, har man lov til at tage sin byrde med ind i tipien og bede om råd. Ja, man spørger simpelthen om hjælp og beder sin medindianer om et godt råd. Man slipper dermed sin bekymring og den dårlige energi, der følger, løs i tipien og så har man en forpligtelse. Man skal følge det råd, som den anden kommer. Man har bedt et andet menneske om at træde ud af sin fred for at beskæftige sig med et problem, der tilhører en anden, og det er en alvorlig sag. Indianerne har indset at man ikke bare sådan uden videre kan tillade sig at påføre et andet menneske dårlig energi og bekymring. Men man hjælper hinanden. Spørger man om råd, forpligter man sig således til at følge rådet.

Jeg kan egentlig godt lide ideen om en bekymringskurv. Værsgo' kom indenfor. Tør fødderne på måtten og læg dine bekymringer i kurven udenfor. Så træder vi indenfor i mit domæne, hvor jeg har skabt fred og vi kan sammen bade i den gode energi og lade op. Der er så meget andet at samtale over end dårlig energi og problemer. Nogle gange har de det faktisk med at forsvinde, når man ikke fokuserer på dem. Man glemmer dem og vupti. Så er de væk. Når man igen forlader huset eller tipien, som i indianers tilfælde, så er kurven tom. Bekymringen er fløjet. Og man kan gå hjem uden. Måske skulle jeg hænge en bekymringskurv op foran vores nye hus, når vi flytter ind. For det er en smuk ting, synes jeg. Og hvis du virkelig er bekymret og vil have et godt råd, så er du også velkommen. Såmænd så. Hvis du oprigtigt har forsøgt selv at løse dit problem og ikke umiddelbart finder det muligt. Så kan jeg hjælpe dig. Men husk at følge mit råd, for jeg har brugt tid og energi på at finde det frem i mig selv. Vi ved jo allesammen godt, at man taber en masse energi, når man forsøger at hjælpe andre, som egentlig ikke vil hjælpes. De har det bare dårligt og så synes de også andre skal have det. I grove træk. Og det smitter. Dårlig energi dræner.

Hvad synes du om bekymringskurven? I dag vil jeg lægge mine egne bekymringer i den, sætte stikket direkte ind i solen og trække lidt solskin og god energi. Og så vil jeg få ordnet, det jeg skal og som jeg har udsat. Bagefter vil jeg fejre mig selv, fordi jeg gjorde det og gå ud i verden som et lettet menneske.

God dag til dig, kære ven. :)

9 kommentarer:

  1. Jeg er rørt; for indianerne var kloge, kloge mennesker med en ganske (lav)-praktisk indstilling til livets genvordigheder. Jeg har brug for en bekymringskurv *S* Har du læst "Winonas Visdom" ? Den er skøn og fuld af indianske livsindstillinger... Tak for dejlige tanker, som jeg tager med ud... lige om lidt *S*

    SvarSlet
  2. Jeg synes det er en rigtig god idé, som jeg tænker ville fungere hos mig. Det kunne jo være en fin symbolsk handling for mig at lægge bekymringerne fra mig, når jeg træder ind eller ud af min dør. For den vej må det vel også gælde. Jeg må i kælderen efter en tom kurv, jeg kan bruge :)

    Klem og god solskinsdag! Jeg skal lidt i haven og ud at cykle en lille tur.

    SvarSlet
  3. En bekymringskurv er fornuftig, og jeg tror indianerne brukte den. Vi hadde en slik på jobb en gang i verden, men jeg tror vi bare hastet forbi og glemte å stoppe opp å legge fra oss bekymringene...
    Ha en flott dag, klem fra meg;)

    SvarSlet
  4. Det er vel nok et smukt billede - en bekynringskurv! Dårlig energi dræner nemlig, som du skriver, og de gamle indianere havde/har en umådelig stor visdom, som vi andre kan lære af.
    Klem og ha' en dejlig og forhåbentlig bekymringsfri dag.

    SvarSlet
  5. Jeg har linket til dig på dagens indlæg :)

    SvarSlet
  6. dette er det deiligste jeg har hørt på lenge !! jeg skulle hatt en slik bekymringskurv !!

    for i går forstyrret jeg freden til en som slett ikke skulle hatt mine bekymringer på sine skuldre.. han har virkelig nok.. det var tankeløst av meg !

    SvarSlet
  7. Smukt og sandt. Jeg har altid været meget betaget af indianernes livvisdom. Jeg har en gammel bog: "Lyt, du hvide mand". Og har du læst: "Vinden er min Moder". Em meget smuk bog.
    Tak for dine dejlige og kloge indlæg:-)

    SvarSlet
  8. Jeg takker dig for at fortælle dette. Jeg havde glemt historien om kurven - Hørte den for mange mange år siden og har forsøgt at leve derefter - Men kurven glemte jeg. En kær veninde sendte mig dit indlæg så jeg vil skynde at takke hende også.. ^¿^ "Pay it forward" Siger de amerikanske - Jeg skynder mig at give det videre.

    Et ønske til dig om at du må følge lysets vej. Kram!!

    SvarSlet
  9. Selv tak Mariane. Det handler nemlig om at give videre! ;) Og jeg vil følge lysets vej!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.