søndag den 28. august 2011

Bagte tomater og solsøndag


Jeg tager glæderne på forskud. Jeg erklærer sol denne søndag. Og solen skinner faktisk. Det blev en blid opvågning i modsætning til i går, en god nats søvn og naturlig opstigning fra drømmeland til en tør og stille morgen. Sol i horisonten. Store skyer, der sejler sindigt forbi og overvejer helt at opløse sig. Ofre sig for det gode vejr. For en gangs skyld. Og trænger vi ikke bare til en solskinsdag, venner? Helt ærlig. Sikke en sommer. Guderne skal vide, at jeg vil dedikere resten af mit liv til det gode, det positive og opdage glæder og små gyldne skatte i al slags vejr, men altså. Den sommer. Al den regn. Selvfølgelig påvirker det da. Jeg har savnet solen og får lyst til at give den et kæmpemæssigt kys midt på panden. Bliv hele søndagen. Gør mig lykkelig. Lige nu og her.

Jeg klager ikke over dagen i går. Det regnede og det regnede meget. Kæresten må opgive al håb om at høste de kommende dage, for det hele sejler. Marker. Veje. Kornet er vådt og begynder snart at spire. Det bliver en sommer og høst, man kan huske senere hen. De kan dem udenad, landmændene. Gode og dårlige somre. De husker dem, som vi andre husker gode ferier og fødselsdage. 2011. Det år, hvor sommeren og høsten regnede væk. Ikke desto mindre forsøgte han at holde humøret oppe i selskab med mig, den gode landmand. Foreslog, at vi kørte en tur til Næstved og så på arbejdsbukser. Ja ja, måske ikke den mest eksotiske udflugtsmål, men det blev faktisk meget hyggeligt. Vi fandt bukser og vi spiste frokost på en café. Vi var sågar i Bilka og det er ikke noget, jeg gør ret tit. Men der var tilbud på dette og hint og så ofrede vi os for en god sags tjeneste. Senere på eftermiddagen kørte vi i skoven med hundene. Det var mit forslag. Det var holdt op med at regne og Thor havde indstillet sin himmellarm. Ikke flere lyn, ikke mere torden. Så vi gik tur af våde skovstier og så de første tegn på efterår. Nogle trækroner er ved at skifte farver. Såmænd. Det bliver tidligt efterår. Der var antydninger af rødt og gult. Og jeg tænkte, kom bare, jeg er klar! Så kom den. Regnen. Den må have misforstået mine tanker og så styrtede den ned. Skyndte sig. Vi blev våde. Noget, det nogen ville beskrive som gennemblødte. Igen.

Sidst på eftermiddagen bagte jeg tomater til aftensmaden. Har du prøvet det. Cherry tomater halveres og vendes i en god olivenolie. Så drysser du med dine yndlingskrydderier og gerne lidt chili. Bager dem i ovnen ved 150 grader i en times tid, eventuelt lidt mere, hvis du vil have dem mere tørre. Mine tomater fik en time. Og de blev så lækre! Simpelthen gudeguf. Det er så nemt at alle kan være med og så smager det fantastisk. Vi spiste de bagte tomater til mørbradbøf med aspargeskartofler og bernaise. Det skulle jo være bondemad. Mad, så landmandskæresten igen kunne smile lidt og nyde livet trods udsigten til en katastrofal høst. Og det gjorde han. Han havde også åbnet en virkelig god flaske Ripasso Valpolicella rødvin, som vi delte. Nydelse. Stearinlys. Eftertanke. Vi talte lidt om det med humøret. At det ikke gør situationen bedre at miste sit gode humør. Man kan ikke gøre noget alligevel. Og det er en svær øvelse, men han var enig. Havde netop talt med en af sine gode kolleger, som var helt nede i kulkælderen. Synd for ham, at der ikke var bagte tomater og god rødvin i vejrudsigten som hos os.

God søndag. Nyd din dag!

11 kommentarer:

  1. Forstår det er harde dager for kjærestebonden din, Lene. Godt han har deg som hjelp til å løfte blikket og forsøke å skifte perspektiv.

    Ovnsbakte cherrytomater lager jeg rett så ofte. Det er virkelig god snacks. De holder seg godt ca 1 uke når man heller olje over og putter dem på glass i kjøleskapet. Den sødmen som oppstår når grønnsaker varmebehandles kiler smaksløkene mine.

    God solglimtssøndag.

    SvarSlet
  2. Godt I fik vendt en øv dag til en dag med glæder og nydelse :-)

    SvarSlet
  3. Lyder som en rigtig hyggelig dag Lene, men hvad tror du langt de fleste mennesker giver deres opmærksomhed lige fra morgenstunden, ikke mindst dem der skal leve af vejret som din kæreste, rigtigt gættet, de siger konstant i kor med de fleste andre mennesker i det ganske land, ikke mere regn tak, da Universet ikke reagerer på små tillægsord som ikke, lyder budskabet/ønsket sådan her, mere regn tak, Universet er en naiv størrelse derhen at det reagerer på ord, følelser og vibrationer og ikke på sund fornuft så hvad kvitterer det med, lige nøjagtigt det uønskede.
    I kærlige tanker, god Søndag.

    SvarSlet
  4. Michael, tror du virkelig at vi mennesker kan komme så langt at vi kan påvirke vejret og vejrsituationen med vores gode tanker? At vi kan få solskin, hvis vi er positive nok til at tiltrække det?

    Personligt smiler jeg og er glad for den slags overmodigt drømmeri. Og det er kærligt ment! :) Jeg tror ikke, at vi har stor indflydelse på vejret alene med vores tanker, men vi har indflydelse på, hvordan vi har det. Hvordan vi tar det! Hvad vi tænker og dermed føler. Der er skønhed i al slags vejr og at kunne se, mærke og nyde det, det er en gave.

    Det er her, vi skal sætte ind, tror jeg. På vores egen reaktion. At lære at modtage og acceptere og finde det gode i alting. For det findes. I kærlige tanker til dig også og glædelig søndag. :)

    SvarSlet
  5. Jeg kan sagtens følge dit argument Lene men det hele handler om energier, og jo flere der fokuserer på det samme jo mere forstærkes ønsket.
    Hvad tror du de fokusere på i de tørre områder i verden, og hvorfor er det så ulige fordelt, hvorfor har vi så meget af det de i den grad savner, og omvendt, det er en tanke, men jeg syntes det er meget tankevækkende at vi står i hver sin ende og har usigeligt meget brug for det den anden her i overflod af.
    Husk, der er mere i mellem himmel og jord.
    I kærlige tanker god Søndag.

    SvarSlet
  6. Dette så virkelig godt ut, og jeg har aldri laget det, så dette skal jeg huske!
    Ikke alltid greit å holde humøret oppe når man ser årets avling regne bort....her bøtter det ned for øyeblikket, men jeg har kun meg selv å tenke på;)
    Nyt en god søndag, klem;)

    SvarSlet
  7. Bakte tomater har jeg ikke laget før, men det vil jeg prøve. Det så veldig godt ut. Håper tomatene i drivhuset mitt modner snart :)

    Her har vi også hatt mye regn i det siste, og de første høstfargene har begynt å vise seg noen steder. I dag skinner solen :)

    Ha en fortsatt fin søndag :)

    SvarSlet
  8. Tomatene så kjempespennende ut :-) Her der det slett ingen solsøndag, men det gleder meg at dere har det :-)) Her har himmelens sluser åpnet seg, og det styrter ned.... Det begynte sånn ca 10 min etter at gemalen og jeg hadde kommet ut i skogen. Vi gikk allikevel en tur på 2 timer, og jeg var gjennombløt da jeg kom hjem. Da var det godt med en varm dusj, og en god kopp te etterpå :-D

    Ha en fin søndag - klem Siv

    SvarSlet
  9. Det er bra kjæresten beholder humøret:) FOr det hjelper nemlig, det hjelper på alt:)
    De tomatene så kjempegode ut:)
    Deilig med skogstur, både for 4-bente og 2-bente:) Regnet øser ned hos meg.....og det blåser:) Men jeg tar alt av vær:)
    Kos dere på tur i det nye huset, klem fra meg:)

    SvarSlet
  10. Bagte tomater - det må være "konserveret" sommersmag. Så der kommer en rest af sommer *S*

    SvarSlet
  11. Uhm, hvor lyder det lækkert - jeg må prøve at bage tomater, som du gør! Ja, sikke et vejr, vi havde i går - din stakkels landmand. Hos os: lyn, torden og regn fra tidlig morgen til midt på eftermiddagen. I dag har det til gengæld været lunt og solrigt, og vi har været til fest hele eftermiddagen med sang og musik :-)
    Klem og ha' en dejlig aften!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.