onsdag den 10. august 2011

Augustas tanker

Hun er løbet morgentur med den sorte hund. På trods af stærk vind og tidlig morgen, snørede hun løbeskoene og forsvandt ud af landevejen uden at se sig tilbage. Jeg havde ellers lavet kaffe, men nu drikker jeg selv en kop, mens jeg venter. Jeg går ud fra, at jeg kan høre hendes skridt ude på vejen. Så kan jeg nå at sætte mig tilrette i sofaen, purre op i håret og se ud som om intet er hændt. Det var heller ikke meningen, det her. Jeg havde slet ikke overvejet, at jeg ville sætte mig til tastaturet og begynde at skrive, men siden hun i sjov luftede tanken for mig i går, har det kørt rundt i mit hoved. Hvad nu hvis? Måneder kan ikke skrive indlæg, sagde jeg kækt og rystede på hovedet. Smækkede med tungen for at understrege, at det findes altså ikke. Her går grænsen! Og jeg kunne se på hende, at hun troede på det. Selvfølgelig skriver måneder da ikke indlæg. Måneder kan slet ikke skrive. Og jeg vidste faktisk heller ikke, at jeg kunne, før jeg gjorde det. Fristelsen var for stor. Nu sidder jeg her med kaffen og føler mig som Bloglands Dronning, selvom jeg aldrig har prøvet det før.

Augustas tanker. Det må jeg give hende, hun er god til at finde på ord. Titler. Det løber ud af hende, som regnvandet løber fra skyerne og ned på jorden i disse dage. Dog ikke i dag. Det blæser en stiv pelikan eller en rødøjet havmåge, som vi måneder plejer at kalde det. Vinden hyler i træer og rundt om husmuren og hun mumlede noget om efterårsagtige tilstande, inden hun forlod matriklen iført løbetøj og sort hund. Men venner, det er ikke efterår! Det er stadig sommer. Glem alt om vejret, sådan er det bare. Måske går I og tror, at vi måneder har indflydelse på Vejrguderne og kan påvirke højtryk og lavtryk, men det er en saga blot. Det kan vi ikke! Til gengæld kan vi så meget andet. Meget mere, end I mennesker går og drømmer om. Og ved I hvad, det kan I også. Ja, jer mennesker! Det eneste der begrænser jer er de tanker, I fylder jeres søde hoveder med. Som en eller anden bjergbestiger sagde engang: Det er ikke bjerget, du skal besejre. Det er dig selv! Derfor vil jeg, Augusta, som hører den 8. måned til, anbefale dig at lege lidt med dine tanker og tænke "hvad nu hvis ...". Og så skal du tænke stort. Hvad nu hvis jeg kunne gøre sådan og sådan. Tænk på alt det, du har drømt om engang, men som du har lagt langt væk en hengemt kommodeskuffe og som du slet ikke tør tænke på længere af hensyn til den forfærdelige skuffelse, der breder sig som duften af nymalet kaffe. Bortset fra at den duft slet ikke er en duft. Det er en fæl lugt!

Og jo, måneder kan sagtens skrive indlæg! Selvfølgelig kan vi det. Nu var det bare sådan, at jeg aldrig havde prøvet det før. Ikke før nu. Men det går jo godt. Jeg nyder det. Jeg sidder faktisk her og håber, at hun løber en rigtig lang tur, men morgenturene er sjældent så lange. Hun havde stillet sit ur til at vække kl. 6! Jøsses. Selv løber jeg ingen steder så tidligt om morgenen, jeg tager den med ro. Laver kaffe og en god stemning. Fylder min krop og sjæl med sød musik og tager gode skridt i den rigtige retning. I retning af sofaen. Jeg kan godt lide hendes sofa med de nye puder og det orange tæpper under det sofabord, hun nu endelig har fået frem fra gemmeren. Hendes eget sofabord! Det passer til hende. Nu står der orange lys, en turkis lysestage og der ligger bøger og briller. Jeg føler mig faktisk hjemme og jeg låner lidt af de ord, der står i bøgerne og dem, hun skriver ned i sin notesblog. Det ved hun selvfølgelig ikke noget om. Men selvom jeg er måned, coach og tankelæser, skal jeg jo også have åndelig føde. Det suger jeg fra verden omkring mig og de mennesker, jeg møder på min vej. Ja, jeg får endda små guldkorn fra hendes søde hunde. Hunde kan nemlig tale! Og nu ryster du nok på hovedet, for mennesker er så skeptiske og tror kun på det, de selv har set og hørt og helst har haft fingrene langt nede i. Næsten ødelagt det for at se, om det kan gå i stykker. Men altså. Hunde snakker og de har meget på hjerte.

Jeg kan høre hendes skridt nu. Lågen knirker, og hun kommer op af flisegangen. Hun puster og stønner, men ser glad ud. Jeg forstår ikke det dér løb, men jeg elsker at se hende smile lige fra morgenstunden. Vi høres ved venner. Nu trykker jeg på "udgiv" og lader som ingenting. Det er jeg god til. Men hun skulle bare vide ...

Tegning lånt på acnord.dk

10 kommentarer:

  1. Det er da helt vildt som det blæser i dag, men her sidder jeg lunt og i læ med morgenkaffen og læser dit smukke indlæg.
    Det holder tørt i dag - vi er heldige - klem og på gensyn :-)

    SvarSlet
  2. Tak ! Augusta.. jeg trengte til å høre det.. at jeg kan : )) riktig fin dag til dig og din vertinde ; ) knus fra det høje nord..

    SvarSlet
  3. Dejlig forfriskende læsning med glimt i de gyldne øjne. Tak til Augusta:-)

    SvarSlet
  4. Det gik da fint! Når man tænker på, at det var første gang... ;-)

    SvarSlet
  5. Får lyst til at sætte mig i sofaen Og nyde en go' kop kaffe sammen med hende - lige det jeg har brug for og jeg vil forditjdg kan :)

    SvarSlet
  6. Også her flytter luften sig ekstremt hurtigt. På en morgentur blev jeg blæst to skridt tilbage, hver gang jeg gik et skridt frem!
    Hvad gjorde jeg så??? Jeg gik baglæns.

    SvarSlet
  7. Deilig lesning og også jerg er glad Augusta finns....

    ha en vakker dag og blås ikke bort, her både regenr og blåser det men jeg har valgt å bare drite i det.

    GundaM

    SvarSlet
  8. Jammen tar du deg til rette, Augusta.

    Hils vertinna di og si at jeg gleder meg til å treffe henne i dag.

    SvarSlet
  9. Jeg forstår heller ikke det der med at løbe tidligt om morgenen, Augusta. Selvom jeg er ret imponeret over, at hun gider. Og at hun kan. Og at hun oven i købet kommer smilende og glad indenfor. Hende Megan.

    Jeg forstår til gengæld kaffen og den rolige morgen - og må give dig et kompliment: Du er slet ikke så tosset bag tasterne. Faktisk slet ikke.

    SvarSlet
  10. Kjæreste Augusta: Takk for at også du delte dine tanker med oss! Ha en fortsatt fin dag i Megans sofa!

    Klem

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.