søndag den 24. juli 2011

Tårer, lys og kærlighed


Vejret passer fint til mit humør. Det blæser. Det regner. Og egentligt ville jeg slet ikke skrive noget her til formiddag. Fordi jeg føler mig tom. Fordi tårerne triller i samspil med regnen udenfor og fordi mit hjerte græder for de døde og sårede i forbindelse med terroraktionen i Oslo og på Utøya. En mand, så meget ondskab. Forfærdeligt. Meningsløst. Grusomt. Der er ord, som man hæfte på det, der er sket, men de kan ikke beskrive den rædselsfulde gerning. De kan ikke bringe de døde til live. Eller lindre de sårede. Give trøst til de pårørende. Lad være at skrive, siger jeg til mig selv, men mine fingre søger tastaturet, mens morgen bliver til formiddag og den tunge regn fortsætter med at falde. For vi skal fortsætte. Blive ved med skrive. Blive ved med at sige gode ord. Blive ved med at tro.

Jeg tænder igen lysene, som brændte hele aftenen i går. For de døde. De sårede. De pårørerende. For uvisheden. Og for kærligheden. For kærligheden er det eneste og det største. Demokratiet. Friheden. Rædslen må ikke sejre over friheden, sagde den norske konge i sin tale til nationen i går. Jeg så NRK hele eftermiddagen. Lamslået. Stum. Tårer og tomhed. Vantro. Hvad skete der? Hvorfor?

Jeg tænder igen lysene og lader denne dag hvile i sorg og stilhed. Jeg er ikke til mere end det. En sofa og et eftertænksomt hjørne, måske med en bog, måske bare med tankerne. Men jeg lader lysene brænde. For jeg tror på lyset. På friheden. Og på kærligheden.

Darkness cannot drive out darkness; only light can do that.
Hate cannot drive out hate; only love can do that.
- Martin Luther King -

10 kommentarer:

  1. Jeg græd også for Norge i går. Blev meget påvirket af det hele og kunne næsten ikke holde ud at se de overlevende og pårørende i fjernsynet. Og syntes, at det næsten er for meget, når kameraet blev ved respektløst at holde fokus på en ligpose.

    Jeg kontaktede min norske veninde, der bor lige her. Om hun havde noget familie eller nogle venner lige midt i tragedien? Heldigvis nej, hendes søster rejste fra Oslo nogle dage før for at holde ferie her i Danmark.

    Vi skal blive ved med at snakke, skrive, spørge til de overlevende og pårørende for at lade dem vide, at de ikke er alene. At vi deler deres sorg, selvom vi ikke står midt i den.

    Jeg skriver ikke på bloggen om det. Hvorfor? Det ved jeg egentlig ikke. Men jeg tænder et lys herhjemme igen i dag. Tænker og snakker med gemalen om det. Holder fokus på, at livet går videre, at der er helt almindelige ting at sætte pris på i hverdagen. For ikke at blive for overvældet af sorgen over det skete. For det kan vælte mig og det hjælper jo ikke nogen.

    Tak for et godt indlæg, som var nødvendigt at skrive. Det vidste dine fingre.

    Klem og en dejlig dag til dig.

    SvarSlet
  2. ...ord blir ofte små..men må ofte ut allikevel..takk for at du er en med-nordmann disse dagene!!....klem

    SvarSlet
  3. Gode ord du deler idag!
    Takk for støtten, det gjør godt!

    Klem Einy

    SvarSlet
  4. Hej Megan, jeg har sendt dig en blogaward,da jeg synes din blog er rigtig god :-)

    Kig her: http://nikitatequila.blogspot.com/2011/07/jeg-har-modtaget-en-blogaward.html

    SvarSlet
  5. Takk for gode ord og medfølelse i denne ubeskrivelige tunge tiden Norge gjennomgår nå.

    Klem

    SvarSlet
  6. Dette er helt ufatelig og helt forferdelig. Makabert!! Vi kjørte fra Vestffold igår og satt i bil hele dagen...med radio på hele tiden. De historiene som ble fortalt, er helt sykt....

    SvarSlet
  7. Tror osse vi skal blive ved og ved at skrive selv når det falder os svært og vi synes ord er for fattige. Men for vor egen skyld, for dem derude der lider i denne umenneskelige sorg.
    Ord har magt, og vi kan sprede budskab om det gode og om tro på kærligheden. Trods alt.
    Mit hjerte græder for de berørte og for mine venner i det Norske.
    Knus til dig.

    SvarSlet
  8. Får håper og tro at noe godt kommer utav dette forferdelige som har skjedd. ufattelig trist og uvirkelig, først nå jeg begynner å bli meg selv igjen, er jo så utrolig følsom....

    klem klem fra midt norge

    ps, hilste på en aldeles nydelig sort labrador hvalp idag, vakker så vakker !

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.