fredag den 29. juli 2011

Tålmodighedens forandring


Morgenen vågnede tidligt og besluttede sig for at vække mig. Fuglene havde samlet sig i en mægtig flok lige foran soveværelsesvinduet og dirigenten svingede sin stav. Syng. Syng af vilden sky. Og skyerne tog det bogstaveligt. Vilden sky? Hvad betyder det? Skal vi være med? Skyerne kom sejlende fra nær og fjern og sluttede sig til. Solen blev lidt forvirret, hun havde vel som os andre håbet på en dag uden dem. Skyerne. Men nu er de her. Blæsten tog til, virrede op i træer og blade og tog fat i gardinet til det åbne soveværelsesvinduet. Hvem havde troet at der var musik et gardin? Holder livet da aldrig op med at forbavse? For sørme så. Det hele blev til et stort orkester, morgenen, fuglene, vinden, skyerne, gardinet og endda det åbne vindue, som knagede i sin hasp. Musikken tordnede gennem vinduet og ramte mig med et smæld. 'Er du dér? Er du vågen?'. Og det var jeg jo så. Faktisk så meget at søvnen ikke kom igen. Jeg blev liggende og lyttede til morgenmusikken, men kunne ikke finde hoved og hale på arrangementet. Var det en nu også en morgensang? For mig lød det nærmere som en stor sammensværgelse i forsøget på at frarøve mig min gode søvn. Og det lykkedes!

Jeg stod op og kiggede ud af vinduet. Ud på markerne. Træerne. Naturen for min fod. Den natur, som kan så meget. Heale. Give ro. Som nogen skrev til mig i går. I har selvfølgelig ret, venner. Og jeg sætter stor pris på den. Jeg finder ro i naturen. I årstiderne, der går sin gang og de små bitte forandringer, der sker hver dag. Alt det, der sker, selvom man ikke kan se det. Endda mærke det. Man ved bare at det ændrer sig. En lille smule hver dag og pludselig træder forandringen i karakter. Så er det efterår. Eller vinter. Det bedste er vel foråret? Det er som et lille mirakel hver eneste gang. Efter en lang vinter, det første forårslys, de allerførste knopper på træerne og små grønne spirer, der titter frem fra det, der i lang tid har været den sorteste vinterjord. Dækket af sne og slud og de tilbageblevne blade fra efterårets storme. De røde. De gule. Farverne, der falmede og blev til ingenting. Vinter. Den er er så lang. Men den har sin berettigelse. Det ved jeg. Den er eftertankens tid og vi mennesker har i grunden brug for langt mere eftertanke end vi går og tror. Vi er så fokuserede på at handle. Gøre noget. Hele tiden. Og sådan er jeg også selv. En utålmodig sjæl med stor længsel efter noget, jeg ikke aner hvad er og lige nu, her midt i sommeren, der indeholder lidt for meget regn og rusk efter min personlige smag, mærker jeg utålmodigheden med vejret og mig selv. Forandringen.

Jeg læste en spændende artikel på et hjemmeside, der egentlig handler om feng-shui. Tror jeg nok. Jeg aner ikke, hvordan jeg kom derind, men jeg søgte sikkert efter "orange", fordi den farve har påvirket de sidste par uger. Nu er der orange i min stue. Og i min skrivestue. Små antydninger af den ild, der altid brænder i mig. Ildsjælen. Jeg, et menneske, som har fået to primære elementer at hygge sig med. Ild og vand. Følelser. Men altså. Artiklen. Den handlede om en have. Og om forandringen, der sker i den. Og hvordan man kan overføre det, man gør i sin have, til sit liv. Ikke kun den kendte med at ting tager tid. At man lægger frø i jorden, som man ikke kan se i lang tid. Sker der overhovedet noget, er de døde? Var det forgæves? Utålmodigheden raser som stormen på det åbne hav, men en dag sker miraklet. En spire. En nydelig lysegrøn spire.

Fortsættelse følger. Jeg vil finde artiklen om haven og livet og læse den igen. Reflektere over den. Og skrive lidt om den. Lige nu har jeg 3 forventningsfulde hunde, som venter på morgenmad og en tur ud i morgenen. Og jeg trænger også til den tur! Morgenmaden har jeg spist. Kaffen er drukket. Senere venter lidt praktiske gøremål, men også en tur i svømmehallen og kaffe hos en veninde, som er blevet skilt og har fået ny lejlighed. Hende skal jeg besøge. Ha' en dejlig fredag og husk at ting tager tid. Jeg anbefaler tålmodighed. Og så smiler jeg af mig selv ;) Hvor har jeg dog meget at lære!

9 kommentarer:

  1. Heldigvis har du ( og alle vi andre) rigtig meget at lære :-)
    Knus :-)

    SvarSlet
  2. Åhhhhja...tålmodighed:0)...Jeg så et skilt i en butik i Kerteminde "Patience my dear, but please hurry".....det er vist ret meget mig:0)
    Godt at vide, at der er andre derude, der har det lige sådan.
    God fredag og god tur til veninde....der er intet som veninde besøg...det kan kurere hvad som helst:0)

    SvarSlet
  3. *SSS* Det er så dejligt med dine indlæg - håber du finder artiklen, så vi andre kan blive klogere sammen med dig... Pas på dig ;o)

    SvarSlet
  4. Dejlig dag til dig osse, og tak for endnu et lærerigt indlæg, Tålmodighed ja en dyd, ikke noget jeg har meget af. Men jeg arbejder på det :-)
    Knus Tina

    SvarSlet
  5. Takk for et fint innlegg(som alltid), Lene.
    Jeg har funnet ut mer om meg selv, i sommer. Vel, jeg har vel visst det lenge. Men jeg får mer energi av å gjøre mer.
    Jeg har sovet så dårlig de 3 siste ukene. Og istedetfor å sove litt på ettermiddagen, har jeg gått en lang tur, eller syklet. Og FÅTT ny energi!!!
    Det tror jeg at jeg skal fortsette med utover høsten også.
    Orange er også en farge jeg elsker, sammen med rødt. Det er mye enegi i disse fargene, og vil jeg slappe av litt, går jeg i sort........
    Veldig snedig hvordan omgivelsene påvirker oss.
    Jeg håper du får en herlig weekend.

    SvarSlet
  6. Flere av oss som har mye å lære, tålmodighet er en dyd.
    Jeg er utålmodig når det gjelder sommerværet, det lar virkelig vente på seg, og nå må det komme snart!!
    Ha en fin fredagskveld, klem fra meg;)

    SvarSlet
  7. Åh ja, nu vil vi have sommervejr! Bedre sent end aldrig! :))

    SvarSlet
  8. Så smukt at læse, Megan! Ja, naturen kan så meget - fx heale. Jeg finder ro i naturen, som i dag hvor jeg har været på en flere timer lang vandretur.
    Klem og ha' en dejlig aften!

    SvarSlet
  9. Et godt innlegg, Lene! Innsiktsfullt!

    Ha en god weekend.
    Klem

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.