tirsdag den 5. juli 2011

Sommerild


Det havde jeg alligevel ikke troet. På trods af gråvejr og tvivlsomme skyer, sad vi ude hele aftenen i går. Det dryppede et par gange, men mere blev det ikke til. Vi tændte op i fyrfadet allerede inden vi spiste, så der var godt og lunt omkring bordet og vi frøs ikke. Faktisk blev det nærmest lunere ud på aftenen. Vinden lagde sig. God mad, vin og godt selskab. Så blev juli måned, den sommerlige, for alvor skudt i gang med en tradtion, jeg holder utroligt meget af. Bål. Og hygge i haven, indtil datoen skifter og natten lægger sig til rette for en kort stund. De lyse nætter er her jo endnu. Vand blev skiftet ud med ild og den brændte fint hele aftenen. Her til morgen lugter mit hår af bål, selvom det for længst er slukket. Men min egen ild brænder selvfølgelig stadig. Må den aldrig gå ud! ;)

Det gælder bare om at nyde det lige nu. Når man kan. En aften som i går går aldrig rigtig i glemmebogen. Det er den slags, man trækker frem på kolde, mørke vinteraftener, hvor vinden hyler i træerne og de igen lover snestorm, de gode meteologer. Hvor man putter sig under tæppet på sofaen, tager de store sokker på og tænder stearinlys. Hvor mørket er tæt som den sorteste dyne og vinteren endnu er ung og dristig. Så tænker man pludselig på "i sommer". Og kan næsten dufte bålet, som brændte i haven, mens man sad med sin tekop eller et godt glas vin og insekterne flagrede. En sommeraften, tænker man med længsel i sjælen og bliver døsing, fordi vinteren kan gøre en så træt. Forhåbentlig kommer der mange flere af den slags sommeraftener, hvor vi kan sidde ude til midnat i lyset fra bålet og fortælle hinanden røverhistorier. Juli er endnu ny og eftersom hun har haft rigelige rationer af vand (spørg bare mine venner og familie i København), så er det vist tid til lidt balance nu. Ild. Ild på den gode måde. I fyrfadet eller på stranden.

Og her sidder jeg med røglugt i håret og kaffe i koppen. En ny morgen er stået op. Jeg er lidt træt, for vi kom jo ganske sent i seng. Men pyt være med trætheden, den har det med at forsvinde op af dagen. Jeg skal til frisør sidst på formiddagen og have røglugten skyllet ud af håret, der i øvrigt også skal klippes, men indtil da vil jeg nyde lugten, et minde fra en god sommeraften i haven. Og endnu smiler sommeren.

11 kommentarer:

  1. Hvor godt du fik skabt din sommeraften :-)
    Duften af røg i håret, minder mig om børnehave tid. I mine børns børnehave c´var bål en del af hverdagen og de kom altid hjem møgbeskidte og duftende af røg :-)

    SvarSlet
  2. Det er sundt, tror jeg. At blive beskidt og dufte af røg! :)

    SvarSlet
  3. det høres ut som en deilig aften.. man lever lenge på på slike minner : )

    håper du får en strålende dag : ) knus

    SvarSlet
  4. Ih, jeg elsker bål. Så er det sommer :-)

    SvarSlet
  5. Lige netop sådanne aftener overlever jeg på :-) Vi sad også ude dog uden bål.
    God dag til dig.
    Knus.

    SvarSlet
  6. Det skal ikke mye røyk til før det setter seg i håret..eller klærne for den sags skyld:)) Kvelden hørtes sommerlig og perfekt ut for en juli kveld.
    Ha en flott dag hos frisøren, klem fra meg:)

    SvarSlet
  7. Så bliver det ikke bedre! Det var en dejlig aften igår *S*

    SvarSlet
  8. Hei Lene. Det er noen dager siden jeg sist var inne hos deg........jeg har hatt litt ferie før ferien, og da prioriterer jeg ikke pc-aktivitet.
    Men jeg måtte jo lese om turen deres i Barcelona, og jeg forstår du er like betatt av byen som jeg er! Kjente du også at kreativiteten kriblet, da du var der?

    SvarSlet
  9. Ja, må ilden aldrig brænde ud :-) Lyder som en en skøn aften...

    SvarSlet
  10. Bål i haven noget i glassene måske en god bog også, så er det sommer, er det stille i vejret kan vi nu også finde på at tænde op i bålstedet om vinteren og så sidde indenfor og nyde flammernes dansen og grådighed i bålstedet.
    I kærlige tanker, god Tirsdag Lene.

    SvarSlet
  11. Det er så sant som du sier Megan. Sommeren er nå. Man må ikke vente, bare gjøre det man tenker og har lyst til. Den nordiske sommeren er hektisk, vakker og intens.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.