torsdag den 28. juli 2011

Megans magiske kyllingesalat


Megans magiske kyllingesalat. Og nu kommer der nok en opskrift, tænker du og glæder dig måske til at få den. Men sandheden er, at den ikke eksisterer endnu. Den er ved at blive skabt. Og det er som oftest sådan, jeg laver mad. Jeg finder nogle ingredienser, som jeg har lyst til. Og så sætter jeg dem sammen. Farver, krydderier, dufte. For mig er den lidt en leg. En skabelsesleg. Jeg forestiller mig, hvordan retten vil komme til at smage, når den er færdig og klar til servering, men jeg forestiller mig også, hvordan den skal se ud. For det er bestemt ikke lige meget!

Jeg ved ikke hvorfor. Og dog. Måske er det fordi at min styrke nummer 1 er kreativitet. Det fik jeg bekræftet ved en test, da jeg var på coaching og mindfullness kursus tilbage i juni måned. Jeg kan ikke lade være med at finde på. Og madlavning for mig er at skabe, sætte ting sammen i mulige og umulige konstruktioner, afprøve, smage og finde den helt rigtige balance. Så alt går op i en højere enhed. Lykkes det så hver gang? Nej! Men det fraholder mig ikke fra at blive ved med at prøve. Teste. En allerede eksisterende opskrift er til for at blive ændret. Og for det meste gør jeg det bare. Fordi det er sjovest på den måde. For mig. Fordi jeg ikke lade være.

Megans magiske kyllingesalat. Jeg har marineret kylling i en olie/creme fraise dressing sammen med et satay mix, som jeg har købt i en lille kælderbutik overfor Hovedbanegården i København. En veninde anbefalede det. Og jeg aner faktisk ikke, hvad er er i blandingen, for jeg kan ikke arabisk, men på engelsk står der, hvordan man skal lave marinaden. Tilsætte olie. Kokosmælk. Og så havde jeg bare ikke kokosmælk i huset, så det bliver creme fraise i stedet for. Hvordan mon det kommer til at smage? Jeg har kogt orange linser. Der skal spæde spinatblade i. Hindbær. Kan du se farverne for dig? Mandler. Tomater. De er gode lige nu, tomaterne. Og så laver jeg min egen olieeddike dressing med blandt andet sennep, for jeg tænker at det vil smage godt med kyllingen. Måske. For det kommer jo i grunden lidt an på, hvordan den kylling, jeg nu har marineret, kommer til at smage, men det vil tiden vise.

Og dertil? Et koldt glas hvidvin. Det trænger jeg til i aften. Eller måske et glas rødt.

Hvordan laver du mad? Følger du opskrifter slavisk eller gør du ligesom mig. Laver om, fordi du ikke kan lade være. Eller laver du det "ud af hovedet" med hvad du nu har og hvad der falder dig ind?

Og sådan endte den med at se ud, den magiske kyllingesalat. Den smagte godt. Og ligger godt i maven! :))

3 kommentarer:

  1. Jeg beundrer dere som får brukt kreativiteten i matlagingen, det gjør min mann;)...jeg følger stort sett en oppskrift:O)
    Kos deg!!

    SvarSlet
  2. Jeg er nok litt som du - jeg eksperimenterer. Sataysaus er laget på peanøtter, mener jeg - og den er knallgod til kylling. Lykke til med maten!

    SvarSlet
  3. Spennende! Og det så skikkelig lekkert ut :-) Jeg har nok gått cirkakurset når det gjelder matlaging - jeg elsker å prøve meg frem og finne mine egne oppskrifter :-D Jeg er mer nøye med å følge oppskrifta når jeg baker.

    Ha det godt, og nyt din vin - klem Siv

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.