søndag den 17. juli 2011

Gule huse og havet


Søndag morgen. Kaffe i eget køkken. Regn over marker og et gråligt lys, en dis, som ikke har i sinde at lukke solen ud. Den gemmer sig bag skydækket og har i det hele taget problemer med at træde i karakter denne juli. Mit gode regntøj har kronede dage. Jeg priser mig lykkelig for at udstyret er i orden og tænker egentlig, at jeg vil dedikere den kommende uge til skriverier. Det er stadig ferie, men hvorfor ikke holde ferie med noget at det, jeg holder allermest af? Komme videre med historien. Skrive mig ud af regnen og mudderhuller, der fastholder mig i tanker om, hvordan jeg dog skal få råd til den uddannelse, jeg nu har besluttet mig for. Svaret ligger lige for. Skriverierne. Hvis jeg gør det godt og spiller mine bogstavkort rigtigt, vil det hele gå op i en højere enhed.

Lad være med at spekulere på fremtiden nu, ville Juli have sagt, hvis hun boede på pensionatet. Pensionatet, som ikke længere er til den slags gæster, men som nu bare er et hus. Et hus, som vi forlader inden året er omme, hvis alt går efter planen. Det bliver i grunden mærkeligt. Men jeg glæder mig. Jeg kan mærke rastløsheden blive vækket til live, mærke den stille brusen i blodet, lysten til at bevæge mig videre. Bo et andet sted. Det nye sted. Tage fat på nye ting og arbejde målrettet mod det, jeg drømmer ikke. En drøm som har udviklet sig. Mere om den senere. For jeg har tanker om huse. Gule huse.

Jeg har noget med gule huse. Jeg ved ikke hvorfor. Hver gang vi skal leje sommerhus og jeg sidder og kigger på muligheder, ender det altid med et gult hus. Huset i Thy. Mit hus. Det bor stadig i mig og hvordan kan det lade sig gøre, spørger du måske. Du kan bo i et hus, et hus kan ikke bo i dig! Sådan er det altså bare slet ikke. Huset i Thy er ligesom mit. Og jeg var også ret vild med det i Ellinge Lyng. I grunden kunne jeg godt bruge dem begge. Sørge for dem. Køre lidt frem og tilbage mellem Sjælland og Jylland, over Fyn og måske ovenikøbet også finde et gult hus dér. Helt ud til vandet. For det er nemlig en del af det gule hus. Havet.

Havet og gule huse. Regnvejr på en søndag. Fremtidstanker. Håb. Tro. Drømme. Og endnu en uges officiel ferie, som skal tilbringes i det midtsjællandske. Skriverier. Hundeture. Impulsive ideer om gøremål og udflugter. Jeg er fuld af eventyrlyst. Og af gule huse og havet. God søndag! :)

14 kommentarer:

  1. God søndag til dig også.
    Fine ord jeg tager med på min videre færd: "Lad være at bekymre dig om fremtiden" :-)
    Tak
    Knus

    SvarSlet
  2. Godmorgen og velkommen hjem igen. :-) Gult er jo en dejlig varm farve. Det er nok ikke hele forklaringen, men måske en del af din hang til gule huse? ;-)

    SvarSlet
  3. Jeg er sikker på, at et hus godt kan tage bolig i dig! Nogle huse kommer ind under huden og gør noget ved os. For 13 år siden købte vi vores drømmehus og boede her i 3 år. Derefter var der en lang årerække hvor vi havde lejet det ud, men nu er vi tilbage igen og jeg kan mærke, at dette er mit hus. Det er her jeg skal bo!

    SvarSlet
  4. Ååååh suk, fremtidsdrømme og håb og eventyrlyst. Bliver glad i låget af at læse dine ord! Rigtig god søndag og god skrivelyst :-)
    Kh. en kollega, der skriver på livet løs og mangler ca. 5 sider, før hun er færdig. Helt færdig! (Klar til 2 ugers intensiv redigering)

    SvarSlet
  5. Skriv af hjertets lyst! Fordi du kan - og vejret er lige til det! Skriv fordi du er skabt til det - fra hus til hus ;0)

    SvarSlet
  6. du må da til Skagen....og skrive løs. kh

    SvarSlet
  7. For meg er gule hus Danmark. Gule murhus. Her i Norge er vi omringet av trehus, og er så vant med det, at når vi ser de skjønne gule hus i Danmark, er det nesten himmelen!
    Akurat nå drømmer jeg om Skagen, helst i sol! Eller et lite sted, en fiskerlandsby, med små restauranter på rekke og rad, og lanterner som lyser om kvelden. God sjømat og en flaske vin, og blide kelnere som som har innebygget servise.
    Ja, jeg lengter etter ferie nå. èn arbeidsuke til, og så er det min tur til å holde ferie.
    Vi vet ikke hvor vi skal, derfor drømmer jeg.....

    SvarSlet
  8. Gule hus er for meg nesten synonymt med sommer, ferie og solrike, late dager. Men det har vel med gode minner å gjøre, som med alt annet i livet; minner er knyttet til musikk, lukter... og hus...

    Haper sommerværet bedrer seg hos deg, slik at solen titter fra og forgyller din ferie og ditt gule hus enda mer!

    Klem

    SvarSlet
  9. Velkommen hjem, Megan - sikke dejlige ord!
    Ha' en rigtig god søndag aften, klem.

    SvarSlet
  10. Helt siden jeg var liten pike drømte jeg om å bo i et rødt hus (jeg vokste opp i blokk)...
    Og ja, jeg gjør det. Bor i DET røde huset.
    Ved havet, til og med.
    Burde kanskje male det gult, etter å ha lest beskrivelsene dine...
    Eller... Nei. Jeg vil ha det rødt.
    Jeg er rød og du er gul.
    Sammen er vi fargerike. ;)

    God ny ferieuke ønskes deg.
    Ha fine dager!

    SvarSlet
  11. Nydelig havbilde......du burde bodd her jeg bor...og jeg skjønner hva du mener, havet gir ro og til enhver tid nye bilder sammen med himmelen. Ikke rart vi ikke har tv....
    SPennende med huset....tenk så herlig det blir....masse god plass, hunderom, skriverom...
    Ah....
    Nyht kvelden i regnet, her nyter vi den i 20 gr.. Så utrolig at jeg er glad jeg har blogget det!!!
    Klemmer:)

    SvarSlet
  12. Sånne gule hus er liksom Danmark for meg det :-) Nå er det nok noe jeg har gått glipp av - nytt hus? For en utrolig fin havutsikt - hadde ikke hatt problemer med å våkne opp til den hver dag :-))

    Ha det godt - klem Siv

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.