tirsdag den 26. juli 2011

At finde noget smukt


Mine ord fra gårsdagens indlæg forfulgte mig hele dagen. Mine tanker kredsede om de forfærdelige hændelser, mens jeg hele tiden hviskede ordet kærlighed til mig selv og min sjæl. Kærlighed. Jeg satte mig forstenet og var stille sammen med Norge og andre lande, da stilheden lagde låg på lyde kl. 12. Vi stoppede alle op i eftertænksomhed og sorg, mens vi mindedes og ærede de drabte i Oslo og på Utøya. Kærlighed. Jeg smagte på ordet, da jeg igen rejste mig og spiste frokost sammen med kæresten. Livet går videre. Livet går videre, selvom vi for altid er forandrede. Men midt i al sorgen tænker jeg, at vi må lade forandringen komme kærligheden til gode. Det gode i mennesket. Frygten må aldrig sejre. Kærligheden er stærkere. Livet går videre.

Jeg må ud og finde noget smukt, tænkte jeg, da regnen endelig efter 4 dages intensivt vandfald trak sig tilbage til skyerne og sejlede afsted. Jeg tog hunde og kamera og begav mig ud i et landskab, der bærer præg af alt det vand, der er faldet. Tårer tænkte jeg. Himlen har grædt. Men er der skønhed at finde midt i al fugten, i de grådkvalte hik og det, der nu ser ud til at påvirke høsten i negativ retning? Er der overhovedet noget godt tilbage? Naturen nikkede, mens jeg gik og hviskede ordet kærlighed til mine skridt. Skridt i gummistøvler og knitrende lyd af regntøj, for selvom det ikke længere regnede, var jeg forberedt. Så klar som jeg kunne blive. Men den kom ikke igen, regnen. Derimod rejste skønheden sig forsigtigt fra hvert eneste græsstrå.

Et blad. Et hjerteformet blad kaldte forsigtigt på mig og jeg forevigede det, mens hunden en smule utålmodigt ventede ved min side. "Jeg er lidt forstenet", sagde jeg til det grønne blad, "men jeg kan godt se, at du er smuk. Jeg kan mærke din skønhed". Og jeg takkede for det, det hjerteformede blad havde fortalt mig, og gik videre, mens jeg tænkte på, at jeg vil bruge resten af mit liv på at gøre en positiv forskel. Jeg er kommet for at give kærligheden videre i kraft af den jeg er. Den jeg er skabt til at være. Som bladet på træet er skabt til at være skøn i sig selv og samtidig forme en del af en større skønhed. Et træ. Et mægtigt træ, der uden lige netop det blad ville mangle noget. Og sådan er det med os alle. Uden dig ville verden mangle noget.

6 kommentarer:

  1. Tak for dine ord!
    At gøre en forskel- en positiv forskel, hvor lille den end må synes- det er et smukt mål for livet på denne jord.
    Ham Stoltenberg, kan de godt være bekendt.

    SvarSlet
  2. Takk for varme tanker og vennelige ord!

    Godt skrevet!

    klem

    SvarSlet
  3. Hei Lene, det har nesten vært rørende å se bilder fra de nordiske land på TV og se det samholdet vi har her i Norden. Det har vært så ufattelig trist og så meningsløst at jeg mistet all bloggelyst.

    Her regner det uavbrutt, så mine malingsarbeider blir nok stående på vent;)
    Ha en god dag, klem fra meg;)

    SvarSlet
  4. Du kommer med fine ord, Lene. Det er så godt å se støtte og medfølelse utover våre landegrenser også. Jeg ville kommentere ditt forrige innlegg med at det var vakre ord som varmer.

    Ha det godt - klem Siv

    SvarSlet
  5. Ja, det er sant. Vi kan alle gjøre en positiv forskjell i verden. Gjøre noe godt for hverandre. Tenke kjærlighet, gi kjærlighet.
    Takk for at du minte oss på det, og takk for dine gode ord på bloggen min.

    Klem.

    SvarSlet
  6. Jeg er rystet langt inn i sjelen over det som har hendt. Takk for vakre og varme ord, både i dette innlegget og i det forrige, og takk for koselig kommentar på bloggen min.
    Klem :)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.