lørdag den 4. juni 2011

Studenten, kvinden, mennesket


"Nej!", siger jeg resolut og taler til Juni. Forestiller mig at hun bor på pensionatet ligesom sidste år. At jeg overhovedet har et pensionat, for egentlig er det jo lukket nu. Det er en helt anden tid. Men juni ikke desto mindre. Og sommer. Så jeg kniber øjnene sammen og misser mod solen, så jeg kun kan skimte en klar lysstråle badet i tåredis. Nu kan jeg se hende. Juni i sin sommerkjole med blomster i rosa farver. Som en let kontrast til den blå sommerhimmel og som en brise i den allerede varme morgen. Hun smiler og rækker strækker sin ene arm frem mod mig. Hendes hånd tager min. "Hvad vil du sige, min ven?". Jo, det er hende! Jeg kan kende hendes stemme. Hun er måske aldrig længere væk, end jeg altid vil kunne kalde på hende og få hendes opmærksomhed? Hvis jeg har behov. Når jeg trænger til en ven, som er lige nu og her. Juni. Hvem ellers?

Og hvad vil jeg egentlig sige hende? Spørge, hvorfor jeg har fået min første sommerforkølelse i mange år? Og ikke den første forkølelse i år vel at mærke. Lidt forundret over, at jeg tilsyneladende er ret sårbar på dette tidspunkt. Midt i min rejse og i en fase, hvor jeg virkelig føler jeg lever. Suger til mig af viden, lærdom og føler mig brugt på den gode måde. Sårbar? Jeg føler mig jo stærk! Juni venter tålmodigt på, at mine tanker skal blive til ord, men jeg føler mig så ordløs. Og det er jo paradoksalt, eftersom jeg sidder her og skriver løs, mens morgenen folder sine velduftende vinger ud og serverer endnu en dag lige efter bogen, den gode, du ved. Den, hvor sommeren er som i barndommen. Hvor solen skinner, fuglene synger og græsset er grønt. Ordløs. Det er jeg vel ikke! Nej! Men forkølet. Det er jeg. Så jeg tænker sårbar. Jeg faldt med et brag for det gennemtræk, vi har haft i det bagende varme klasselokale og det gennemtræk, der har været i mig selv. Bang! Så snart jeg slappede lidt af, fik mere end seks timers søvn og tillod mig selv lidt velfortjent hvile som i "nu sover jeg mindst otte timer om natten" ... så var den der. Og for pokker, hvor er jeg snottet!

Juni smiler bare. Nej, siger hun uden at sige noget, det behøver vi vel ikke at sætte ord på? Sådan er det bare. Og så citerer hun Freud, som så klogt har sagt "af din sårbarhed skal din styrke komme". Lader sine lange sommerfingre glide gennem mit hår, kysser mig på kinden og med et åndedragspust er hun væk igen. Som et sæbeboble, der briser til små bitte vandlige atomer. Puff. Hun er magisk, tænker jeg og smiler, mens jeg griber ud efter endnu en snotklud. Og accepterer min situation. Det er jo bare en sommersnue. Og jeg er sårbar. Ligeså svag som jeg er stærk.

Bevæbnet med tørklæde, vand, te og de altid gode kleenex vil jeg sætte mig ud i sommerdagen og læse videre på mit pensum. Der skal forresten også købes ind. Og kæresten er allerede over alle bjerge, som slet ikke findes, men som er en god metafor. Også i flade Danmark. Det var vist noget med noget korn. Nogle marker. Noget landbrug. Hvad ved jeg? Byboen. Den forkølede bybo på landet. Studenten. Kvinden. Mennesket.

6 kommentarer:

  1. Øv, det er synd, du har fået dig en sommerforkølelse- rigtig god bedring! Klem og ha' en dejlig solskinsdag, Megan!

    SvarSlet
  2. God bedring, og håber du hurtigt får jaget den på porten :-)
    God og dejlig lørdag, sommerdag og læsning til dig...
    Knus

    SvarSlet
  3. God bedring, Lene. Ta livet med ro, pakk deg inn i solen, så går det fort over, håper jeg.

    Ha en fin lørdag.
    Klem

    SvarSlet
  4. øv.. sommerforkølelse har man da ikke tid med !! du skal jo nyde varme og studere !! God bedring !! knus : )

    SvarSlet
  5. God bedring til deg Lene!!..du må ikke sitte i trekken, sett deg på et lunt sted med en kopp te og kos deg; klemmer fra meg;)

    SvarSlet
  6. Uffda, så leit at du har fått deg en sommerforkjølelse. Jeg håper solen og varmen jager den bort!
    Ønsker deg riktig god bedring.

    Fortsatt god helg :)
    Og tusen takk for koselig kommentar :)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.