torsdag den 2. juni 2011

Sommermorgen


Åh hvilken morgen! At vågne op, at have sovet længe, nok, fuglesang udenfor vinduet, en mild brise og sol, der strømmer ind i soveværelset fra gavlvinduet i gangen. Bare blive liggende lidt, give sig tid til at vågne, mærke efter, bare være, lige nu og vide, at om lidt står jeg op og går direkte ud i den allerførste sommermorgen. Varme boller, blødkogte æg, kaffe og juice og tid til bare at sidde. Snakke. Være stille. Se ud af vinduerne. Markerne bevæger sig som bølger på havet, fasaner og rådyr trisser næsten lydløst omkring. Alting er i slowmotion. Langsomt.

Jeg ved ikke noget bedre end en sommermorgen som i dag. Blå himmel og sol som varmer uden at bage. Sådan er en dansk sommer, helt perfekt, sprød, i balance. Frodig. En hel palet af grønne farver. Fra de spæde sarte lysegrønne til dyb mørkegrøn. Jeg må ud, ud i græsset, ud i haven, se på blomster, indsnuse luften og duftene og mærke. Sanse. Være. Du danske sommer, jeg elsker dig ... jamen det gør jeg! Og så fortsætter sangen jo med "skønt du så ofte har svigtet mig", men jeg føler mig bestemt ikke svigtet. For den danske sommer er et fuldt bekendtskab. Den har det hele.

I dag skal jeg bare nyde. Jeg bevæger mig langsomt og har ingen hastværk. Selvom det egentlig også er læseferie og jeg skal forberede mig og repetere pensum fra de sidste ugers kursus, så føler jeg mig ikke stresset. Ikke endnu i hvert fald! ;) Jeg føler mig hensat til "gamle dage" som studerende, hvor sommerens kommen også betød kommende eksaminer og forberedelser og nogle gange frustration over ikke bare at kunne smide bøgerne væk, ud og så bare nyde sommeren. Men det gjorde jeg jo ikke! Og det gør jeg bestemt heller ikke nu. Jeg balancerer bare. Jeg vil tage havebordet og placere det på et stategisk godt sted i haven. Lave kaffe og en kande med iskold vand og citron. Så kan jeg sidde dér og læse. Om værktøjer og teknikker. Og samtidig være mindfull. En god plan for årets første sommerdag.

Ha' en dejlig Kr. Himmelfart og nyd det fantastiske sommervejr. Glad i låget, bliver man. Glad i låget! :))

9 kommentarer:

  1. deilig m orgenlesning som gjør emg glad, selv om her ute striregner det...

    nyt dagen ;)

    GundaM

    SvarSlet
  2. Ukmn, guf for sjælen at læse, Lene! Rigtig god eksamenslæsning :-)

    SvarSlet
  3. Okay, der skulle ikke stå noget med Uk! Men derimod Uuhhmmn ;-)

    SvarSlet
  4. Høyrest ut som ei deilig morgonstund !! Nyt resten av dagen og.

    SvarSlet
  5. Misunner deg litt, for her blåser det noe helt ille og vi har 10 grader...da blir det kaldt!..og peisovnen er under reparasjon, så jeg får ikke fyrt opp før på ettermiddagen:O)
    Jeg tror jeg kommer over på kaffe til deg;)
    Nyt dagen, Lene, klem fra meg;)

    SvarSlet
  6. Høres ut som om du har en kjempegod plan for dagen, Lene. Omtrent den samme som min, jeg skal også kose meg med litt småpusk ute, bake litt, lage en god middag, og ja, kose meg og nyte dagen: Akkurat som du.

    Klem

    SvarSlet
  7. Her er det sol og glede!!!! :)

    SvarSlet
  8. Åh...det hørtes deilig ut Lene....for her er det stiv kuling og regn....altså en god trøndersk sommerdag, hehe:)
    Nyt dagen videre, klem fra meg:)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.