fredag den 10. juni 2011

Fredagstanker


Endelig kom min PC i gang. Den er ikke A-menneske som jeg. Eller A-PC. Det er bestemt en B-PC, som ikke bare kan stå ud og sengen og være i gang. Den vågner langsomt. For langsomt hvis du spørger mig og efterhånden så langsomt, at jeg begynder at blive lidt bekymret for den. Men nu har den fået øjne. Den pruster lidt og er ikke helt tilfreds med situationen, trætheden buldrer i kroppen, men efter den første kop kaffe begynder den at virke. Det er heller ikke nemt at være B-PC hos et A-menneske!

Solen skinner og jeg ser en havedag for mig. En dag, hvor døren står åben og hundene går ind og ud som det passer dem. Hvor der også er vandskål med frisk vand på fliserne i skyggen og hvor jeg har en stol med puder, kaffe og bog indenfor rækkevidde. Jeg har genoptaget Havets Katedral, men må nok erkende, at jeg ikke når at læse den færdig, inden turen går til Barcelona i næste uge. Mine egne skriverier har også været lidt på standby og jeg tænker bare, at det er OK. Det er godt at multitaske til tider, men jeg kan faktisk godt lide at fordybe mig, når det skal være. Og jeg kastede alt, hvad jeg havde i mig ind i mit coaching kursus, lektier, blod, sved og tårer. Det gav pote. Og faktisk har jeg næsten lyst til at læse videre, mere, men jeg tror jeg trænger til lidt skønlitteratur. Skøn litteratur i solskin.

Det føles på en måde så mærkeligt tomt efter kurset. Jeg savner det gode hold, de mennesker, jeg var så heldig at møde og arbejde sammen med. Vi kom tæt på hinanden i de uger, kurset varede. Det kunne ikke være anderledes. Det krævede, at vi var åbne og villige til at arbejde med os selv og hinanden og ingen holdt igen. Jeg sidder tilbage med en slags beundrende ømhed overfor de mennesker, som fortalte så meget om sig selv og deres udfordringer. Det kom tæt på. Tit kom vi tilbage om morgenen, hver især, og havde tænkt og reflekteret over alt det, der blev sæt i gang, så vi var helt bombede. På den gode måde. Vi var heldige at have to yderst dedikerede og dygtige lærere, som tog os med på en fantastisk rejse udi coaching og mindfullness. Der blev fyldt på. Og her sidder jeg og sukker efter mere, som om jeg ikke har fået nok, selvom det til tider var grænseoverskridende hårdt at blive konfronteret med sig selv og de ting, man går og tumler med. MEN, det var også det modsatte. Fantastisk at få identificeret styrker og værdier. Godt at få sat ord på så meget, så der faldt brikker på plads og et puslespil kom nærmere sin fuldendelse. Dejligt at overskride grænser og se sig selv i et helt nyt lys.

Men i dag er det havedag. Det må det være. Solen skinner, fuglene synger og himlen har iklædt sig sin fineste blå kjole. Den passer så godt til de grønne trækroner. Måske skulle du også gøre rent, hvisker en stemme i mit hoved. Nej, den hvisker ikke. Den siger det faktisk ret højt! For i morgen er det lørdag, og du skal til fødselsdagsreception og din mor kommer rejsende med toget for at tilbringe et par dage på landet. Så må der gerne se fint ud i hytten. Ja, tænker jeg og sukker, stemmen har jo ret. Måske skulle jeg lige få det ordnet også. Men først en tur ud i morgenen med hundepigerne. De skal luftes. Senere står der også en løbetur på programmet, sidst på formiddagen, inden det bliver for varmt. Måske en tur langs åen? Fredagstankerne er mange og flakkende, men jeg slutter her! ;)

God fredag til dig! :)

10 kommentarer:

  1. Det er godt ikke at multitaske, men i stedet fordybe sig. Og haven kræver og giver mulighed for fordybelse. Bare at nusse rundt, fjerne ukrudt, se på planterne, der dag for dag vokser sig store, nyde det dejlige vejr.
    Jeg håber rengøringen klarer sig selv og at du får en dejlig dag,
    klem fra
    mette

    SvarSlet
  2. Er det ikke herlig å ha en hel dag foran seg, blank, ubeskrevet og full av sol? Her i nord er det rekordvarme, og mer skal det bli. Det ser ut til at det blir ei helg i sommerens tegn, også langt nord for polarsirkelen.

    Hagearbeid er rekreasjon. Ha ei riktig god helg!
    Og takk for gode ord i bloggen min. :)
    Klem.

    SvarSlet
  3. klarer ikke å fordype meg om dagen.. vi har deilig sol og varme.. jeg må bare nyte mens vi har det..

    god weekend til deg : ) knus

    SvarSlet
  4. God pinse ønskes deg, Megan.

    Og takk for alle kommetarer på bloggen min. Det setter jeg stor pris på. Det utgjør en forskjell.

    SvarSlet
  5. Har du prøvet at viruscanne??

    SvarSlet
  6. B-PC, du??? Det kan du ikke ha, det forstår jeg godt:O))
    Ha ei flott pinsehelg, klem;)

    SvarSlet
  7. Hej Lene,

    Håber du nyder det hele i dag.
    Jeg skal også have gjort lidt rent, løbe en tur, og have gang i min splinter nye vaskemaskine :)

    Rigtig glædelig pinse

    Knus Karina

    SvarSlet
  8. Godt det ikke er en mandags-pc :-)Dejligt at læse om din rejse ind i dig selv og din begejstring for det skib, du har været ombord på. Kan godt forstå tomheden der kan melde sig, når man er gået i land igen. Spændende at følge, hvor det videre fører henad. Og tænk Barcelona, ahh...siger jeg bare. Har du købt Turen går til...der er et par adresser på restauranter, som vi besøgte, og én, som jeg især gerne vil anbefale. Har også løbet idag. Tog 8 i forgårs, og begynder at tune ind på de 10 jeg skal løbe i næste weekend :-) Måske vi skulle løbe en tur på tirsdag. Kan du det? Jeg er godt nok først færdig sent med sidste klient. Men kan løbe kl. 18.15???? Lad os tales ved :-) God pinse og hygge med mor. Jeg skal også til mine forældre i Jylland. Dejligt :-)

    SvarSlet
  9. Du og en B-pc er vel en dårlig kombinasjon! Kanskje du må til pc-doktoren med den?
    Hagedag hørtes herlig ut....jeg burde hatt det jeg også men med denne ryggen, får ugresset bare gro.
    Jeg skal fortsatt reise og bo på hotell i 2 uker til...da er jeg ferdig...må certifiseres i forbindelse med den nye jobben. Nå håper jeg bare ikke ryggen min trøbler det til.
    Nyt helga i sol og varme.....håper godværet kommer hit også:)
    Klem fra meg:)

    SvarSlet
  10. Jeg håber, du har haft en dejlig dag i haven - det har rigtig været ude-vejr, en sommerdag af de allersmukkeste :-)
    Klem og ha' en god aften!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.