tirsdag den 28. juni 2011

Eftermiddag i Evigheden


Eftermiddag i sommerhuset. En smule dovenhed har lagt sig over landskabet, vinden suser i træerne og vi gør så småt klar til aftenens måltid, som primært vil bestå af fisk. Vi hentede frisk fisk hos den lokale i formiddag og har spist friskrøget makrel til frokost og skal nu have rødspætter serveret som fiskepakker med små tomater og sugarsnaps på grill. Nye kartofler. Hvidvin.

Det er ikke sommerferie endnu og alligevel hænger jeg fast i følelsen af, at det er det. For mig er det her en periode, som aldrig vil komme igen, ikke på denne måde og jeg forsøger bare at nyde den. At jeg kan tage mig disse små ferielignende friheder, tænke tanker i sommerhuset og nyde det gode vejr, som guderne velsigner os med i øjeblikket. Være tæt på vandet, på fjorden og gå tur med hundene i andre omgivelser. Ikke nye omgivelser, for dette er jo mit barndomsparadis, her har jeg trådt mine barnesko, svømmet i bølgerne efter at have gået over revlerne for endelig at kunne springe i. Set himlen kysse havet og male farver i utrolige nuancer. Og spist frisk fisk hevet ind af de små fiskerbåde, som jo egentlig bare var joller med motor. Sand mellem tæerne og en evig sommer, der alligevel altid sluttede og lod sig forføre af efteråret og andre melodier.

Keeva og jeg gik eftermiddagstur på revlen i dag. Vandet var turkisgrønt og himlen spejlede sig stolt i dets blanke overflade. Eller er det omvendt? Hvem spejler sig i hvem? Og betyder det i grunden noget, når kemien er god og der opstår sød musik af sammensætningen? Keeva løb afsted, jagede lidt fugle, plaskede i vandkanten og gravede lidt i sandet. Jeg nød at mærke sand under fødder og mellem tæer, frihed af den skønneste kaliber, gå dér i vinden, solen og mærke duften af hav, som egentlig er fjord, men vandet er ligeglad. Det gør, som det vil I dag var det lavvande. I morgen er det måske anderledes.

Og i morgen drager jeg afsted og forlader sommerhusverdenen for en stund. Men jeg vender tilbage. Både her og dér. Jeg elsker at bade i sommerens evighed og lade mig synke ned i det, der er tilsyneladende. Skrøbeligt. Men så længe det varer, så længe skal det nydes. Og det gør godt! :)

Ha' en fin aften. Solen skinner og sommeren er ny og gavmild.

3 kommentarer:

  1. jeg kan nesten følge deg der ved sommerhuset.. kjenne sanden under føttene og se himmelen kyss havet : ))

    takk for turen : ))

    SvarSlet
  2. Du skriver så smukt og poatisk, tak.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.