onsdag den 1. juni 2011

Danse i øjeblikket


Jeg har danset ud i morgenen og gået tur med hundene. Der er så smukt lige nu at jeg bliver helt åndeløs. Blomster i skønne farver på brakmarkerne. Pluk dem, hviskede en stemme til mig, men jeg smilede bare og gik videre. Nød synet og lod dem være. Blomsterne. De er vidunderlige. Jeg føler ægte kærlighed for de vilde blomster, en instinktiv forståelse for deres glædesdans over bare at få lov at være. De får dagligt besøg af fasaner, harer og dådyr og selvfølgelig alle insekterne, som letter og lander. Men jeg vil ikke træde ind på deres domæne. Jeg vil bare stå og falde i staver over deres vilde, vidunderlige skønhed.

Jeg blev selvfølgelig ikke stående. Det er jo morgen og jeg skal igen afsted til København. Kursus. Det er spændende dage og jeg får næsten ikke tid til at lande. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har lært så meget på så kort tid og samtidig sat så mange processer i gang i mig selv. Mit hoved er på overtid, men mit hjerte er glad. Selv i det travleste træthed kan jeg mærke, at jeg trives. Det her er spændende! Udfordrende.

Jeg har haft min første klient og coaching session "ude af huset". I går fremlagde jeg sessionen for de andre og det gik fint. Både sessionen og fremlæggelsen. Det her er sjovt! Men det er ikke bare sjovt, det er vigtigt og det motiverer mig at hjælpe andre til at finde svarene i sig selv. Faktisk tænder det mig i den grad. Så trætheden får lov at være træt, jeg har givet den en god nats søvn i nat og danser nu videre mod byen og lærdommen.

At danse i øjeblikket er et udtryk fra lærebogen om coaching. Er det ikke poetisk? Jeg bliver glad, når man anvender dens slags billeder og metaforer, for dem forstår jeg. Jeg kan se det. Mærke det. Og jeg finder selv på nye, når jeg sidder i coaching situationer, for jeg er til billeder. Ord man kan sætte billeder på. Og omvendt. Og nu ævler jeg vist lidt. Skriver bare. Nyder kaffen og morgenen og det, jeg skal. Om lidt. Afsted igen. I dag er der mindfullness på programmet, så vi skal meditere og lære mere om at være til stede. For andre og i sig selv. Vi har en fantastisk lærer, som er både filosof og yogalærer. Guru, vil jeg tillade at kalde ham. Han er inspirerende. Jeg suger til mig. Det gør vi allesammen. Vi er små svampe, som grådigt suger til os og slikker den sidste dråbe af visdom ud af dagene. Mere. Bare lidt mere. Det her er nektar.

At danse i øjeblikket handler bl.a. om at turde springe ud uden sikkerhedsnet. At turde tro på sig selv og sine evner, sin mavefornemmelse og turde tage chancer. Det skal en coach turde. Og det skal et menneske i grunden turde, hvis han eller hun vil udfordres og udvikle sig selv. I dansen opstår mulighederne. Nye dansetrin. Nye måder at gøre tingene på. Gode alternativer. Når man danser i øjeblikket, er man et hundrede procent til stede i nuet. Dansende. I bevægelse.

Mere senere. Toget venter ikke på mig og det er også helt fint. Jeg skal nok være klar. Det her vil jeg ikke gå glip af. Det er en smuk sommermorgen. Og Juni har foldet sine vinger ud og er klar til at tage os på en fjerlet rejse direkte ind i sommeren. Vil du med?

12 kommentarer:

  1. Jeg vil meget gerne med :-)
    Det er så dejligt at læse om dine oplevelser og tanker !

    SvarSlet
  2. Jeg vil også gerne med!
    Har savnet dine ord, mens jeg har været væk. Er glad for at høre, at du trives på kurset. Det lyder simpelthen bare kanonspændende!
    Knus og rigtig god 1. juni til dig :-)

    SvarSlet
  3. OM jeg vil med? Det kan du lige tro! Jeg vil også øve mig i at danse og måske finde nye trin eller variationer over det kendte.

    Ha' en god dag.

    Knus fra LisbethK

    SvarSlet
  4. Et dejligt, dejligt indlæg. Jeg vil også gerne med! ;-)

    SvarSlet
  5. Jeg er med! Og danser gjerne i øyeblikket - men ikke ofte nok... Må lære mer om å være til stede i nuet, skape rom, gripe dgen, slappe av, se...

    Klem

    SvarSlet
  6. Hej : )

    jo vi fejrer denne dag her hjemme.. men den kom overraskende på meg : )
    når man ikke er i arbejde får man heller ikke med seg slike begivenheter..

    jeg kunne trenge å lære om innlegget under her.. balancekunst.. lige nu er jeg ude at køre : (

    God onsdag og rigktig god weekend : ) knus

    SvarSlet
  7. Oi oi så spennende, JA jeg vil være med.
    Klem fra meg:-)

    SvarSlet
  8. Jeg er med. Juni er min favoritt. Grønn, forsiktig frodig, lyst hele døgnet... Det er bare å trå ut og møte sommeren.
    Jeg synes det høres ut som svært inspirerende dager på det kurset. Ønsker deg masse lykke til videre!

    Klem fra Lill-Karin

    SvarSlet
  9. Du kan tro jeg vil med. Og ja, lad os danse :-) Det er en dejlig metafor. Et dejligt, fjerlet, dansende indlæg. Suger danseenergi til mig. Dejlig onsdag aften til dig!

    SvarSlet
  10. Hej Lene
    Rigtig fin blog med lækre billeder, meget apetitligt! Og interessant at læse om hvad du får ud af kurset :-) Tager du til Simons releaseparty i aften? Jeg kunne godt tænke mig at droppe ind, men er for genert til at troppe op alene - ahem! Vil du sms'e mig hvis du tager derind? Uanset, så rigtig dejlig lang weekend til dig. Kh Mia 28944492

    SvarSlet
  11. Et skønt indlæg, jeg vil også gerne med ;-) God kristihimmelfartsdag til dig, klem!

    SvarSlet
  12. Så vakkert beskrevet Megan!
    Husker utrykket fra studiene "å danse i øyeblikket". Forstår hva det innebærer. registrerer når det oppstår. Kan ikke bestilles.
    Men magisk.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.