søndag den 5. juni 2011

Allerede søndag


Søndag. Allerede søndag. Jeg sidder stille på perronen og mærker trætheden som en tung rygsæk. Kan jeg stille den fra mig og bare efterlade den her på stationen? Kan jeg gå og lade den være? Vil nogen måske komme og stjæle den? Den står jo bare dér, ubemærket, en rygsæk fuld af træthed og lommer af snot. Ikke nogen speciel lækker rygsæk vel? Så hvem skulle gide hugge den? Men hvis jeg nu bare går og lader den stå. Vil den så tømme sig selv i løbet af dagen og være en tom og frisk rygsæk med plads til lidt af hvert, lidt godt, når jeg kommer tilbage i aften?


Der er blomster i haven. De har selv ansvar for at være dér. Jeg har ikke plantet dem. Jeg har ikke lagt frø i jorden i håb om, at de ville dukke op og blomstre sig smukke og mægtige. De kommer bare. Af sig selv. Og det er i grunden en dejlig ting, synes jeg, at de kan klare den selv. Jeg smiler lidt til dem og sender en kærlig tanke. Siger et par gode ord. Denne lyserøde sarte sag står mellem buskene. Pludselig var den der bare. Jeg havde forladt min lektielæsning ved havebordet og spankulerede omkring for at samle tanker. Eller for at sprede dem. Det husker jeg ikke nu. Så så jeg blomsten. Alene stod den dér. Sart. Lyserød. Næsten gennemsigtig. Og alligevel stærk og enestående smuk.



Jeg kommer og giver dig vand i aften, min ven. For vejret er så sommerligt og varmt. Tørt. Jeg sveder. Jeg snotter. Nej, det skal vi virkelig ikke begive os ud i nu. Ikke skrive om det! Gider det ikke. Faktisk slet ikke. Men den er der. Endnu. Forkølelsen. Trætheden. Og så midt i den, åh Herregud, bare en sommersnue og et hul vejen, hvor jeg lige skal ned og ligge for at samle mig selv sammen og gå videre, børste støvet af tøjet, smide snotklude i skraldespanden, åh Herregud. Der er blomster i haven. Blomster på markerne.

Jeg tænker på Lavendel, som har mistet sin søn. På hvordan livet kan være så uretfærdigt, hårdt og blive så uendelig trist og dybt tragisk på den smukkeste sommerdag. Jeg mærker, hvordan jeg ikke kan finde ord, kun et trøstende knus og tanker. Kun. Bare.


Hundepigerne hygger sig haven. De har fået en stor balje med vand, som får frisk indhold hver dag. Den kan der både drikkes af og leges med. Poter i vand. Bolde, som man kan fange og fiske op. De morer sig. Helt enkelt. Jeg vil bare sidde og stirre på dem og nyde synet af den simple glæde. Den umiddelbare. Søndag. Allerede.

9 kommentarer:

  1. Jeg mærker hvad du skriver.
    Og forstår.
    Og har det på sammen måde..Minus snue:-)
    Knus min dejlige ven.

    SvarSlet
  2. Tak søde Miri, jeg kan mærke du mærker! :)

    SvarSlet
  3. Jeg ser dine hunder hygge seg i haven! Det er ikke bare oss mennesker som priser sol og sommer!
    Jeg håper du friskner til igjen ganske snart, så du får nytt sommerens gleder.
    Så leit med Lavendel. En gammel kollega jeg hadde, har netopp mistet sin datter...jeg tror det var narkotika som tok hennes liv.
    Vi må ta vare på alle de kjære vi har rundt oss, og vise at vi bryr oss.
    Ha en deilig søndag.

    SvarSlet
  4. Dine skønne hundepiger ser ud til at hygge sig lige så meget udenfor som Kenzo. Det er varmt at være sort hund i det vejr :)

    Ja det er forfærdelig trist med Lavendels søn.

    Knus til dig

    SvarSlet
  5. Det må være dejligt at se hundepigernes leg :-) Når vi glædes, kan jeg blive næsten flov, fordi Lone har et stort et tab. Men sorrig og glæde vandrer jo til hobe, som Kingo skrev.
    Klem til dig

    SvarSlet
  6. det stoppet helt opp da jeg gikk innom Lavendel.. jeg husker ikke lenger hva jeg har lest her..

    det får så være.. en riktig god søndag til deg ! Måtte solen varme deg og blomstrene spre hygge! knus : )

    SvarSlet
  7. Stakkars Lavendel....forferdelig trist....
    Måtte formen din stige og at du føler overskudd:)
    Herlig bilde av flotte jenter:)
    Ha en rolig stille kveld......klemmer fra meg....

    SvarSlet
  8. Selvom vi ikke taler om sommer forkølelse i dag, så er det ski ikke morsomt..

    SvarSlet
  9. Huff, har ikke fått med meg det med Lavendel, bare trist.
    Flotte blomster som dukker opp hos deg;)
    ..og er det ikke DK's nasjonaldag idag?? Gratulerer med dagen!
    Klem fra meg;)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.