onsdag den 11. maj 2011

Sorte diamanter


Det gør godt at blogge. Jeg kan lide min morgenrutine, som for længst er blevet en vane og noget, jeg bør gør hver eneste morgen. Jeg sætter mig til min PC og slipper ord løs. Slipper ord ud i morgenen og skriver mig selv i gang. Det har gjort underværker. Det har virkelig sparket mig i gang. På mange måder. Og nogle gange kommer der ord ud, som jeg slet ikke havde regnet med. Formuleringer, der skaber sig selv. Ord, der sætter sig sammen fordi de vil det sådan og pludselig danner de sætninger, som jeg ikke kendte til på forhånd. Og de siger noget, jeg ikke tidligere havde hørt. Måske fordi jeg ikke har lyttet?

Jeg holder meget af jeres kommentarer. Som jeg tidligere har skrevet, giver de mig ofte fornyet inspiration. Det er vidunderligt at læse, hvad mine ord har sat i gang og hvordan de til tider kan skabe kædereaktion, så nye ord og andre formuleringer kommer til. Se nu bare i går. Mit indlæg om perlekæden af dagen, man selv sætter sammen og hvor man selv vælger, hvordan den skal se ud. Dage af smukke og unikke perler i forskellige farver og faconer. Og så var der jo lige den dér sorte perle. En erfaring, jeg var blevet rigere og som ikke umiddelbart så særlig pæn ud i blandt de andre perler. En sort mat sag. En iøjefaldende perle opstået af en fejl, noget jeg havde sagt i min impulsive ivrighed. Jeg er en handler. Og nogle gange går det for stærkt. Det indrømmer jeg. Det kan der komme sorte perler ud af.

Men sådan er jeg og sådan er livet. Og så kom jeres kommentarer. Tusind tak for dem. Janna skrev bl.a. at vi må tage de sorte perler med og acceptere dem som en del af de erfaringer, vi gør os på livets vej. Sætte dem på perlekæden og lade dem være en del af helheden. En dag kan det såmænd vise sig at lige netop den perle, man havde så svært ved at acceptere og som gjorde ondt, viser sig at være en sort diamant. En gave. Man kan bare ikke se det med det samme. Der er et godt udtryk for det på engelsk. A blessing in disguise.

Og Tove skrev at det er jo med mennesker som med perler. Vi er alle unikke. Kommer i forskellige former og farver. Men vi er alle smukke på vores måde. Så som med dagene, man sætter på en kæde og bærer om halsen som et symbol på, at man lever livet, kan man også samle sine venner som en perlekæde. Bære dem med stolthed. Vise dem respekt og kærlighed og acceptere dem for dem, de er. Elske deres særheder. Deres unikke udtryk. Og den sorte matte perle der midt på kæden. Er det mon dig selv? Den perle trænger allermest til omsorg. Den skal pudses med kærlighed og gnubbes, så den kommer til at skinne. Forbavselsen er stor, når man opdager, at det man gik og skammede sig over i virkeligheden er utroligt meget værd. Når det, man troede var en svaghed, pludselig viser sig at være en styrke. Noget unikt. Noget, der gør dig til lige netop den, du er. En sort diamant.

Gå ud i dagen og bekend kulør. Vær den du er og elsk dig selv. Det er det bedste råd, jeg kan give. Til dig og til mig. God onsdag!

4 kommentarer:

  1. Du kan noget med ordene....jeg kan genkende mine egne tanker, men de lader sig ikke sådan fange og sætte på skærm - godt at læse med her. Denne dag er rød, jeg er i rødternet hundedyr kjole fra Masai - der er masser af røde tulipaner og diverse derude at lægge øjnene på - så ja -rød.

    SvarSlet
  2. Som Lone skriver, kan du noget med ord - trylle med dem - og det er så smukt. Jeg tænker mere i billeder, men det er bare skønt, vi ikke alle er ens. Klem og ha' en go' dag!

    SvarSlet
  3. det med å elske seg selv er det viktigste !! om du ikke kan akseptere hvem og hva du er.. hvordan skal du da kunne glede deg over livet ?

    ha en strålende dag : ) og takk for herlige ord : ))))

    SvarSlet
  4. Smukke Megan med de smukke ord ...

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.