tirsdag den 10. maj 2011

Perler, fejltagelser og erfaring


Bestemmer vi virkelig selv, hvordan vores liv skal være eller er det fuld af tilfældigheder, som vi må tage stilling til og navigere efter? Er det hele bare et kaos af hændelser og handler det måske i grunden mest af alt om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, hvis man vil finde lykken? Og hvad er lykken så? En halskæde så smuk, at man næsten ikke tør røre ved en og bruge den? Eller en, som består af meget forskellige perler både i form og farve? Broget.

I går skrev jeg om perlekæden. Perlekæden bestående af dage, hvor man selv bestemmer form og farver. Godt nok kommer mandag før tirsdag, men man kan alligevel godt have stor indflydelse på, hvordan mandagsperlen skal se ud. Og så kan man jo forme tirsdagen således, at den ser godt ud ved siden af mandagen. Og når onsdag kommer til, er man godt på vej. Nu begynder den at tage form. Ugen. Og når man når til fredag, er det jo i grunden ganske dejligt at se tilbage på de perler, man har samlet på snoren. En smuk kæde. En god uge. En uge, hvor man lærte noget. Havde gode stunder. Samtaler, som fik en til at tænke. Erfaringer, som gør, at man måske handler lidt anderledes næste gang. Vælger en lidt anden kulør. En nuance, som man nu pludselig ved er god i en vis sammenhæng.

Kender du det? Nogle erfaringer føles dyrtkøbte. Man fik gjort noget, sagt noget eller oplevet noget, som man reagerer på og bagefter ser man, at man handlede "forkert". Man var impulsiv, hurtig på aftrækkeren og glemte lige at tænke sig om. Sådan en erfaring fik jeg mig i sidste uge. Og når jeg ser på den perle, så ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal synes om den. Den sidder på en snor blandt en masse fine perler, som jeg godt kan være bekendt, og så springer den i øjnene. Den er sort. Den er mat og jeg er ked af, at den er dér. Men jeg kan ikke tage den ud af kæden. Den er dér og den minder mig om, at den slags sker. Fejltagelser. Og selvom jeg helst ikke ved kendes ved lige netop den perle, så ved jeg, at den har lært mig noget. Jeg har prøvet at få den til at skinne, for en sort skinnende perle kan jo også være smuk, men den forbliver mat. Sådan er det! Tag den erfaring og gå videre, hvisker perlekæden, for sådan en kan såmænd også snakke. Så lærte du det! Hvad du ikke skal gøre. Og er klogere næste gang. Sådan opnår man visdom. Man lærer af sine fejltagelser.

Men nu er det tirsdag. Og man skal ikke dvæle ved sine fejltrin. Man skal lære af dem og gå videre. Vide at man er blevet klogere og det er vel ikke så galt endda. Så jeg drikker resten af min kaffe og ser ud på dagen, som er lys og majmild. Solskin og fuglesang. Og der er skriverier i farvandet, læsning og så det praktiske, der også er en del af tirsdagens perle. Jeg vil forme denne perle som et hjerte. Min tirsdag.

9 kommentarer:

  1. Jo, det kender jeg kun alt for godt, som det stemningsmenneske, jeg er - så lad os nyde den gode tirsdag :-)

    SvarSlet
  2. Så fint du får sagt det, Lene. Jeg likte det du skrev om perlekjedet og den sorte, Matte perlen.
    Med tiden, vil den forsvinne, og kun de blanke smukke vil stå igjen......
    Jeg tenker også slikt året, og alle de 12 mnd. En ny tid begynner alltid i begynnelsen av året. Da vil jeg legge bak meg alt det vonde som skjedde i året som gikk, og man starter med blanke ark, og fargestifter til, som Alf Prøysen synger om.
    Ha en riktig fin dag! Klem

    SvarSlet
  3. Man skal hverken græde over spildt mælk eller matte, sorte perler. Livet er for kort til at fortryde ting... heller komme galt afsted, end slet ikke komme afsted. Med mindre der er tale om en fejltagelse overfor en person, som man holder af... Så må man, efter min mening, mærke efter, om perlen ville kunne skinne smukt igen, og måske endda changere i farven, hvis man sagde undskyld eller tog en snak om tingene.
    Handler det blot om en selv, skal man ikke se sig tilbage særlig længe. Livet er vel én stor skolegang - hold da op, hvor må vi ende med at være kloge ;-)

    Stort knus og mange tanker til dig på denne milde, solbeskinnede majtirsdag!

    SvarSlet
  4. Det handler om å finne sin perle, men som ellers i livet trenger man kanskje hjelp å se dem; elementer som ofte er avgjørende for om dagen skal bli en skinnende, perlemorlysende perle, eller en sort, matt en. Du, Lene, er med dine ord en som i alle fall hjelper meg til å være mer bevisst for de perlene som dukker opp påmin vei, for de er der, ofte der du minst venter å finne dem, og om det dukker opp en og annen som ikke er feilfri, med en lyte, og som til og med kan være sort og litt stygg, så tar jeg vare på dem og, for kanskje en dag kan jeg se verdien i disse perlene også, og kanskje kan nettopp disse perlene faktisk vise seg å forvandles til en skinende sort diamant...

    Ha en fin dag i jakt på perler. Men husk: Kast ikke dine perler for svin...:-)

    Klem

    SvarSlet
  5. Det triste ved perlekæder er, at undertiden knækker snoren.

    SvarSlet
  6. Jeg ved noget om den sorte matte perle ... og jeg kan fortælle dig, at den faktisk ikke er mat mere. Se lige på den en ekstra gang. Den blev blank da du forklarede hvorfor du reagerede som du gjorde. Nu er den bare en sort perle ... anderledes end de andre ... men det passer jo meget godt med virkeligheden ;-) ALT ER OKAY MEGAN. Jeg kender dig jo, ved du bare gjorde det der var det rigtige lige på det tidspunkt. Det var der jo hverken noget forkert eller ufølsomt ved. Ikke så behageligt lige da det skete, nej, men vi fik jo "skrevet ud". Gjorde vi ikke? Jeg har valgt, at vende det hele om, og dermed se det som et hensyn fra din side. Du reagerede hurtigt, fordi du ville tage hensyn ... sådan er du jo ... SØD & HENSYNSFULD. Jeg har altid elsket din hurtige og ærlige reaktion, det gør jeg stadig. Tag din perlekæde på og lad solen skinne på alle perlerne. Du vil helt sikkert se, at de er smukker på hver deres måde. Sådan er det både med mennesker og perler.

    SvarSlet
  7. Tak for dine ord Tove. De betød meget for mig. Og du siger det så smukt, det med mennesker og perler. Det unikke er smukt. Og vi er alle unikke! ;)

    Og ja, jeg er impulsiv ... men velmenende! :))

    Og nu synes jeg at metaforen bliver bedre, fordi man kan lave sig en perlekæde af gode venskaber. Ikke to perler er ens, men de er unikke og værdifulde på hver deres måde. Tak fordi du er dig!

    SvarSlet
  8. Dejlige ord, alt i livet er indlæring Lene, også det vi ikke lige bryder os så meget om, så selvfølgelig kan den perle stråle, en erfaringens perle, lige der ved siden af de andre.
    I kærlige tanker, god Tirsdag.

    SvarSlet
  9. jo, tak! jeg har et kjæde fullt.. jeg er altfor rask.. snakker først, tenker etterpå.. og en del ord skulle gjerne vært usagt !! og man lærer ikke alltid av sine feil.. dessverre ..

    håper du har en god aften ! knus : )

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.