tirsdag den 3. maj 2011

På vej


Sådan så himlen ud i går aftes. Solen gik ned forfulgt af skyer. Resultatet var en dramatisk aftenhimmel, som jeg løb ud i indkørslen for at forevige. Mærkede kulden, den sprøde luft og temperaturer, der egentlig ikke hører sig maj til. Eller måske er vi bare blevet forvente de sidste par uger, hvor solen har skinnet og givet os gode, næsten sommerlignende dage. Jeg vænner mig hurtigt til godt vejr. Jeg spiser det og slikker hver en krumme op. Dette er den bedste tid på året. Fuld af håb. Fuld af drømme. Drømme om en god sommer, lyse sommernætter med høje temperaturer, hvor man kan sidde med et glas vin tæt på et knitrende bål. Stirre ind i flammerne. Kigge op i stjernerne. Gå på bare fødder på dugvådt græs tidligt om morgenen, løbe tur som det første, fordi det bliver for varmt senere på dagen. Tage til stranden. Spise is. Jordbær med mælk. Blive brun. Blive varm.

Jeg vågnede tidligt her til morgen. Fuglene synger, men det er koldt udenfor. Der er rimfrost på græsset og min gode bil James har igen taget sin hvide kåbe på. Den er dog lidt mere skrøbelig nu. Fin og papirstynd. Men den forsvinder hurtigt, hvis solen bryder igennem. Varmt bliver det ikke. Men hvad pokker. Det er jo bare vejr. Maj er fuld af håb og vi er på vej mod sommer. Så gælder det om at nyde. Hvert sekund. Og denne morgen er så ny og skrøbelig som rimfrosten på græsset. Jeg træder varsomt, forsigtigt begiver jeg mig ud i dagen og glæder mig over den fine gave. Nuet.

Mine tanker sejler lidt på må og få denne morgen. Mit gode skib bevæger sig igen, men retningen er uvis. Bølgerne skvulper og jeg lyner min trøje og trækker huen ned om ører og hår. Nogle gange bliver det lidt koldt herude på vandet. Så kommer tvivlen, som altid følger i hælene på troen og prøver at overbevise den om, at alting er kaos. Kritisk. Men troen er god og viljen er stærk som det tovværk, det holder mine sejl. Måske gynger båden lidt voldsomt, men vi sejler. Vi bevæger os og mågerne følger med som hvide papirflyvere på en sart blå himmel. Mit tøj holder mig varm og min båd holder mig tør. Jeg stoler på mit gode skib. Jeg er på vej.

6 kommentarer:

  1. Smukke ord - ja, det er en dejlig årstid, men lidt koldt her til morgen, og jeg har måttet tænde for varmen igen. Det regner, og jeg tror, planterne glædes, men jeg skal på skovtur.
    Ha' en god dag, Lene, klem!

    SvarSlet
  2. Tusen takk for herlige morgenord! Her har også den blågrå himmelen lagt et tak over de vakre lysegrønne bøkekronene... Ha en strålende dag, Megan,- uansett vær! I morgen går jeg i studio, og nervene har meldt seg... Klem!

    SvarSlet
  3. Ingenting er som å seile i god vind - her var det snøbyger då eg gjekk morgenturen min - vinterkleda er ikkje pakka bort enno.

    Ha ein god dag
    jannetove

    SvarSlet
  4. Et godt skib og en god havn, så kan man ikke ønske sig mere!

    SvarSlet
  5. åh.. så fiiiint! Skulle tro du skrev om meg! Takk for gode og optimistiske ord som gir HÅP!

    God klem

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.