tirsdag den 24. maj 2011

Nye tider i to uger


Tirsdagen er kommet med lyset, der er lidt mere dæmpet i dag. Regnen siler over landskabet, som taknemmeligt nikker og drikker grådigt af de kostbare dråber. Jeg har gået morgentur med hundene, den helt tidlige model, hvor det er noget af det første, jeg gør. Vækkeuret gjorde sit for at få liv i mig, men jeg var langt væk i drømmeland. Det havde gjort godt at sove lidt mere. Jeg var vågen på et tidspunkt i nat, hovedet fuld af indtryk og udtryk fra det kursus, jeg nu deltager i. Sov, sagde jeg til mig selv, men der gik et godt stykke tid. For længe. Og da morgenen kom og vækkeuret ruskede i mig, som jeg havde bedt det om, var jeg vrissen og påståelig. Det er ikke endnu! Jeg vil sove. Lad mig være. Men det havde ret, vækkeuret, det var nu!

Hold da op, jeg er kommet på arbejde! Eller rettere sagt, jeg er kommet på kursus. Der er meget at læse og tænke over. Jeg kan ikke satse på, at min times togtur til København og retur giver mig mulighed for at læse, for i går kunne jeg først få en siddeplads efter Roskilde. I dag snupper jeg regionaltoget. Det standser ved alle stationer og er ikke så attraktivt som intercity. Jeg håber på en god siddeplads og lidt fordybelse i resten af de sider, jeg ikke fik læst i går. Jeg var for træt! Blev ukoncentret og trængte bare til frisk luft. Jeg er A-menneske af høj kaliber. Jeg har ALDRIG været god til lektier om aftenen. Jeg står hellere tidligt op og går i gang, der fungerer mit hoved og jeg kan tænke gode tanker.

Men altså, kurset. Det er godt! Vi havde en utrolig fin dag i går med introduktion til emnet og hinanden. Et godt hold, er jeg sikker på. Der var teori og flere praktiske øvelser. Vi var pludselig i coaching situationer og jeg var både coach og klient. Det var godt og lærerigt. Da klokken var kursusfyraften, gik jeg til toget og tænkte, at jeg måske kunne sidde lidt dér og studere pensum. Men jeg var blank. Tom. Jeg måtte bare sidde og glo ud i luften, ud af vinduet og lade mig transportere tilbage til provinsen. Solskin og gåtur med hundene. Frisk luft gør godt. Men hold da op. Jeg er helt ude af vanen med at være "på". At skulle stå op og hænge mig i tidsplaner og togtider. Jeg er kommet på kursus! Og ved du hvad? Jeg glæder mig faktisk til dagen i dag! ;) For det her er spændende og det her kunne jeg godt gå hen og blive god til. Tror jeg.

Hvis jeg ikke kommer så meget på besøg rundt omkring i landsbyen i de kommende dage, så ved du hvorfor. Jeg sidder bag min dør og læser lektier. Men hvem ved? Det kunne jo være, at jeg havde brug for en gåtur. Og så skal jeg nok hilse på! ;)

Ha' en fin tirsdag.

7 kommentarer:

  1. Det er ofte svært MENS sådan et intensivt forløb går på at studere nærmere...det skal først bundfælde sig..så kan man gi´ den en skalle, men det går jo ikke i dette tilfælde. God arb'slyst!

    SvarSlet
  2. Lykke til med lesing og kurs!

    SvarSlet
  3. Du bliver fantastisk til det. Det ved jeg. Du kan det jo faktisk allerede ... det med at lytte og støtte i at finde vejen ... ikke din vej men den vej der er rigtig for den du lytter til. Du bliver fantastisk til det.

    SvarSlet
  4. Du er bare helt utrolig flink til å skrive inspirerende innlegg, og til å leve livet... Det varmer også alltid godt, når jeg leser dine kommentarer hos meg. Kanskje jeg ikke har "fulgt helt med i timen", men hva slags kurs er det du tar? Du nevner også eksamen... skjønner det er mye stoff å gripe fatt i... Ønsker deg masse lykke til! Jeg vet du får til de målene du setter deg! Klem!

    SvarSlet
  5. Spennende å lære noe nytt og fordype seg, og spennende med coaching. Men også krevende. Var i samme situasjon som deg for et par år siden, men holdt på med studier i et år. Forstår godt du bare trenger å sitte og glo, og rydde andre oppgaver til side en stund.

    Lykke til de kommende ukene, Megan!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.