fredag den 20. maj 2011

En duft


Jeg har noget med dufte. Sådan har det altid været. Lige fra barn har jeg duftet til alting. Hængt ting, oplevelser, mennesker og følelser op på dufte. Vi kender det allesammen i mere eller mindre grad. En duft af vanilje minder om mormor, der stod i sit køkken og lavede vaniljekranse. Eller koldskål. Og duften af syrener i forsommeren om det første kys. Romantiske oplevelser og så dem, så får os til at vrænge på næsen. Som giver kuldgysning og tårer i øjnene. Jeg kan f.eks. ikke lide dild og lugten giver mig kvalme. Sådan har det også været ligefra barn. Hver gang jeg lugter dild, får jeg kvalme ved tanken om en kartoffelsalat som min tante lavede og som jeg blev tvunget til at spise. Jeg kastede op!

Jeg kan godt lide dufte i parfumer også. Hvis man altså vel at mærke forstå at bruge parfumer på den rigtige måde. Og det er alkymi og en balance, der vil noget. Hvem har ikke trådt ud på en opgang, hvor fru Jensen ovenpå gik forbi for en time siden, men hvor der stadig ligger en tung tåge af parfume i hendes kølvand, så tæt at man næsten ikke kan trække vejret. Man skal ikke bade i parfume. Man skal bære den som en antydning , en sanselig forlængelse af sig selv og sin egen duft. Derfor er det vigtigt at parfumen passer til ens personlighed. Den skal understrege hvem du er. For mig er parfume en del af min påklædning. Og det er så forunderligt og spændende med parfumer, at deres duft blander sig med ens egen, så der er ikke én parfume, der dufter helt ens på to mennesker. Nogle parfumer er bare for tunge for mig. Jeg kommer til at lugte af farmor. 

Én gang om året forkæler jeg mig selv med en ny duft. Ofte om sommeren, for så laver flere af de kendte parfumemærker en special summer edition. Nogle lette, spændende dufte, som man kan understrege og endda forlænge sommeren med. I denne uge var det nu. Jeg kunne mærke det. Jeg trængte til en ny duft. Der er meget at vælge i mellem, når man står i forretningen og inden længe er man fuldstændig faret vild i dufte. Forvirret. Hvad er hvad? Og blandingen af det, man har prøvet, er ikke altid en succes. Jeg købte en, som jeg troede måske var den, min nye sommerduft, men jeg sikrede mig en duftprøve og sørgede for byttemærke på. Det var fornuftigt, for efter at have brugt parfumen i to dage, var jeg ikke i tvivl. Det var ikke den.

I går gik jeg så hen for at bytte den. Duftede videre og med ét var den dér. Min nye duft. Jeg vidste det med det samme! Der var bare noget over den, som satte sanserne i gang hos mig. Hvad var det dog, den mindede mig om? Det var noget godt, det vidste jeg, Noget dejligt. Men jeg kunne ikke rigtig blive klar over hvad, jeg vidste bare, jeg elsker den nye duft. Soleil de néroli. Jeg googlede neroli og sørme om det ikke viste sig, at det er appelsinblomsten. Spanien. Jeg har jo lige siden, jeg var i Spanien tilbage i marts måned, haft duften af appelsinblomst i min erindring. Jeg kan se appelsintræerne for mig, orange appelsiner og de smukkeste hvide blomster, som duftede helt eventyrligt dejligt. Min nye parfume dufter af appelsinblomst. Blandt andet. Jeg var med det samme draget af den, vidste bare, at der var noget den mindede mig om. Spanien. Appelsintræer. En sød duft af blomsterne, der hang i luften, sød og frisk på samme tid. Citrus og sødme. Og jeg er vild med den, min nye parfume. Sammen vil vi nu indtage sommeren! ;)

Har du en yndlingsparfume eller har du ligesom mig flere? Eller måske bruger du slet ikke parfume? Ha' i hvert fald en velduftede fredag. Store Bededag. Syrenerne blomster i fantastiske farver og dufter vidunderligt. Ud og nyde!

Appelsintræ i Altea

Appelsintræ på gaden i Albir

13 kommentarer:

  1. Mine sanser får også frit spil, jeg har det ligesom dig Lene, jeg er vild med dufte, vild men at huske tilbage på hvad der minder mig om lige den duft, og et velduftende menneske er ikke af vejen, der skal bare modereres med mængden af parfume ellers bliver det for krads, i grunden er der ikke så mange forskellige dufte fra bunden af, der er primært vanilje og lime som grundessens og så er det et spørgsmål om lige at give den et sidste pift.
    I kærlige tanker, god bededagsferie.

    SvarSlet
  2. Jeg bruger også dufte sansen meget og kan som du ofte erindre igennem den.
    I går cyklede jeg MTB i en ny del af vores skovområde og duftene var så intense at de indimellem kunne smages! En fantastisk oplevelse og jeg skal bare tilbage idag og have samme oplevelse.
    Jeg bruger også parfume, ikke hverdag, men engang imellem afhængigt af mit humør. Jeg har en parfume som jeg trofast har brugt i snart 10 år, det er "min" duft og mine børn elsker den, så den holder jeg fast ved. Jeg kan faktisk ikke lidt at skulle købe ny parfume, det er for intens en oplevelse at skulle dufte til så mange forskellige. Så når jeg endelig køber nyt er det ofte fordi jeg har dufte den i en anden sammenhæng og er blevet glad for duften. God bededag til dig.

    SvarSlet
  3. Jeg elsker at din sommerduft er spanske appelsintræers duft ! Selvfølgelig, den kunne jo ikke være andet :-)

    SvarSlet
  4. Jeg har aldrig købt en parfume i mit liv! Men det betyder ikke, at jeg ikke holder af dufte, for det gør jeg i allerhøjeste grad. Jeg kan finde på at bruge en dejlig bodylotion, og så er det duft nok til mig - men mest af alt dyrker jeg aromaterapi. Det skal jeg fortælle om på min blog en dag. Det er en god lille hobby, som jeg har haft i mange år! Jeg har en fin trææske med dejlige flasker indeholdende duftende dråber, der ikke bare er parfume, men har en eller anden form for virkning. Neroli kender jeg godt; den dufter så vidunderligt. Den virker beroligende og opmuntrende, og den er vidunderlig i en massageolie. Sommetider fremstiller jeg min egen duft af de små flasker - blander dem i mandel- eller jojobaolie. Ren luksus på et højt plan! ;-)

    SvarSlet
  5. Jeg har forskellige dufte. Og trænger faktisk til en ny. Men hver gang jeg sætter af sted og entrerer en Matas eller lign. går jeg helt død i det store udvalg og alle duftene. Min næse er fyldt op og kan til sidst ikke lugte forskel mere. Så når jeg får en ny duft, er det som regel, fordi en veninde har fået eller har en interessant duft. Så kan jeg låne lidt og få afprøvet.
    Men det med duftprøve og byttemærke har jeg skrevet mig bag øret. Super idé.
    God St. Bededag til dig og knus :-)

    SvarSlet
  6. Mia, jeg glæder mig til at du fortæller mere om din aromaterapi. Og den dér masageolie med neroli, den er jeg altså ret interesseret i! ;)

    SKRIV :))

    SvarSlet
  7. Som ung brugte jeg mange tunge "parfumer" (Edt.), for de milde dejlige sommerlige lugter af kattep** på mig.
    Nu om dage vælger jeg med stor omhu, for jeg kan slet ikke med de tunge mere. De giver kvalme og stærk hovedpine. Når jeg kaster mig i en kendt mærke dufte nu, så er det f.eks Green Tea fra Elizabeth Arden eller "Nothing" fra GOSH.
    I hverdagen er det to forskellige fra Yves Rocher som bliver brugt, for dem har jeg det fint med. Den ene er med appelsinblomst ;0)
    Jeg syntes det er træls at være ramt af ubehag af andres dufte, for det kan give nogle lange aftner i andres selskab.

    SvarSlet
  8. mit skap er lastet med dufter.. fra alle verdens hjørner.. jeg kan ikke leve uten.. mine favoritter er fra Lancôme.. men der er også andre.. mange andre ; )

    God bededag ! nei, vi feirer den ikke her hjemme.. vi har visst nok med alle de andre ; )

    knus

    SvarSlet
  9. Lugte sansen er den sidste vi mister..
    Vi ved jo hvordan alt dufter, smager, og hvordan det er at røre ved..
    Den sanse integration, kæmpet vi for at danne da vi, til stor ærgelse for vores forældre, pillet ved alt og puttet alting i munden..
    Prøv at tænke på hvordan et gammelt støvet gardin lugter og smager.. Du ved det.

    SvarSlet
  10. Jeg har sverget til Boucheron, faktisk en litt tung duft, men har nå en annen..som jeg har glemt navnet på:O)) Vanskelig å finne den rette parfyme, det som lukter godt på noen, lukter bitre mandler på andre. Smart å få en luktprøve før man bestemmer seg, den bør jo sitte på lengre enn den tid du er i butikken:)
    Kos deg, klem;)

    SvarSlet
  11. I disse dage bader vi i duften fra de blomstrende liljekonvaller udenfor - det er den dejligste parfume, der findes :-) Jeg bruger sjældent 'duftevand', men har én, som jeg aldrig bliver træt af, og den hedder Evidence. Lige som Mia elsker jeg aromaterapi og har et væld af små flasker :-)
    Klem og ha' en god aften, Lene!

    SvarSlet
  12. Nydelig duft, vet jeg vel. ;-)

    Det er fredag, gudskjelovskvelden, og ost og kjeks her hos meg! ;-)
    God helg til deg og dine, fra Eirin.

    SvarSlet
  13. jeg elsker duften av en mann som har stått ute i garasjen og seveiset...stål .... Sveisestøv... HIhi

    parfyme får jeg desverre hodepine utav ;( men jeg elsker duften "angel" av T Muller men kan desverre ikke bruke den selv ;( Ikke engang body lotionen reagerer jeg på

    og ang den pms blogg så må vi "snakke" mere om den på fb... publisere det navnet da... hihi

    klemz

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.