mandag den 30. maj 2011

Balancekunst


Jeg læser om hvordan seje løbepiger sætter nye rekorder og når nye mål. Halvmarathon. 27 kilometer. Jeg leger stadig med mine 5 kilometer på tid og glæder mig over, at mit bækken er med på legen. Det er nok lige nu. Der er andre målstreger, jeg er på vej mod. Og det er vel at mærke målstreger, jeg ikke helt har defineret. Det kommer, når der igen kommer lidt ro på. Sådan tænker jeg, mens jeg sidder her på den regnvåde mandag morgen allersidst i maj og en ny uge byder sig til.

Nogle spændende og travle dage på kursus og i praksis venter forude. Jeg er klar, parat, start agtigt og samtidig har jeg lyst til bare at sove. Glemme alt om det nye, der har åbnet sig som en sluse, og bare ligge og kigge op i himlen. Stands toget, jeg vil af! Men toget fortsætter og jeg sidder stadig i sædet og kører med. Egentlig vil jeg jo slet ikke af. Der er bare ikke så meget ro i min sovekupé for tiden og jeg kan mærke lysten til at restituere. Behovet. Det behøver ikke at gå så stærkt! Men det gør det lige nu og jeg kæmper til tider for at holde balancen. Hovedet koldt og hjertet varmt, du ved! ;)

Balancen. Hvor findes den egentlig? Jeg har før skrevet om øjeblikkets balance og det er i grunden en god måde at beskrive den på, den dér ligevægt. For man kan ikke stå stille og balancere uden at bevæge sig. Man kan ikke udvikle sig uden at bevæge sig. Jeg lærte noget nyt i sidste uge, som jeg har taget med mig og som jeg tænker på, når det i disse dage vipper lidt faretruende (jeg har ikke været så flittig på balancebrættet på det sidste!). Balance er evnen til at korrigere, når du er ved at vælte. Når du er ved at vælte! Så skal man måske helt derud, hvor man er lige ved at falde? Hvor fodfæstet er en by i Rusland og hvor man ikke aner, om det brister eller bærer? Jeg svarer ja og smiler lidt. Når man tager sig en rutschebanetur, så kilder det i maven. Det findes ikke uden. Så jeg vil balancere ud i mandagen og tænke på at

Balance er evnen til at korrigere, når du er ved at vælte. Husk det nu. Megan. Lene. Og du dér! :))

Billedet er lånt på draka.no

11 kommentarer:

  1. Du har også travlt !
    Tænk, hvor meget der er sket, på bare een uge !
    Tænk, hvor anderledes din uge har været !
    Jeg har skrevet dine ord ned :-)

    SvarSlet
  2. Ja puha, det gælder om at holde balancen sommetider. Men mon ikke du kan? Hvor ser dit nye hus dejligt ud; jeg glæder mig til at se det blive indrettet og fyldt med dejlige ting (det gør du nok også... ;-) )

    SvarSlet
  3. Gemmer også dine ord, for det er lige sådan det er.
    Du er i forandring, og der skal nok være lidt usikkerhed på balance brædtet, indtil du finder den helt rette balance.
    Knus og dejlig mandag til dig.

    SvarSlet
  4. Håber du holder tungen lige i munden, og at din dag bliver god og i balance.

    SvarSlet
  5. Tak for påmindelsen! Hvor er det sjovt, for jeg har selv indset det samme for nyligt: at balance netop er en dynamik mellem to yderpunkter - og at balancen kun findes i vekselvirkningen mellem de to.
    Og så minder det mig om en sød kloster historie, du lige får med på vejen: "En munk blev engang spurgt, hvad de egentlige lavede i klostret, munkene? Munken svarede efter en kort pause: Vi falder og rejser os igen. Så falder vi, og rejser os igen." Den historie minder mig om, at problemet ikke er at falde, men om man vover at rejse sig igen.
    Rigtig god mandag!

    SvarSlet
  6. Tak for påmindelsen om, at det er vigtigt at finde og prøve at påvirke en god balance i hverdagen :)


    Carl
    http://cafeikøbenhavn.dk/

    SvarSlet
  7. Hei Lene
    Så er jeg altså tilbake på nett igjen. blogspot tøyser med meg, og lot meg ikke komme inn på kontoen min........fremdeles aner jeg ikke hvordan jeg har kommet meg inn der igjen???
    Å, ditt hus ser så smukt ut. Jeg forstår godt at du lengtes til å komme dit, og få ditt eget arbeidsrom.
    Kakkelovnen er bare helt fantastisk. Den vil nok holde varme i ditt hus i lang tid.

    SvarSlet
  8. Det er en god sætning at have med. Den gør begrebet balance til et helt andet dynamisk begreb, som jeg kan li'. Tak for den! Når jeg læser om, hvordan du oplever din situation lige nu, er det jo næsten ikke til at komme uden at go'e gamle Kirkegaard: At turde er at miste fodfæstet for en stund. Ikke at turde er at miste sig selv. Og du tør, gør du. Fortsat god arbejdslyst. Knus

    SvarSlet
  9. Charlotte, jeg har helt klart også Kirkegaard i tankerne. Og sådan er det. Og selvfølgelig gør jeg det. Jeg tør ikke andet! ;)

    SvarSlet
  10. Å ballansere på livets line er ikke alltid enkelt - det må vere rom for at man kan falle av og til - da er det godt å ha venner og kjente som kan hjelpe til med å kome i likevekt igjenn:-))

    Ha en flott uke der sør:-))

    SvarSlet
  11. balanse og jording ;)

    nydelige bilder under her fra huset, skal bli gøy de det finito!!

    klemz i flengz

    GundaM

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.