mandag den 9. maj 2011

Ankommet til mandag


En ny uge er ankommet som et tog på perronen med syv kupeer. I dag står passagererne ind og ud af mandagen. Jeg er selv stået af på en solskinsperron et sted, jeg endnu ikke kender, men jeg vil udforske det i løbet af dagen, inden toget ved aftenstide igen kører videre. Næste station tirsdag. Men det er først i morgen. Og eftersom vi alle ved, at det gælder om at leve i nuet og være til stede, nyde de små øjeblikke, der sommetider viser at være de største, så vil jeg finde mig til rette i mandagen og få udrettet nogle af de ting, jeg har planer om. Der står selvfølgelig både skrivning og læsning på programmet, men et par praktiske anliggender presser sig også på. Og en løbetur. Ikke mindst en løbetur! Men spørgsmålet er om jeg kommer afsted, for jeg har jo denne hersens vabel på min lilletå, som ikke nødvendigvis vil finde sig i at blive puttet i et par løbesko og taget med på tur langs åen. Apotek, tænker jeg så. Vabelplaster.

Jeg fandt et par turkis sandaler frem i går, som jeg kunne have på til konfirmationen. Et par sandaler, jeg fuldstændig havde glemt alt om og som stod i bunden af skabet i den skotøjsæske, jeg havde købt dem i. Jeg havde ikke brugt dem før. De har stået dér i flere år, gemt og glemt, forladt og havde sikkert opgivet alt håb om nogensinde at se dagens lys. Måske har de drømt om, at der en dag kom et par fødder i netop deres størrelse og tog dem på. Befriede dem fra mørket i skotøjsæsken og skabet. Tog dem på og så, at de var lige netop det par sandaler, fødderne havde drømt om. Og i går gik deres ønske i opfyldelse. Mine fødder med nylakerede negle stak i dem og åndede lettet op. Perfekte! De passede til min kjole og det var ikke for koldt at have sandaler på. Og fødder og sandaler havde en dejlig dag sammen til konfirmation. Og fødderne har lovet sandalerne, at det bestemt ikke er sidste gang de er ude på date sammen. De kunne lide hinanden. Og min vabel fik fred. Jeg håber, at den er blevet mere medgørlig i dag, for jeg kan ikke udelukkende love den sandaler. Selvom den slags vabler har det med at få deres vilje til sidst. Apotek. Vabelplaster!

Der står indkøb på dagsordenen i dag. Mad til de kommende dage. Nogle gode lette retter med masse af grønt ovenpå en weekend med middag lørdag aften og konfirmation søndag. Og så er der hundehår i hele hytten, for Josie fælder noget så forfærdeligt, så støvsugeren skal vist også luftes. Og huset i det hele taget. Måske bliver det så varmt i dag, at vinduerne kan stå åben og jeg kan sidde en times tid eller to ude i solen i selvskab med Luciferes Evangelium og Tom Egeland. Den er god. Velskrevet. Spændende. Og så er der jo ordene ikke at forglemme. Min egen lille historie.

Ha' en fin mandag. Ugen er ny og dagene er perler på en snor. Og der er noget helt specielt ved de perler. De er hvad du gør dem til. De forvandler både farve og form alt efter dit humør og din indstilling. Så skab en smuk halskæde af dage og husk at nyde øjeblikket. De små glæder. Hverdagen.

7 kommentarer:

  1. Det vil jeg gøre, Lene.
    Skabe en smuk perlekæde i denne uge; fyldt med frugter, grøntsager, krydderurter og kreative skriblerier. Glædede mig da jeg stod op i morges, - og efter at have læst dit skønne indlæg, glæder jeg mig endnu mere :-)
    Knus og rigtig god dag på mandags-stationen.

    SvarSlet
  2. Det var dejligt, du havde et par fine sko, du kunne bruge til konfirmationen! Ja, vi holder af hverdagen, ikke? Som onkel Danny sagde det så urolig smukt!
    Klem og ha' en dejlig mandag!

    SvarSlet
  3. Det var da godt, at du fandt en god løsning til en øm tå! Ja, det skal blive en god dag - og en god uge! Det er jeg sikker på. Held og lykke med din... ;-)

    SvarSlet
  4. Min perlekæde skinner har også solskins-skær. Perlerne er venner og familie. Denne uge byder på perler med besøg, samtale, fødselsdag og begravelse. Alle sammen med til at minde om de væsentlige ting i tilværelsen. Det er den slags jeg holder særligt af. Og endelig - endelig, når toget landet på fredag, er der en STOR perle med have, blå himmel og stilhed.

    SvarSlet
  5. Et perlekjede av skinnende dager... Hmmm, poetiskt. Denne metaforen likte jeg virkelig, og jeg skal sannelig prøve å træ mine perler på den beste måten jeg kan! Slik at perlene danner det vakreste kjede, som jeg en dag akn betrakte og si:For et fantastisk smykke...

    Ha en deilig kveld, Lene, og takk for inspirerende ord!
    Klem

    SvarSlet
  6. Heisann.
    Tenk at du fant dine turkise sandaler. Og jeg tror nok, som du sier i min blogg, at mitt sjal hadde passet perfekt til deg, med disse sandaler på!
    BLÅTT er ikke meg, men jeg kan like TURKIS, men det skal være om sommeren, helst sammen med hvitt, mot brun hud!
    Kanskje det hjelper å ta et forbad for din tå, med vable på?????

    SvarSlet
  7. Tak, Lene jeg vil huske mine perler.
    Rigtig god tirsdag til dig:-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.