tirsdag den 26. april 2011

Vitaminer!


Påsken er forbi, men det solgule vejr fortsætter ufortrødent og fuglene synger lystigt fra morgenstunden. I deres verden er der ikke forskel på hverdag og fest. Tiden og dagen går sin gang og hver morgen er ny. Som i dag.

Personligt føler jeg mig lidt brugt. Jeg er desværre blevet smittet lidt af Sidses forkølelse fra i torsdags og de sidste dage har kroppen kæmpet. Trætheden har ligget som en lidt for varm dyne og selvom jeg har gennemført påskens aktiviteter, har jeg kunne mærke det. Snuen. I dag er ingen undtagelse og jeg indser, at jeg nok skal holde en slags restitutionsdag. Som i ingen løb eller svømning. Jeg ser tiden an, mens jeg tænker appelsiner og citroner blandet med en god portion solskin. Der er nogle praktiske ting, som skal ordnes i dag, tanker, der skal tænkes og beslutninger, der skal tages, men hvis hovedet er som en pose bomuldsvat, var det måske en ide til at vente til i morgen. Tiden er med mig.

Citroner og appelsiner! Eftersom vi desværre ikke kan plukke dem direkte fra træerne her i Danmark, må jeg vist en tur i butikkerne og tanke op. Bade i vitaminer, til bacillerne siger farvel og forlader min krop til fordel for intetheden. Jeg håber ikke, at jeg selv har smittet nogen på min vej. Det er sådan et træls tidspunkt på året at være snottet på. Men det sker. Man rager det til sig. Bedst som man troede man var stærk som Pippi Langstrømpe.

Men hun kommer stærkt tilbage, Pippi i mig! :)

10 kommentarer:

  1. Pak dig ind i tæpper og sæt ig i solen med en god bog og giv dig selv lov til at være slatten.
    God bedring :-)

    SvarSlet
  2. Ja, sol skal der til -Rigtig god bedring :)

    SvarSlet
  3. Rigtig god bedring, Pippi! Det var nok en god idé at putte dig og bare hvile. Måske med en bog - det skader aldrig... ;-)

    SvarSlet
  4. Det var synd, at du er blevet smittet. Man siger jo, at hvis man behandler en forkølelse, kan man gøre kål på den på en uge, men hvis man ikke gør noget, tager det syv dage at blive rask:-)
    Kem og rigtig god bedring!

    SvarSlet
  5. Det var synd du har blitt syk, Lene. Men har du prøvd Cognac? jeg mener det. Det er min medisin når jeg er forkjølet. Og så smaker det mye bedre enn hostesaft!!!!!
    God bedring.

    SvarSlet
  6. Det er synd for dig. Kan tøste dig med, at jeg allerede er ovre. Og hvis det er mig, der har smittet, er det en mild én. God vitam dag til dig og god bedring.

    SvarSlet
  7. Hvor er det dejligt, at du giver dig tid til at pleje dig selv i dag. Og appelsiner og citroner og sol må være den bedste metode.
    God bedring,
    mette

    SvarSlet
  8. Lene, jeg tror du har smittet meg, for jeg har også blitt forkjølet:O)..men det er nok vårens skarpe luft som er årsaken, den føles varm i perioder, men har en farlig snert.
    God bedring til deg!!

    SvarSlet
  9. Rigtig god bedring, Pippi!

    Knus fra din skytteven og artsfælle ;-)

    SvarSlet
  10. Plei din forkjølelse du, Lene, bli kvitt den, hiv innpå med vitaminer i mengder, og utsett de der besluningene og gjøremålene til du føler deg bedre; du sier det jo selv, tiden er med deg.

    Alt til sin tid, sier nå jeg. Godt at dere har sol og fint vær; det hjelper på når man føler seg tufs!

    Riktig God Bedring!
    Klem

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.