onsdag den 6. april 2011

Træning og et møde


Er det muligt? Er vi røget helt tilbage til efteråret, da sommertiden ankom og bad os stille urerne frem? Skete der noget, som fik viserne til at gå den anden vej i stedet for og stoppede de først, da vi endte midt i de første oktoberstorme og regn, der ikke tøver med at falde. Den gør det bare! Jeg ved det ikke, men det var heller ikke vejret, der skulle være det gennemgående tema i dagens indlæg. Det kom bare af sig selv. Det er jo svært at ignorere, når vi må tænde lys og kan høre blæsten mod vinduerne, se regnen på ruderne. Men pyt. Det er jo forår. Det er april og her hvor vi bor kan man ikke regne med sol og varme på denne årstid. Det kan man faktisk aldrig rigtig. Man kan bare håbe. Så jeg håber på at vejret snart slår om igen, mens jeg nyder mine spanske minder og tanker om dage i solskin. Morgener, hvor jeg trak i løbetøjet som det allerførste og begav mig ud i de bakkede gader for at introducere Eirin til løbets glæder. Og den allerførste lektion handler om at gøre det. Komme afsted. Og det gjorde vi. Flere gange. Vi overholdt vores aftaler med os selv og hinanden.

Desværre er min svømmemakker herhjemme ikke nær så stabil. Hun er faktisk det stik modsatte og jeg har nu besluttet, at hun er ikke eksisterende. Det er jeg nødt til for at opretholde min egen motivation og glæde ved bare at gøre det. Køre i svømmehallen og svømme 1000 meter hver tirsdag og fredag aften. I går skulle jeg igen afsted, og min veninde havde meldt sin ankomst efter flere ugers fravær. Ja, faktisk har vi kun svømmet sammen én gang, resten har jeg selv klaret. Et kvarter før vi skulle mødes fik jeg en SMS. Hun aflyste igen! Jeg svarede hende ikke, men tog resolut mit tøj på, kørte afsted, gik i svømmehallen og gjorde det. Jeg svømmer alene. Jeg løber alene. Sådan er det. Jo for pokker, det ville være en gave at have en løbemakker eller en svømmemakker engang i mellem, for det er hyggeligt at være to, men jeg behøver det ikke for at få det gjort. Hvis jeg tillader mig selv at blive afhængig af en, som er ustabil og vel nærmest useriøs i forhold til træningen og vores aftaler, så kommer jeg ikke afsted. Så bliver jeg selv en omvandrede undskyldning og det har jeg ingen intentioner om. Jeg vil være i form. Jeg bliver stærkere og mere kropsbevidst. Det gør godt. Også selvom jeg gør det alene. Eller måske især derfor. Fordi det er virkeligheden er alt, vi har brug for. Os selv og viljen til at ville noget. Og gøre det!

Jeg har gode planer på denne regnvejrsdag i april. Her i formiddag har jeg skrivedag. Jeg skal starte på noget nyt, en ide som opstod i Spanien. Ih hvor jeg glæder mig til at blive transporteret direkte tilbage til Costa Blanca, solen og varmen. Jeg kan se det hele for mig. Mærke. Føle. Smage. Ved middagstid afslutter jeg så min arbejdsdag og kører afsted for at mødes med en af den gode beboere i Landsbyen. Og det her er et helt specielt møde, for hun kommer såmænd helt fra Istanbul. Ja, der bor hun jo og mange af jer kender hende sikkert. Eva er i Jylland i disse dage og på vej mod København, står hun af i Ringsted, hvor vi mødes, går på café og får os en uden tvivl god snak om livet, skriverier og hvad der ellers falder os ind. Jeg glæder mig.

Ha' en fin onsdag og blæs på vejret. Gå ud i det og nyd livets kontraster. Det er dage som i dag, der får os til at sætte ekstra stor pris på sol, varme og milde vinde.

Tegning er lånt på Fyens.dk

9 kommentarer:

  1. Jeg vil tage dine ord til mig og prøve at nyde min cykeltur til arbejde :-)
    Hils Eva mange mange gange fra mig !!

    SvarSlet
  2. Jeg skjønner så vel hva du snakker om.
    - Fordi det er virkeligheden er alt, vi har brug for. Os selv og viljen til at ville noget. Og gøre det!
    Men det er tungt av og til. Her strømmer solen ned, selv om snøen ligger i høye slott mellom veiene. Ha en fin dag!

    SvarSlet
  3. Jeg glæder mig så meget til at snakke om livet og skriblerierne og alt det andet mellem himmel og jord :-)
    Vi ses om et par timer!
    Knus!

    SvarSlet
  4. Jeg liker å trimme alene ..når jeg først kommer i gang, da slipper jeg å vente til et bestemt tidspunkt og kan bare gå når det faller meg inn;)
    Kos deg på møte, høres trivelig ut!
    Klem fra meg;)

    SvarSlet
  5. Jeg kan rigtig godt forstå at du gerne vil have en at træne med. Jeg har det på samme måde (men har absolut ingen), samtidig er det rart at være helt uafhængig og kunne lave sine egne planer efter sine egne behov. I virkeligheden er man jo også alene derude, der ingen der kan løbe for dig (eller svømme), du må selv klare det og komme over kriserne. Og når du er kommet ud, så har du også dig selv at være stolt over.
    Så tag det ikke så tungt, sig til dig selv at du altså gør det her - og hvis nogen vil være med er de velkomne men det skal ikke styre dig!
    Knus og hold modet oppe!

    SvarSlet
  6. åhhh.. slike møter er som en skatt der uventet dukker opp.. nyt den !!

    tja, hva sier man og slike venner.. at de trenger noen som holder de i ørene.. men jeg gidder ikke.. de spiller min tid og det gjør meg vred !!

    ha en flott dag Lene.. knus : )

    SvarSlet
  7. Kære Lene, jeg håber, du og Eva får nogle dejlige timer sammen - det lyder bare så hyggeligt, at I har fået mulighed for at mødes.
    Varme klem!

    SvarSlet
  8. Viljen til at ville det, og gøre det. god sætning Lene. Kan lige bruge det som mantra til at holde fast :-) - i forskellige ting. Jeg er glad for mine ensomme løbeture. Er det godt at have en makker? Dér er jeg aldrig kommet til, men det skulle vi måske snakke om? :-)
    Kærligst

    SvarSlet
  9. Håper du hadde det hyggelig i dag! Det hørtes ihvertfall veldig koselig ut.
    Nå ser det ut som våren er kommet, men april kan by på regn, vind og noe som ligner høstvær ja.
    Du er flink til å stå på og løpe og svømme selv om din treningskamerat svikter. Uansett, godt at du gleder deg over det du oppnår med treningen :)

    Ha det godt!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.