fredag den 29. april 2011

Sommerfugl


Endelig er PC'en klar.  Jeg har været klar længe og kaffen er næsten drukket. Morgenen er for længst stået op og fuglene har sunget siden daggry. Sol. Blå himmel. Vind, som sikkert ikke er helt varm, men som forhåbentlig lægger sig til at sove senere på dagen, så jeg kan få en stund i solen med kaffe og bog. April. Snart rejser hun videre og forvandler sig til maj, som en larve bliver til sommerfugl. Spreder sine smukke vinger og flyver ud i sin måned, den frodige, den milde. Om lidt.

Om lidt forvandler jeg mig også. Fra kvinde med morgenhår til forfatterinde med en historie, som vil skrives. Når resten af kaffen er drukket, hundene er luftet og jeg har fået mit bad. Så rydder jeg op på mit skrivebord, hvor der efterhånden har samlet sig dynger af bøger og papir. Jeg er forfulgt af bunker. Men der skal ryddes lidt op, tørres af og gøres lækkert. Skrivelækkert. For jeg har gang i noget, som jeg tror på og som skal der skal arbejdes med. Noget, der ikke skal udsættes, men som skal gribes og forvandles til en smuk sommerfugl. Fordi det er det, jeg vil. Fordi jeg egentlig ikke kan lade være. Men jeg skal åbenbart holde et vågent øje med mig selv, for ellers forfalder jeg til andre små gerninger, der æder sig ind i min dag, stjæler mine timer og tanker. Sådan er det. Det indser jeg nu. Den gode disciplin er kommet for at blive. Fra nu af har jeg et dagsprogram. Tag den kvinde!

Men morgenen er så smuk. Jeg har lyst til at dvæle ved den. Bade i dug, lade den smøre min krop som den blødeste kolde olie, lade solen varme mig og vinden lege med mit hår. Kigge op i himlen den blå og se mine drømme flyve forbi som hvide skyer. Hvis jeg strækker mig helt på tæer, kan jeg nå dem. Mærke deres blødhed, deres lethed og deres potentiale. De er højt oppe, men det skal drømme være. Tanker skal være store. Modige. Dristige. Jeg ser mig selv sejle på en sky, ud i morgenen, ud i dagen. Forvandlet. Sommerfugl.

Nyd din fredag og grib en sky! ;)

9 kommentarer:

  1. Ha, en dejlig dag, Lene, med det du har planer om. Måske bliver der også tid til at nyde lidt engelsk bryllup. Ja, sikke et vejr - det er vidunderligt!
    Klem ...

    SvarSlet
  2. Skriv, kvinne! Så fort du kommer i arbeid vil det gripe fatt i deg og du blir oppslukt. Det er det som er så fantastisk ved skriveprosessen!

    Men litt kaffe innimellom må man dog ha!

    SvarSlet
  3. God sejllads, jeg vil nøjes med en lang køretur med plæneklipperen ;-D

    SvarSlet
  4. Sådan skal det være! Disciplin skal der til! Men du godeste, hvor er det svært af og til... Kender det kun alt for godt... ;-)

    SvarSlet
  5. Nydelig skrevet, Lene. Poetiisk...
    Ha en deilig fredagskveld videre.
    Klem

    SvarSlet
  6. Håper dagen din ble som du ønsket, men skjønner godt at du hadde lyst til å dvele ved en så deilig morgen :-) I dag har vi vært på tur i skogen med 100 unger, og det var helt herlig :-D

    God helg - klem Siv

    SvarSlet
  7. Så deilig at du er igang med skrivingen. Så er det bare å finne den riktige bølgen, surfe på den, hele veien , boken igjennom.
    Slik er det også med meg når jeg maler.......man må finne det riktige gearet, og kjøre uavbrutt!!
    Ha en deilig weekend.

    SvarSlet
  8. Åh ja disciplin og et dagsprogram. Der er noget der, jeg øver mig i. En interessant proces...og der skal komme sommerfugle ud af den :-)

    SvarSlet
  9. Ja dagen i dag har våre spesiell og fantastisk.

    Du MÅ berre skrive, alt du skriver blir til gull. Du får toppkarakter fra meg.

    Ha ei fin helg :))

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.