torsdag den 7. april 2011

Ord om drømme, planer og løb


Åh, hvor gør det godt at stå op og kigge ud på foråret. Sol på lyseblå himmel, trestemmigt fuglekort og en umiddelbar energi, der opstår ved tanken om en dag fuld af solskin og masser af lys. Jeg vil drikke grådigt af dagen og glæde mig over alt det, der nu pipler frem. Overgangen fra varmt sommervejr i Spanien til det kølige danske aprilklima var virkelig en kold dukkert. Jeg har haft stor lyst til at pakke min kuffert igen, tage min PC og mine drømme og køre sydpå. Helt ned til Spanien og finde et lille hus ved kysten, hvor jeg kunne skrive den roman, jeg nu har i tankerne, og nyde solen, havet og det gode vejr, som jeg elsker at befinde mig i. Det gjorde ondt at tage mit sommertøj - især det nyindkøbte - og lægge det væk i skabet. Stille sandalerne på plads og sige tak for denne gang. Det var med modvilje. En slags lille sorg. Men nu smiler jeg af mig selv, for det er blevet torsdag og jeg er efterhånden afklimatiseret og begynder at se videre frem. Jeg har fået nye drømme. Nu skal der arbejdes videre med målsætningen, ting skal undersøges og ja, så er der ord, som skal skrives. Og en ide, som aldrig var opstået, hvis jeg ikke havde været i Spanien.

Jeg mødtes med Eva fra Landsbyen i går. Det var et hyggeligt møde, hvor vi spiste frokost på café og talte om blogging, skriverier og planer. Vi talte også om Spanien og Tyrkiet, hvor Eva bor i øjeblikket. Om at være skytte og have stor lyst til rejse og eventyr. Om bare at gøre det, fordi man simpelthen er sådan skruet sammen. Det var dejligt at møde en artsfælle! ;) Tak søde Eva for gode timer. Håber du er kommet godt hjem til Istanbul.

Det var i det hele taget en god dag i går. Sidst på eftermiddagen løb jeg endnu en tur og for første gang kunne jeg uden at tøve sætte farten op og mærke vinden i mit hår. Mine nye løbesko er som skabt til mig og min nye løbestil, for jeg tror faktisk at jeg i løbet af min skadeperiode og i forbindelse med genoptræningen, styrkeøvelserne og træning på balancebrættet har fået en bedre og lidt anderledes holdning. Det føles godt, når jeg løber. Det er som at komme hjem og flere gange sprang tårerne op i øjnene på mig af lutter taknemmelighed over at kunne løbe igen. Det har manglet. Det har været som at få amputeret en vigtig del af mig selv. Noget, som jeg sætter stor pris på og noget, som gør mig til den, jeg er. Måske lyder det vældig stort, men at løbe er en del af mig. Nu ser jeg taknemmeligt tilbage på forløbet og indser, at skaden virkelig var en gave, for jeg er blevet stærkere, smidigere og mere kropsbevidst. Så jeg takker, fordi jeg nu igen kan tage løbesko på og bare gøre det.

Jeg faldt over nogle ord, som Jesse Owens har sagt om at løbe. De siger det hele. Ha' en dejlig torsdag!

I always loved running... it was something you could do by yourself, and under your own power. You could go in any direction, fast or slow as you wanted, fighting the wind if you felt like it, seeking out new sights just on the strength of your feet and the courage of your lungs. ♥

9 kommentarer:

  1. Ja, løb er virkelig en sport, hvor der er plads til den du er lige nu. Jeg kan sagtens følge dig i den glæde du oplever og den styrke, du har fundet gennem genoptræningsforløbet. Jeg oplever også en anden kropsbevidsthed nu her, lige midt i mit genoptræningsforløb og en større respekt for kroppen, det den kan og det den kommer til at kunne.
    Jeg sad og tænkte, at du kunne lade sandalerne stå fremme som en påmindelse om din dejlige rejse og et tegn på, at det går mod lysere og varmere tider?

    Klem og god dag fra
    mette

    SvarSlet
  2. Hvor er det godt at læse.
    Nu er du landet:-)

    SvarSlet
  3. Dejligt du er i gang igen. Og sommeren er på vej, vi skal bare vise den lidt tålmodighed. Men ÅH hvor får jeg lyst til at pakke, tage syd på i et lille hus ved kysten og bare være. Skrive og læse. Gå og løbe...:-)
    Fantastisk dag til dig.
    Knus

    SvarSlet
  4. Det var dejligt at læse om din onsdag med løb og et hyggeligt møde! Så smukt fortalt. Ha' en rigtig god dag, Megan, varme klem.

    SvarSlet
  5. jeg elsker disse morgener hvor jeg kan drikke min kaffe og lese med her hos deg : ))

    nyt dagen !! der kommer nok sol og varme din vei snart : )) klæm

    SvarSlet
  6. Stærkt forsinket: Velkommen hjem. I dag er vejret til indendørs gøremål, der er desværre mange, som ikke er sindsygt spændende --

    SvarSlet
  7. Nogle gange skal vi rykkes ud af vores vante omgivelser og rutiner for at gi' næring til nye idér. Lyder som om din rejse har pustet endnu mere liv i dine drømme og idéer. Og den lille sorg....ja, den er jo som kærlighedens bagside: smerten. Men når vi bliver triste eller oplever smerte, så er det jo fordi vi er så heldige, at vi kan elske og mærke det, der er godt. Men du er landet. Dejligt at have dig tilbage her i landsbyen og i provinsbyen ;-)

    SvarSlet
  8. Så fint å oppdage at det du syntes så lite om er blitt en gave - det handler om å løfte blikket, sjå framover og tenke positive tankar. Då går det meste av seg sjølv.

    Takk for at du deler - og lykke til med ditt prosjekt:-))

    Klem jannetove

    SvarSlet
  9. Kære Lene.

    Selv tak for en skøn eftermiddag - og hvor dejligt at læse om din Spanienlængsel... misforstå mig ikke; det er jo ikke så rart at længes på den måde - og så alligevel; jeg er sikker på at du handler, hvis der virkelig er brug for det! Du er en handlingens kvinde - og det er inspirerende... og dejligt at møde en lige så handlekraftig (og tiltider utålmodig) kvinde som mig selv ;-)

    Held & lykke og god vind med skriverierne...

    Knus fra din skytteven

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.