mandag den 11. april 2011

Mmm mandag


Mandag og solskin. Det er en god start på ugen. Lovende. Jeg lægger blidt ud, har gået tur med hundene, taget bad og sidder nu lidt summer. Jeg har lidt forpligtelser i denne uge og skal forberede mig i morgen, men i dag glider jeg bare med mandagen. Et lille cafémøde sidst på formiddagen, en kop kaffe og en god snak. Siden indkøb. Og hjem og skrive lidt på noget, jeg har det rigtig godt med. Nu er jeg ved at finde min rytme. Efter tre måneder. Det tager tid at få sig et nyt liv og selvom jeg stadig befinder mig på broen og kan kigge ned på en flod, der nogen gange bruser lige voldsomt nok, så føler jeg mig glad og forunderlig fri. Jeg ser muligheder. Og jeg giver mig selv tid. Det føles godt!

Fra nu af vil jeg leve mit liv i overensstemmelse med den, jeg er. Jeg går ikke på kompromis. Det er nok den vigtigste beslutning, jeg nogensinde har truffet og den er ufravigelig. For mavefornemmelsen er så god, at den slet ikke kan ignoreres. Det er skønsang. Simpelthen.

Solen står glider op over himlen i en dis af skyer. Varmen breder sig. Foråret har nu fat og vinteren og mørket er for længst glemt. Det danske forår er helt specielt. Det skynder sig ikke, men folder sig ud som den smukkeste blomst. Duftene vokser og nogle gange sender vindene os hilsener fra sommeren. Sådan var det i går. Jeg fik sommer i blodet. Tændte op i grillen. Lavede god mad og en stor salat. Og selvom vi selvfølgelig måtte spise indendørs, så smagte det lidt af sommer. Sådan lidt sødligt, smeltende på tungen, glad i hele kroppen agtigt.

Jeg løb en skøn tur i går eftermiddag. Nu er jeg oppe på 4 kilometer og glæder mig til at øge i denne uge. I dag er det restitutionsdag og det føles helt svært. Jeg har sådan lyst. Men jeg kender vigtigheden af restitutionen og hvem vil ikke gerne blive stærkere. Så det vil jeg tænke på i dag, mens jeg går tur med hundene eller sidder i solen og læser. I dag bliver jeg langsomt stærkere!

Tro ikke Garfield. Mandage er også gode. Ha' en dejlig en i dag! :)

6 kommentarer:

  1. du er så dygtig Lene ! til å ta beslutninger og gjennomføre det du har bestemt deg for.. jeg skulle ønske jeg var like standhaftig : )

    ha en herlig mandag : ) klæm

    SvarSlet
  2. Forandringer kan vere både vanskeleg og gode - men en ting er i allefall sikkert - det er eit steg vidare:-))

    Klem

    SvarSlet
  3. Jeg synes du er modig..og det må man være hvis man ønsker å endre på noe..jeg vet. Likevel tror jeg det er hvert det..når man tør.

    SvarSlet
  4. Ja, vejret har været fantastisk - det er så dejligt, for vi har længtes efter forår. Dejligt at du kan løbe igen!
    ha' en rigtig god aften, varme klem.

    SvarSlet
  5. Åh, det lyder forjættende - at leve i overensstemmelse med den man er! Og at finde ud af det - altså den man er... ligeså forjættende! Kære Lene, tillykke! ;o))

    SvarSlet
  6. Ja, mandagen er vel det vi gjør den til.... Har hatt ein god mandag men tid til veninne, til min familie, til hagen og med det meg sjølv. Det var vel ein god dag ! Ynskjer deg så ein god tirsdag også !!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.