mandag den 4. april 2011

Hjemkomst


Det føles næsten uvirkeligt, at jeg nu igen sidder her ved mit skrivebord med morgenkaffe og ostemad. En dansk aprilmorgen med fuglesang og en himmel, der lover lidt af hvert, sådan som det nu er med april på disse breddegrader. Jeg kom hjem i går eftermiddag efter en forholdsvis lang rejse, der startede mens mørket endnu lå over Spanien. Kufferter på en bakketop og en bus, som hentede mig og samlede andre passagerer op med samme destination som jeg. Alicante. Lufthavnen. Hjem fra ferie.

I de kommende dage vil jeg fortælle mere om specifikke oplevelser og vise lidt billeder. Små glimt af en dejlig uge i Spanien. Jeg var utrolig heldig med vejret, sommeren ankom samtidig med mig og selvom spanierne nok "bare" vil kalde det forår, så er den slags vejr sommervejr for os fra Skandinavien. Solskin, blå himmel, temperaturer som kalder på sommertøj og sandaler og som fordrer solcreme. Dage på trappen foran huset med vores bøger, solhatte, kaffe og varme timer i uendelig glæde og taknemmelig over, at vejret viste sig fra sin allerbedst side under mit besøg. Skriverier i min notesbog, mens min gode værtinde arbejdede med sin eksamensopgave. Ord. Opdagelser. Ideer.

Lige nu er det svært at samle tankerne og sætte ord sammen til sætninger, som beskriver de dejlige dage jeg tilbragte i Spanien. Jeg skal lige lande og afklimatisere. Søvnen hænger i min krop og min sjæl befinder sig stadig under sydligere himmelstrøg med gule huse og blå sommerhimmel. Fødder i sandaler og duft af appelsintræer. Vi oplevede så mange fine ting, havde så mange gode vigtige snakke, der kom inspiration dumpede, noget skete, udviklede sig, opstod. Jeg summer af små sensationer og er næsten uforstående overfor, hvad det kan betyde. Jeg ved bare, at jeg er tilbage i Danmark og at ferien er forbi. Det i sig selv er jo en trist tanke, men trist er jeg ikke. Slet ikke. Jeg er taknemmelig over at have oplevet det, jeg gjorde og set det, jeg fik at se.

Ydermere var vi aktive. Vi løb om morgenen. Vi svømmede. Vi lavede de 5 tibetanerne og vi talte om sundhed og om at være kvinder i vores bedste alder. Være i form. Vi spiste god mad, en del af den lavede vi selv, købte bl.a. ind på et marked, der bugnede af fristende grøntager i alverdens farver og kun fantasien satte grænser for menuen. Kold hvidvin på terrassen. Jordbær og druer. Sol på hvid vinterhud, som ikke længere er hvid. Jeg håber solbrændtheden holder lidt endnu. Det føles så godt at have passeret grænsen fra vinter til forår og endda at have taget et skridt længere direkte ind i sommeren og alt, hvad den gør godt med.

Tak for gode, velgørende dage til min søde norske veninde Eirin og tak til Spanien for en utrolig gæstfrihed, solskin og sommer. Jeg kommer tilbage! ;)

17 kommentarer:

  1. jeg sier bare.. jeg vil også til Spanien !!!!!

    dit opphold høres ut som en osase.. et spaopphold for sjelen..

    velkommen hjem : )) knus fra mig

    SvarSlet
  2. Hvor det lyder dejligt! "summer af små sensationer..." Det lyder spændende - og vi venter spændt! Velkommen hjem! ;o)

    SvarSlet
  3. Velkommen hjem, Lene. Det høres ut som ferien i Spania har gjort deg godt, og jeg gleder meg til å lese mer om dine opplevelser.

    Ha en fin mandag videre.
    Klem

    SvarSlet
  4. DEt lyder så dejligt og jeg glæder mig til at høre mere om din uge. DEjligt at have dig tilbage på bloggen :)

    SvarSlet
  5. Hvor lyder det dog dejligt - jeg glæder mig til at læse mere om dine oplevelser!
    Klem og ha' en rigtig god mandag.

    SvarSlet
  6. Velkommen hjem, Lene! Det var vel litt godt å komme hjem også?..det synes alltid jeg, borte bra men hjemme best;)
    Gleder meg til å høre mer om ferien din.
    Nyt dagen, klem fra meg;)

    SvarSlet
  7. Å starte den varme årstid med ei veke under sydens sol er nok ei fin oppladding - gler meg til å lese meir om ditt opphold.

    Ha ein fin dag:-))

    SvarSlet
  8. Høres ut som du har hatt en fin tur til Spania! Er ikke misunnelig i det hele tatt.. ;)

    SvarSlet
  9. Det lyder alt sammen rigtig dejligt. Sådan en solferie giver ny energi og masser af inspiration til skriverier. Er det ikke herligt?! Velkommen hjem... :-)

    SvarSlet
  10. Velkommen hjem. Glæder mig til at læse om din ferie :) Knus

    SvarSlet
  11. Velkommen hjem !
    Jeg har savnet dig :-)
    Dejligt at høre at du har haft en drømme uge !

    SvarSlet
  12. Velkomen heim! :) Høres ut som en drøm av en vårtur... :)

    Kjekt at du er tilbake igjen...

    Klem fra meg

    SvarSlet
  13. Velkommen hjem, dejligt at du fik lidt sommer og noget farve.
    Glæder mig til igen at læse dine indlæg, de har været savnet. er jo blevet et fast morgen ritual.
    Knus

    SvarSlet
  14. Velkommen hjem fra España :-) Det lyder som du og Eirin har haft en meget energigivende ferie i sol og varme. Jeg glæder mig til at høre mere.
    Bare tanken om den ro om morgenen til løb, svømning og yoga. Uden forstyrrelse og ro og tid til at dykke helt ind i sig selv.
    Knus og godt du er tilbage...

    SvarSlet
  15. Det var vel nok godt du kom hjem. Glæder mig til tur snart. Vi må koordinerer med Miri. (c:

    SvarSlet
  16. Så herlig å få en forsmak på sommaren i vakre Spania!
    Nå ble jeg ganske så misunnelig!
    Det høres ut som du har hatt en helt topp ferie :).
    Moro at blogglandia kan føre til sånne gode vennskaper som du og Eirin har skapt.

    Klem Einy

    SvarSlet
  17. Godt å høre om gode dager med Eirin.

    Jeg har spylt min veranda for hundehår, sneiper og kattepiss. Våren kan bare komme! Også i nord!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.