torsdag den 7. april 2011

Glædeligt gensyn


Genoptagelse af løbetræningen! Som at få et knus af en, man ikke har set meget længe og som man havde fortrængt, fordi smerten ved at huske var for stor og savnet for voldsomt. Så man vendte billedet om og kiggede ikke længere ind i de øjne, hvor man for evigt kunne svømme og næsten drukne, fordi det føltes så godt at være dér. Man bildte sig selv ind, at man ikke længere savnede og havde brug for. Fandt erstatninger. Vaskede minderne og lagde dem pænt sammen i en bunke, der endte i en skuffe, man ikke behøvede at åbne.

Glæden ved gensynet er enorm. Jeg havde ikke forestillet mig noget lignende. De to sidste løbeture har været rørende oplevelser med tårer i øjnene og en glæde så stor, at jeg troede jeg skulle sprænges. Det er som at komme hjem. Som at kaste sig i arme, i en favn, man så længe har manglet. Et varmt knus. Et kys. Et savn, der pludselig rekonstrueres og fordamper, fordi man ikke længere behøver at undvære. Man er sammen igen!

Jeg løb en dejlig tur inden aftensmaden i går. Det var ligesom den sidste test for at mærke efter. Har jeg virkelig ingen smerte? Og nej, det gled bare. Løbesko mod asfalten, den velkendte lyd, der er som sød musik i mine ører. Ingen smerte, bare store glade tårer, der trillede ned af kinderne, fordi jeg pludselig forstod, hvor meget jeg havde savnet det. Jeg blev høj og nåede helt ind i himlen. Det er en lykkelig kærlighedsaffære, løb og mig.

I dag har jeg restitueret, men jeg har tilladt mig selv en tur ind i sportsunivers med masser af fristelser og jeg har investeret i nyt forårsløbetøj. Jeg synes jeg havde fortjent en præmie for at holde ud, for at genoptræne og styrke og for at væbne mig med tålmodighed, der bestemt ikke falder mig naturligt. Men jeg gjorde det! Og nu kan jeg løbe videre ind i foråret. Fuldstændig glad i låget! :)

6 kommentarer:

  1. Hei Lene, og velkommen hjem!!!
    Jeg har hatt en travel uke, og ikke rukket å besøke deg før nå.
    Det er deilig å lese om Spania og det du har opplevet der, sammen med Eirin. Og nå er du så frisk at du kan løpe igjen. Så bra for deg og din kropp.
    Her hjemme er det jo oppussing som står på. Dere begynner vel å bli ferdige i huset snart, dere også. Du må gjerne komme med flere bilder.
    Vi har et nydelig vårvær her i dag, men det blåser så, så jeg holder meg innendørs.
    Flott å høre at du fikk mange gode ideèr til skrivingen din, i Spania. Lykke til.

    SvarSlet
  2. det høres ut som du har funnet formen i løpeskoene : )

    jeg forsøker å komme meg i gang etter flere måneder uten trening.. prøvde pilates igjen.. men så svikter ryggen og min arm.. blir litt oppgitt !

    ha en hyggelig aften : )

    SvarSlet
  3. Du har virkelig vært flink og tålmodig, og det gir belønning!
    Nyt dine løpeturer, jeg vet det er moro:O)
    klem fra meg;)

    SvarSlet
  4. Hvor lyder det dejligt :0)
    Hav det godt og god fornøjelse med med de kommende mange måneders løb!

    SvarSlet
  5. Endelig! Jeg er så glad på dine vegne :-) Jeg liker best å gå i hurtig tempo jeg, men husker abstinensene da jeg ikke fikk det til....

    Kos deg på løpetur - klem Siv

    SvarSlet
  6. Hvor er det bare dejligt at læse. Og hvor er jeg glad for at høre, at du er back for good. ;-) Store følelser kommer, når afsavnet har været så stort og gensynet er ligeså.
    Knus

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.