mandag den 18. april 2011

Den skjulte husmor


Det er en lovende morgen. Solen skinner, fuglene synger og himlen er blå. Meteologerne er i strålende påskehumør og lover os det bedste vejr i påsken meget længe. Bedst som i solrigt. Bedst som i varmt. Varmt som i over 20 grader. Personligt bliver jeg kåd som påskelammet. Det lam, som ikke skal slagtes, men som kan boltre sig på dugvåde grønne enge og lave krumspring. Krumspring er jeg nemlig ret god til. Specielt når der skal gøres rent og væres rigtig praktisk. Sådan som i "nu trænger her vist til en gang forårsrengøring" ...

Ikke desto mindre har jeg tænkt mig at være lidt praktisk i de kommende dage. Give huset en ordentlig overhaling, lufte ud, rydde op og slippe de sidste vinternullermænd ud i friheden. Byde påsken velkommen til et skinnende rent hus, der dufter af Ajax og sydlige sommerfrugter. Være sådan rigtig husmoragtigt og nu ler de, som kender mig. Jeg har aldrig været særlig praktisk, hvad den slags huslige gøremål angår. Det erkender jeg blankt. Jeg kan så meget andet! Men jeg vil gøre et hæderligt forsøg. Det vil føles så godt bagefter. Kæresten er i marken, så hans hjælp skal jeg ikke regne med. For ham er det et helt andet forårsarbejde, det gælder og sådan skal det også være her på landet. Det har byboen for længst lært og accepteret! Så nu kvinder hun sig op og tager handskerne på, dem af gummi vel at mærke. Forårsrengøring. Det er så dejligt. Bagefter! Jeg må finde den skjulte husmor frem. Hun gemmer sig godt, men jeg ved at hun er der! ;)

Men jeg skal også løbe. Sidst på formiddagen kridter jeg løbeskoene og tager en tur ud af landevejen. Og senere er der ord, der skal skrives og en krimi, der skal læses færdig, så jeg kan komme videre med den næste. Det er jo påske! Og som jeg nu ved, at påsken krimitid. Den tradition har jeg indført uden tøven. Gode dage venter forude. Solskinsfyldte aprildage med sommertemperaturer, hvor jeg kan finde mine nyindkøbte spanske sommerklæder frem igen og måske endda de sandaler, som jeg med tårer i øjnene måtte stille på plads i skabet, da jeg vendte hjem. Gensynet bliver glædeligt!

Ha' den dejligste mandag!

14 kommentarer:

  1. Jeg kan simpelthen ikke finde min indre husmor- hun har gemt sig rigtig godt :-)
    Håber og tror du får din i sving :-)

    SvarSlet
  2. "Der er altid noget at gøre for en husmor..." sang "Venter på far" En dejlig sang og en dejlig gruppe. Når jeg har gjort hovedrent, belønner jeg mig selv og huset med blomster i vaser i næsten alle rummene. Det er prikken over Ièt:-)
    Rigtig god arbejdslyst.

    SvarSlet
  3. Uha...det her må jeg ikke lade -frk. Evelyn Hansen læse, så kommer hun straks farende med kost og spand OG handsker. God arbejdslyst!

    SvarSlet
  4. Det er vel nok skønt, at der loves fint vejr i påsken! Nøj hvor jeg glæder mig til picnic i det grønne - og ja, også til at tage et 'taw' med nullermændene.
    God løbetur og ha' en dejlig dag, Lene!

    SvarSlet
  5. Hos os er det fru FejBak, der gør rent og hun var her heldigvis i lørdags, da jeg var i svømmehallen. Meget betænksomt at lade mg slippe denne gang. Som Ravheksen anbefaler, er det godt at belønne sig selv efter sådan en omgang med fx blomster og tændte stearinlys. Så kan man nyde alt det fine lidt bedre.
    God løbetur, vejret skulle blive så godt i dag.
    Klem

    SvarSlet
  6. Det är ju så skönt efter man städat. Hinner så lite sådant nu - orkar inte alls, men det fåt gå ändå! vilket underbart väder ni har spåtts till. Här är i allafall ganska varmt och soligt så in i Norden..
    Kramar Lycke

    SvarSlet
  7. Lyder som en god plan. :-) Solen og vejret lokker også her med ude-væren. Men det er jo herligt, når der dufter rent og godt indendørs.
    En god dag til dig.
    Knus :-)

    SvarSlet
  8. Dejlig plan for dagen, håber din bliver rigtig god.
    Måske skulle jeg også kaste mig over noget forårs rengøring...;-)
    Knus

    SvarSlet
  9. Min indre husmor skal også findes frem i dag; min lillebror kommer på besøg fra Danmark - så der skal gerne se lidt pænt ud :-)
    Hernede står regnen ned i stride stænger, så jeg bliver da i hvert fald ikke lokket ud i solskinnet... held i uheld, måske. Selvom jeg nu gerne ville have solskin :-)
    Rigtig god rengøring - og løbetur.
    Knus!

    SvarSlet
  10. Den værmeldingen hørtes direkte herlig ut!
    jeg er redd husmoren er godt skjult her i huset, aner ikke hvor hun kan ha gjemt seg:O))
    Kos deg med gummihansker og Ajax, han hørtes ut som en tornado:O))
    Klem fra meg;)

    SvarSlet
  11. jeg gidder sgu ikke : ) tidligere gjorde jeg rent to gange rom året i alle rom.. vasket loft og vegger.. luftet madrasser og skiftet gardiner.. nei.. nu gidder jeg ikke lengere.. nu gjøres alminnelig rent hver uke..

    i DK var der imidlertid annerledes.. der åpnet vi vinduer på foråret og fikk vekk spindel.. de kunne jeg ikke like : ))

    god arbeidslyst : ) knus

    SvarSlet
  12. Tenk så skin den same sola på både deg og meg i dag !! Herlig !! Eg "leika" husmor på fredag så no skal eg ut i hagen. Mitt paradis !! Ha ein fin dag !!

    SvarSlet
  13. Så flik du er.. Jeg finner ikke min indre husmor, hun har gjemt seg. Høres ut som du får et deilig påskevær - skynd deg å vask og gå utenfor å være et våryr påskelam! Fantasktisk!!

    God påske, klem

    SvarSlet
  14. Jeg venter lige til efter påske med rengøring (støvsugning slipper jeg dog ikke for!) jeg vil holde fri! Håber du får en skøn påske ;)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.