lørdag den 19. marts 2011

Verdens bedste Keeva

Keeva som junior
I går skrev jeg på udfordring af Eva om, hvad lykken er. Det var helt bevidst, at jeg fremhævede de små ting i livet, som egentlig er de største af alle. Det, som er selveste gaven og som vi ofte glemmer at værdsætte. At vi har fået livet. At vi kan trække vejret. Kan bevæge os. Jeg er begyndt at tænke mere på det og der gør mig lidt gladere hver dag. Faktisk er jeg begyndt at have fokus på de gode og fine ting omkring mig, som jeg kan glæde mig over hver dag. Pludselig dukker de op på rad og række og danner den smukkeste kæde af perler på snor. Hvorfor har jeg ikke set det før? Hvorfor er jeg bare gået forbi som i trance, fanget i egne tanker som i et fængsel med tykke mure. Så kom dog ud af det fængsel. Kom ud og lev livet! :)

Listen kunne have været meget længere. Og noget af det, som kunne have stået på min liste er selvfølgelig hundene. Mine dejlige labradorpiger, som møder mig hver eneste morgen med en glædestrålende velkomst, som om det var dage siden, vi sidste havde set hinanden. De er altid glade! Der sættes ikke spørgsmålstegn ved det vidundelige ved hver ny morgen, når jeg kommer ned af trappen. De første trin og glæden sprudler som en stjernekaster. Sikke en dejlig morgen, synes de at sige, mens de vrikker og danser. Kom og vær med! Rutinerne udføres med glæde. Den første tur i haven, hundemad i skålen, morgenost, for de får skam et lille stykke hver, når jeg laver min knækbrødsmadder. Og en af dem kan faktisk smile. Hendes øjne stråler og hun har et smil om munden, man tydeligt kan se. Keeva. Min sorte labrador.

I dag er det Keevas fødselsdag og hun bliver 5 år. Verdens bedste Moffa! :) Hun har fået en lille gave her fra morgenstunden og så skal vi ud og gå en lang tur. Selvfølgelig er den 19. marts en dag, vi fejrer, for i dag er det 5 år siden min lille sorte dame kom til verden. Jeg har tidligere været inde på det, vi sammen har været igennem og den sygdom, hun har haft, men nu kan jeg bare sige: Hun er rask. Hun er glad og hun er 5 år. Hun er verdens bedste Keeva og hun er nok den klogeste af pigerne. Hun kommunikerer med øjnene og kan fortælle mig lige det, hun gerne vil. Hun elsker at træne, hun kan danse ballet, give mig high 5 og en masse andet. Hvis jeg gider, så gør hun også! Hun viser mig hver eneste dag, hvor fint livet er og hvor meget vi kan hygge os mellem linjerne, hvis vi ikke hænger os i visne bagateller.

Tillykke til Keeva og dejlig lørdag til jer andre! :)




16 kommentarer:

  1. Stort tillykke til Keeva med de 5 år :-) Du har helt ret i alt du skriver og en Labradorhund er en meget stor glæde.
    Min Diva bliver 5 år til juni.

    SvarSlet
  2. Min Sita er 13 år og jeg tenkte allerede i går at jeg burde skrive noe om hunde-glede. Som er sann glede! Gratulerer med dagen!

    SvarSlet
  3. Stort til lykke til din dejlige hundedame og til lykke til dig, der har så dejlige "livsstykker" omkring dig... ;-)

    SvarSlet
  4. Herfra Kenzo og mig skal der lyde et kæmpestort tillykke med din dejlige Keeva. Jeg ved lige præcis hvad du mener med det du skriver om glæde - både at kunne glæde sig over de små ting der er hver eneste dag men så sandelig også over vores dejlige hunde. De udstråler jo glæde hele tiden. Nå vi skal til træning om et par timer - vi må se om jeg kan trænge igennem til min dejlige Kenzo i dag eller om tæverne dér stadig er i løbetid :) Rigtig god (fødsels)dag til jer og Keeva :)

    SvarSlet
  5. STORT TILLYKKE til verdens dejligste Moffa :-D
    Jeg sidder med ét stort smil på læben, ligner velsagtens en flækket træsko! Som du ved, elsker jeg også mine små mislinger overalt på jorden. Og jeg eeeelsker hunde! Jeg må og skal have en hund engang. (Når kæresten er blevet overtalt, og vi er flyttet tilbage til DK).

    Jeg læste bogen "Lykkelig uden grund" for et års tid siden; og sammen med bogen "Vejen til Kraft", som af sig selv hoppede op i min hånd en vinterdag for snart mange år siden, har den været med til at påvirke min måde at tænke på.
    Det er netop de 'små' ting, som du skriver, som man glemmer at værdsætte.
    Jeg prøver (og for det meste lykkes det) at værdsætte dette fantastiske eventyr, med alt dets skønhed og nydelse - hver ENESTE dag...

    Rigtig god lørdag, kære skytteven.
    /Eva

    SvarSlet
  6. stort tillykke :))) og du har ret.. de små ting er de største .. og de er gratis :))

    SvarSlet
  7. Black sender de skønneste fødselsdagsvufferhilsner til KEEVA.
    5 år og alt er såre godt.
    STOR krammer til den skønne og livsglade Keeva og hendes menneskemor
    fra Black og mig

    SvarSlet
  8. Nydelige Keeva!! Gratulerer med dagen!!
    Finnes vel ikke noe mer hengivende vesen enn en hunds, de elsker oss betingelsesløst, og viser alltid slik glede når vi kommer;)...kjenner jeg savner en selv:O)
    Nyt dagen, klem fra meg;)

    SvarSlet
  9. For et rørende innlegg...jeg fikk faktisk tårer i øynene! Det er så sant det du skriver og jeg kjenner meg veldig igjen, så dette traff meg rett i hjerterota!
    Vi er heldige vi hundeeiere...livet blir jo så utrolig mye rikere med en eller flere hunder i familien :). Deres måte å nyte livet på er inspirerende! :)

    Gratulerer så mye med 5 års dagen til nydelige Keeva. Håper hun får en super dag!

    Stor bursdagsklem fra Einy, Kaja og Gaia :)

    SvarSlet
  10. Gratulerer med dagen! Heldige er dere - begge to - som har hveradre!

    Leste også gårsdagen innlegg. Lene. Vakkert og klokt skrevet. Akkurat dette er jeg også veldig opptatt av for tiden; har lenge syslet med slike tanker og betraktninger, og fører stadig nye ting opp på min indre lykkeliste! Tror det er noe i tiden, vi mennesker har behov for mer enn det materialistiske og overfladiske fokuset det å leve i vår tid ofte innebærer - vi trenger å øve oss opp i det å se de virkelige verdiene, bli minnet på hva som er viktig i livet. Og da må vi gå inn i oss selv og blant annet nettopp se det stor i det små, som nettopp hverdagsgledene representerer - og som gir oss de små dryppene av lykke vi trenger for å ha det bra, for å føle oss hele.

    Ha ei fin helg videre.
    Klem

    SvarSlet
  11. Dejlige ord, skønt at læse at du er bevidst om alle de dejlige glæder der er i hverdagen, ikke mindst dine hunde Lene, mange skal først et sygedomsforløb igennem før de lærer at være taknemlige for dagligdagsglæderne.
    I kærlige tanker, god weekend.

    SvarSlet
  12. Gratulerer med dagen både til matmor og Keeva!! :) Jeg er enig med deg: Hundene viser oss den enkle glede... Å få og gi kjærlighet... også en deilig tur! :)

    Håper at dagen har vært fiiiin :)

    BursdagsKlem til verdens flotteste Keeva og Lene! :)

    SvarSlet
  13. Nydelige Keeva...hun er helskjønn Lene:) Jeg ser hun er en klok og vis hund!! Ja, med hund i huset får man alltid se glede, uansett. Som ei jeg kjenner skrev til meg: putt hunden og mannen i bagasjerommet på bilen, steng igjen. Åpne etter en time og se hvem som blir glad for å se deg..den som ikke er glad kan du kvitte deg med, hehe:))) Huff...
    Små dagligdagse gleder tror jeg man oppdager med årene...jeg har blitt veldig obs på de iallefall. Skal jammen meg ikke mye til:) Og det er godt.
    Major får også alltid en bit ost:))
    Ha en deilig lørdagskveld, klem fra meg som har litt bloggtørke.....

    SvarSlet
  14. Stort tillykke på 5 års dagen. Vi er glade og taknemmelige for alle dage og år, som vi får i deres selskab. Stort vuf og knus herfra

    SvarSlet
  15. Stort TILLYKKE med de 5 år til dejlige Keeva! :-) Tænk, at du er så heldig at have tre vidunderlige labradorer, Megan :) Én i hver farve.

    Endnu flere tillykker, kram og møffer til skønne Keeva fra Teddy og mig!

    Klem til dig - og rigtig god søndag :-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.