torsdag den 10. marts 2011

Torsdag, storm og nordlys


Foråret er forbi for denne gang. Morgenen er grå og tvivlsom, tunge skyer sejler ind over himlen og lægger an til en dag med storm, slud og regn. Ikke desto mindre læser jeg lige, at der i aften er chance for at se nordlys i Danmark og det er et sjældent fænomen. Måske skulle man stå op i nat og spejde efter huller i skyerne, for meteologerne lover gode chancer. Nordlys er et af de naturfænomener, jeg gerne vil  opleve i mit liv, men jeg havde nu regnet med at skulle rejse nordpå for at se det. Men hvem ved? Måske kommer det forbi ved aftentide og fortryller os med sine fantastiske farver gennem huller i skydækket?

Filosoffen ser ikke ud som om han gider stå op i nat. Han har set nordlys adskillige gange i sit lerliv. Fra sin plads på galleriet i Senja har han taget turen til vinduet og sammen med de andre figurerer har han betragtet fænomenet ud over vandet. Det hører med til enhver god nordnorsk lerfigurs opdragelse, siger han, at se det lys og lade sig bjergtage. Eller fjeldtage som man siger på de kanter. Skytsenglen har også set det, selvom hun ikke praler med den slags. Faktisk siger hun ikke så meget. Ikke til mig i hvert fald. Men hun ser mig og passer på mig. Det behøver man ikke ord for at gøre.

Det er godt at have de to figurer på skrivebordet. De er i selskab med en stak bøger, en lille Buddha og en smuk orkide samt Megans engel, et lille maleri fra Sidse. Sammen danner de rammer om mine ord og skriverier. Det er ikke fordi jeg er overtroisk, men jeg kan lide de små symboler. Jeg er så småt begyndt at tænke lidt på, hvordan jeg skal indrette mit magiske arbejdsrum, når vi flytter ud i det store hus. Jeg glæder mig i det små, for jeg ved, at det kan tage lidt tid endnu. Men der er malet færdigt nu. Først i april kommer gulvmanden og lægger trægulvene. I stueetagen skal der være herregårdsplanker og det er vel meget passende. Gulvet til første sal har vi ikke valgt endnu, men vi er tæt på. Et hus, en drøm. Lang tid og en tålmodighed, der har været sat på sådan en avanceret prøve, at den for længst har besluttet sig for at være ikke eksisterende. Den siger bare: Når tid er. Så hviler den i det og giver mig håndslag på, at det nok bliver i år. Måske til sommer. Måske.

I dag skal jeg skrive og læse. Jeg er i gang med en vældig spændende bog, som skal lære mig nogle teknikker, jeg endnu ikke mestrer. Det er den bog, der skulle være min den dag i boghandlen. Nu ved jeg godt hvorfor! Den giver stof til eftertanke og til ord om min egen rejse. En rejse der fortsætter så længe livet er mit. Man skal lære så længe man lever og det gør jeg med glæde. Begge dele ;)

God torsdag. Håber du får et glimt af nordlys og at stormvejret ikke bliver så voldsomt, som de har stillet os i udsigt. Fortvivl ikke. Foråret kommer snart tilbage i en ny og stærkere udgave. Varmere. Glæd dig! :)

12 kommentarer:

  1. Ja foråret holder bare en lille bitte pause- ikk !?
    Her stormer det, så jeg næsten ikke kan tage mig sammen til at gå ned til min cykel...
    Hvilket lys, der strømmer i det nye hus !

    SvarSlet
  2. Før milde vinde og forår, kommer lige lidt regn og hård vind. Men, vi venter i længsel og sikke en velkomst der venter Frk. Forår når hun kommer:-)

    Ønsker dig en dejlig dag, fra en der skal sove om lidt, første nattevagt i hus. Dejligt.
    Knus

    SvarSlet
  3. Nordlys...må huske at kigge, det kunne være fantastisk at få lov at se dem

    SvarSlet
  4. Foråret er kun på pause. Basta!
    Nordlys lyder spændende - det var gået min næse forbi, men nu vil jeg da se, om ikke jeg kan få bare et lille glimt!
    Rigtig god torsdag til dig. Og held og lykke med nordlyset!

    SvarSlet
  5. Foråret er på vej, så sandt som jeg hedder Mette og sidder på Ærø i gråvejr.

    SvarSlet
  6. Du skulle vært her du da Lene...vi har endel nordlys og det er helt enormt.
    http://borgeborge.blogspot.com/search/label/nordlys
    Vedlagte link er til bloggen til Gubben..foto av nordlys sist vinter her.
    Sannelig er det full vinter igjen hos meg også...
    Men solen skinner...av og til.....
    Ha en fin dag, klem fra meg:)

    SvarSlet
  7. Ja, men så er vi da fler som opplever våren lunefull i disse dager!
    Ditt hus ser så alldeles lekkert ut, og var jeg deg, hadde jeg flyttet inn med en gang!!! Men jeg vet av erfaring, at det er best å få malt og ordnet det nødvendigste ferdig, FØR man flytter inn med møbler og annet rot, ellers blir det ikke gjort!
    Vi skal snart gå igang med oppussing av kjelleren, der vi skal ha et oppholdsrom for ungene (venner kan overnatte, de kan spille musikk....) et annet rom blir kontor/Atelier og vi skal lage et lite gjestebadeværelse. Og allerede nå ser jeg kronene rulle......... ;)

    SvarSlet
  8. Det er så godt å lese din betraktninger, vise ord om håp, tro, fremtidsdrømmer og planer.

    Gleder meg sammen med deg over deres nye, store, deilige hus: jeg er sikker på at det kommer til å bli et fantastisk hus og et godt hjem for deg og din kjære.

    Her i Alta, 18 mil nord- øst for Nordreisa, er det vårlig og fint, masse snø, men fin temperatur og herlig friskt og deilig ute. Det er klrvær, så sjansen for å se nordlys også her er stor. Det er et rimelig vanlig fenomen for oss her nordpå, men like fullt er det et fasinerende og vakkert skue, som hver gang gjør meg kjempeydmyk og respektfull: naturen er så vidunderlig, og vi mennesker er så små i den store sammenhengen vi er en del av...

    Ha en flott dag,Lene
    Klem fra meg

    SvarSlet
  9. Det er vel nok spændende med jeres nye hus, Lene! Uha ja, sikke et vejr - det blæser helt vild og regner samtidig, en kedelig cocktail, når man som jeg var i byen for at finde en kjole. Jeg så en film på DR2 om nordlyset for nogle uger siden - det var så smukt!
    Klem og ha' en dejlig dag :)

    SvarSlet
  10. jo for pokker skal du ud å se nordlys !! du vil aldri angre det :))

    knus

    SvarSlet
  11. Dit nye værelse skal selvfølgelig fyldes med alt det, der inspirerer dig. Smukke billeder, der vækker længsler og drømme, kønne krukker og figurer, sten fra stranden, sjove, søde, underlige ting, der får dig til at undres og glædes. Sådan et værelse kunne jeg godt ønske mig, men lige nu er huset fyldt op med butik og varer, så jeg må vist nøjes... ;-)

    SvarSlet
  12. Det lyder dejligt med jeres nye hus Lene, lige der imellem herregårdsplankerne og førstesalsgulvet der mangler at blive valgt endnu, bliver rammen for jeres nye hjem og liv skabt i fremtiden, godt suppleret af dine elskede symboler, bliver din inspiration udviklet til nye fantastiske højder, ikke mindst til glæde for os der besøger din blog flittigt.
    I kærlige tanker, god dag.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.