mandag den 7. marts 2011

Lidt om vejen på vejen


Jeg går stadig og tænker på, hvad jeg skal være, når jeg bliver stor. Det er en spændende fase, for noget er jo allerede slået fast med syvtommer søm, mens andet endnu er uklart, selvom der tegner sig et billede. Jeg forsøger ikke at drage forhastede konklusioner. Jeg skriver og læser og jeg mærker efter. Jeg er student! Det har taget mig to måneder at nå hertil og jeg er slet ikke færdig endnu. Jeg føler mig priviligeret over at have fået denne pause her midt i livet og kan mærke, at jeg har gjort det helt rigtige! Også selvom der er hajer i farvandet. Det gælder om at tro på det. Tro på, at man kan noget andet. Har mulighed for at tage den vej, der pludselig drejer til venstre og som for få måneder siden var tilgroet, ukendt og måske ikke engang eksisterende. For der sker noget, når man begynder at tænke store tanker. Lidt vovede. Dristige. Pludselig bliver man selv den forandring, man har gået og ventet på.

Sylvi med Ordfront citerede i morges den gode Robert Frost og digtet "The Road Not Taken". I høj grad synkronicitet, for jeg sad netop med en lille bog med hans digte. "The Road Not Taken" er blevet et slags mantra for mig på min rejse. Da jeg stoppede på mit job tilbage i december måned, holdt min chef en tale for mig. Jeg blev glædeligt overrasket, for han havde tænkt over det, han ville sige og ordene han citerede var ikke hvilke som helst. Det var såmænd Robert Frost's, som slutter af med ... Two roads diverged in a wood, and I ... I took the one less traveled by, and that has made all the difference.

Kuldegysning! Jeg kan lide smagen af det ukendte. Jeg kan lide fornemmelsen af, at alt kan lade sig gøre, hvis man har en drøm og bærer viljen i hjertet. Og hvis jeg bliver i tvivl, så kigger jeg mig omkring og får øje på andre, som faktisk har gjort det. Taget de nødvendige skridt mod det, de drømmer om. Blevet til det, de gerne ville være, når de blev store. Eller som de ikke anede, de gerne ville være. Storheden bor i glæden. Det første skridt er nok. Man behøver ikke at kunne se hele vejen eller at vide, hvad man vil gøre hvis og såfremt. Et skridt af gangen. Og masser af hjertemod og glæde over at være på vej. Gøre det. Tro på sig selv!

Drømmer du om at lave noget helt andet, end det du gør i dag? Et andet job? Et anderledes job? Måske en helt ny uddannelse? Eller bare noget helt andet. Måske har du endda allerede gjort det. Sadlet om? Vendt hesten og redet i den anden retning. Der er tanker, men jeg er ikke mine tanker. De tvivler til tider, det gør jeg ikke! Jeg er ikke mine følelser. De mærker tvivlen og bliver frygtsomme i hudløse øjeblikke, men det gør jeg ikke! Jeg vil kunne se mig selv i øjnene, når jeg kommer til vejs ende og med glæde, stolthed og kærlighed i stemmen hviske til mig selv. Du gjorde det! Du fulgte dit hjerte.

Og hvilken herlig rejse!

9 kommentarer:

  1. God tur langs den sti du velger å gå! Og lykke til!!!

    SvarSlet
  2. JEg vet ikke hva jeg skal bli når jeg blir stor....men jeg har fulgt hjertet og magefølelse! OG det er jeg glad for:)
    Ha en fin kveld, klem fra meg:)

    SvarSlet
  3. Smukt skrevet som altid Lene:-) Dejligt at læse noget fra din pen igen, har desværre ikke fulgt med længe.. Men nu er jeg med igen - engang imellem.
    Jeg har fulgt mit hjerte og mit mod. Er nu færdig med endnu en udd, og bruger denne i mit daglige job, dog kun 28 timer om ugen, da hjertet også diger at der skal være tid til at være MOR og kone hjemme på gården.
    Knus fra Betina.

    SvarSlet
  4. Den veien jeg tidligere fulgte vendte brått og uventet. Idag lever jeg etter hjertet, følger intuisjonen og går den vei det fører meg. Jeg er mer i balanse, lever fredeligere og nærmere naturen.

    Takk for at du deler dine opplevelser, og lykke til på din reise, Lene :)
    Klem

    SvarSlet
  5. Tror det er lurt å hele tiden lure på hva man skal bli når man bli stor ;-)

    Ha en fin kveld - klem Siv

    SvarSlet
  6. Å så modig du er! Jeg tok utdannelse for bare noen år siden... Og jeg angrer ikke det spytt på det... men jeg er usikker om jeg skal jobbe som det jeg er utdannet resten av livet...Jeg trives i min nye jobb! Men jeg vil med tiden bruke min kreativitet på noe positivt for meg selv og andre... en dag... ikke i dag da jeg er litt "oppbrukt" av å studere og ha veeeeeldig dårlig råd.... Men snart! En dag... da skal jeg følge drømmen... Og du er en stor inspirasjonskilde! :) Takk!

    Klem

    SvarSlet
  7. min farmor pleide å si; det er bedre å gå i graven å angre på noget man har gjort.. enn å angre på alt man ikke fikk gjort :)man skal våge å forsøke :))

    god natt til deg :)

    SvarSlet
  8. Jeg nyder at følge din rejse Lene, der er konstant udvikling at spore, herligt.
    I kærlige tanker, god dag.

    SvarSlet
  9. Nyder som andre at følge din rejse, dine ord og tanker. For de giver mig som regel lige noget at tænke over. Jeg ved heller ikke hvad jeg skal bære når jeg bliver stor, men er måske ved at finde vejen. Lene, (jeg har sagt det før ;-) Du er min store inspiration, dit mod giver mig mod.
    Har som "voksen" taget 3 uddannelser, startet på en der så ikke lige var sagen og nu ? Tja, når jeg ikke er på rette hylde er der kun en vej.
    At sadle hesten igen og sætte kursen mod nye veje.
    Dette indlæg gav mig lige det sidste spark til at sætte handling bag tankerne der længe har luret:-)Livet er for kort til at sidde på den gale hylde...
    TAK!!!
    Mange Knus og positive tanker til dig på den anden side af Broen fra Fyn :-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.