tirsdag den 1. marts 2011

Forår, kvindeolie og en bog


Uhm hvor har jeg sovet godt. Søvn uden afbrydelser er nu det bedste. Vinden er stille derude, mørket siver ud mellem trægrenene og lyset begynder at blande sig på himlen. Forsigtigt trækker det sin dagsfulde sejldug henover dagen, som ikke er en hvilken som helst dag. 1. marts. Så er det forår! I hvert fald hvis man konsulterer kalenderen. Vinteren er officielt forbi og i dag begynder en helt ny tid, som er fuld af håb, fede blomsterknopper og solskin, der varmer helt ind til knoglerne og vækker hengemte forårsfølelser til livs. Vi gjorde det! Vi fandt vej gennem mørket og nåede hertil. 1. marts.

Filosoffen står og smiler finurligt på sin nye plads på skrivebordet. Jeg ryddede lidt op her i går. En snert af feng shui kom over mig og der blev møbleret lidt om blandt bøger, billeder, symboler og småsten. Det var nu ikke fordi jeg smed så meget ud og det er vel egentlig meningen, men jeg er ganske godt tilfreds med det, jeg har her omkring mig lige nu. Og i går flyttede der også en ny bog ind. Jeg kom nemlig til at gå ind i den lokale boghandel efter cafébesøg med min veninde. Ja, det gjorde vi faktisk begge to. Jeg kom i tanke om noget, jeg har læst, noget med at lade sig drage af en helt bestemt bog i boghandlen. Gå ind og mærke, se, føle, læse og pludselig skulle man være helt sikker på, at lige netop den bestemte bog har man brug for lige nu. Det fortalte jeg min veninde og så gik vi i gang. Summede omkring, tog bøger frem, læste på bagsider, studerede covers og lod os forføre og fortrylle. Pludselig var den dér. Bogen! Den jeg skulle eje og som bare ventede på, at jeg skulle tage den i mine hænder, betale og tage den med hjem. Den var jo sådan set allerede min. Så nu bor den her. Bogen. Ligger og venter med sit lyseblå turkise cover og en hest på en strand. Og ja Miri, jeg har noget med heste! ;)

Dagen i går. Jeg fodrede hajer om formiddagen og holdt mig sejlende på mit gode skib. Så lagde jeg til kaj og kørte på café for at møde min veninde og tilbragte et par timer med lidt mad, cafe latte og god snak. Vi fik planlagt forårets svømmeprogram, som ikke rigtig er kommet i gang endnu på grund af sygdom. Og denne gang var det ikke mig, som var snotforkølet, men veninden. Vi talte om, hvor godt svømningen vil gøre vores aldrende kroppe og så grinede vi højt og jeg sagde, at vi da ikke er så gamle endda. Vi er i vores bedste alder og selvom knæene knager og mit bækken har været udsat for en skrækkelig langsommelig skade, så er der kun en vej frem og det er at træne. Det og så kvindeolie! Ordet kvindeolie hørte jeg første gang i sidste uge, da jeg besøgte min gode veninde Miri, en af de klogeste og dejligste kvinder i Landsbyen. Nemlig så! Og hun fortalte om kvindeolien som gør kvinder godt og som kan lindre småsmerter og tør vinterhud, som jeg altid lider af på hænderne. Blandt andet. Der er noget i den olie, som vi kvinder har brug for.

Så da vi forlod caféen og begav os ud i vinterblæsten, der snart har slidt os op udefra og ind, gik vi direkte i boghandlen og bagefter over i helsekostforretningen, som bugner af spændende ting og dufter som i himmeriget. Vi købte begge to kvindeolie, så nu går det den anden vej. Eller rettere sagt - nu går det fremad! Træning, svømning, kvindeolie og bøger, som beriger os med ord, vi slet ikke havde drømt om. Som giver os noget at tænke over og som gør os til klogere kvinder. Og det har verden brug for! :)

Ha' en dejlig dag. Nu er det for alvor tilladt at drømme og gå ud ved vejen og spejde i horisonten, Kalde og lokke. Hvem får først øje på foråret?

Forårsbilledet er lånt hos galleri-guldbaek.blogspot.com

10 kommentarer:

  1. Gd morgen, Lene;)
    Jeg skulle at et anfall av feng shui jeg også:O)
    Jeg skal på garn-handel med Siv idag, gleder meg;)
    Ha en god dag og nyt starten på mars, klem fra meg;)

    SvarSlet
  2. Hvor er jeg glad for, jeg nåede at læse med hos dig i dag !
    For jeg har svært ved at lette rumpen og kaste mig ud i dagen og den nye måned..
    Men nu; nu gav du mig sørme et energi spark- vi ses :-)
    Jeg må løbe- eller rettere, cykle :-)

    SvarSlet
  3. forår.. i dag er himlen tung og truende men.. snøen er nesten vekk her utenfor stuevinduet.. det lover godt.. iallefall for en stund.. for vi vet at mars kan være den verste måned her nord.. den kan storme og ule.. og gi oss plenty av sne.. jeg er spent :))

    kvindeolie må vi få vite mer om.. hva er det og hva heter den ?

    ha en flot tirsdag :) knus

    SvarSlet
  4. Jeg spejder længselsfuldt efter foråret i min have, og der er store knopper i ribes og rhododendron. Jeg er meget spændt på at høre mere om kvindeolien, og hvilken bog du måtte eje :-)
    Klem og ha' en dejlig 1. forårsdag!

    SvarSlet
  5. Jeg er mere end skeptisk...er den ikke rasende dyr, og hvad har den mon som hørfrø, fiskeolietabs og olivenolie samt nødder ikke kan gøre???Spændt på, hvad du synes.

    SvarSlet
  6. Kære Lavendel. Det handler vel om at finde lige netop det, der virker godt på lige netop dig! Og det har du gjort. Sikkert også billigere end kvindeolien ja, men nu skal jeg prøve den. Jeg tror på det og det hjælper altid godt på vej ;)

    SvarSlet
  7. Kvindeolie...hedder det det?
    Og din bog...hvad hedder den. Du må ikke gøre mig så nysgerrig:-)

    SvarSlet
  8. Heller ikke mig, Ravheksen....bliver også vanvittig nysgerrig. Frekventerede vores lokale boghandel i går, Lene, men nok ikke samtidig med dig. Så dig i hvert fald ikke. Men ok - dig begravet i bøgerne og mig selv ligeså...hvor meget ser man så??? Ses en anden go' dag!
    Øhhh...mit svenskofile hjerte måtte i går eje en svensk krimi af Marit Jungstedt :-)

    SvarSlet
  9. Vi er til stadighet kvinner i vår beste alder Lene:) Det er ganske herlig, spør du meg:)
    Hos meg er det vår.......la oss håpe det fortsetter.
    Ha en fin 1.marsdag, klemmer fra meg:)

    SvarSlet
  10. Høres ut som du hadde en fin start på dagen i dag, Lene, godt å lese.

    Høres ut som om du også hadde en fin gårsdag med kafe- og bokhandelbesøk; trivelig!Kvinneolje - slikt et poetisk ord - men hva er det? Nå ble jeg skikkelig nysgjerrig... Jeg lider også av tørr hud og diverse kvinneplager, så om du har funnet et tryllemiddel vil jeg gjerne ha "oppskriften", om du deler...

    Klem fra vinterlige, men håpefulle nord - vi har plussgrader!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.