lørdag den 26. februar 2011

To hvide duer


Solen står op over en iskold februar morgen og lyset kaster skygger gennem vinduet. Her sidder jeg igen med kaffen og tænker lidt over, hvad jeg skal skrive om i dag. Jeg kunne godt have lyst til at fortælle jer om dagen i går, som i høj grad var præget af dagen før i går. Jeg var glad i dønningerne af en vidundelig varm eftermiddag, hevet ud af kalenderen og tilbragt i godt selskab. Når man sidder her lidt isoleret ude på landet og tænker tanker om livet og fremtiden, gør det godt at komme ud og lufte ideerne. Smage på ordene, når de kommer flyvende og udtales i stedet for at skrives. Når de blandes med en anden stemme og inspireres i kølvandet på noget, der bliver sagt. En gnist. Noget opstår. Forståelse. Indsigt.

Jeg fik en ide i går. Som lyn fra en klar himmel kom den til mig. Så åbenlys og lige for. Det er da det, jeg skal! Og nu bliver jeg meget irriterende, for jeg fortæller ikke meget mere om selve ideen her. Jeg har plantet et frø, som nu skal spire og gro. Det er et godt og kærligt frø. Jeg holder af det. Jeg er sikker på, at der nok skal komme en smuk og stærk plante op af jorden på et tidspunkt. En plante med masser af knopper, der bliver til smukke, duftende blomster. Nu skal jeg bare vande, gøde og vente. Vente? Endnu en udfordring for en utålmodig sjæl som mig, der på nuværende tidspunkt virkelig bliver udfordret på sin indgroede trang til at handle. Hyg dig med tankerne og skitsen til ideen, var der en god veninde, som skrev til mig i går. Hun kender heller ikke selve ideen, men hun er klog og ved, at det er vigtigt at hygge sig i hele processen. Nyde. Fra ideen opstår til man planter det lille frø, der virker så skrøbeligt og usikkert, som det ligger dér i hånden, til man tænker videre, arbejder, vander, gøder og ja, venter. Og ikke mindst. Tror på det!

Så kom natten. Mørket sænkede sig og jeg var træt, men det var tankerne ikke. De fortsatte med at rumle og rumstere. Ha! råbte de og trængte sig ind i mit søvnunivers og gjorde hvile umuligt. Tvivlen kom såmænd også på besøg og den havde også noget på sinde. Sabotage! Hærværk! Mit ego plaprede op om alle mulige begrænsninger, umuligheder, jantelov og jeg skal gi' dig, skal jeg. Sove? Hvile? Glæde? Næh. Men da lyset kom og jeg stod op, træt og irriteret over, at jeg stadig bare er et menneske (SMIL), kunne jeg mærke at frøet stadig ligger godt og sikkert i jorden. Det er bare mig, som render hvileløst omkring på den tilsyneladende golde jord og lader mig trætte af tvivl. Frøet er ligeglad. Ideen er født.

Har du nogle gode ideer, som ligger godt i maven og føles godt helt ind i hjertet? Har du et håb om at kunne gøre noget, som andre måske har gjort før dig, men som du vil gøre på din helt egen unikke måde, fordi du er dig og kan sige det lidt anderledes? Male dit helt eget billede med farver, verden ikke før har set. Ikke lige i den nuance. Ikke lige med det specielle lys på. Fordi du kan mærke, at tiden er inde og livet er for kort til ikke at turde tage chancer. Og fordi det bliver for kedeligt uden de chancer og uden de visioner, der får skyerne til at glide væk fra solen og blomster til at springe ud? Fordi du bare er nødt til at mærke og vide, at du gør en forskel og fordi du har lyst til det. Være noget. Gøre noget. Tro på noget. Give videre.

I går eftermiddag så jeg to hvide duer på marken foran mig. Jeg var ude og gå tur med Keeva og solen skinnede fra en håbefuld februar himmel. Et slidt vinterlandskab i nyt lys. Pludselig var de dér på marken. Helt hvide og nærmest skrøbeligt smukke. Jeg stod helt stille og det samme gjorde Keeva. Det var som om hun også forstod noget. De to små hvide duer kiggede på mig og så fløj de. Lettede fra den brune mark, spredte deres vinger og fløj hen over hovedet på mig og op i himlen. Forsvandt. Jeg fik kuldegysning for symbolikken stod mig helt klar. Min ide handler faktisk om to hvide duer. Gys og bananer. På den gode måde! ;)

Ha' en dejlig lørdag. Jeg vil være praktisk, for det har jeg brug for. Jamen, er det så ikke heldigt, at huset trænger til lidt kærlig rengøring? ;) Senere vil jeg stirre lidt på jorden, hvor frøet nu ligger gemt, finde lidt gødning frem og vande helt forsigtigt. Glæde mig over, at solen skinner og varmer den jord, hvor min plante skal gro og vokse sig stærk.

13 kommentarer:

  1. ja, lidt nysgerrig er man jo...held og lykke med de små fowle :-)

    SvarSlet
  2. Trevlig läsning!!!
    Hoppas din helg blir underbar Lene.
    - krama hundarna från mig :)

    /Mats

    SvarSlet
  3. Det er en dejlig symbolik med de hvide duer - jeg må indrømme, at jeg også ofte tænker i de baner. For en del år siden, lige før min mor døde af sin sygdom, mødte jeg en mand med en le over skulderen. Gæt engang hvad jeg tænkte ...
    Klem og ha' en dejlig lørdag nede sydpå!

    SvarSlet
  4. Jeg blir simpelthen så glad hver eneste dag når jeg læser din tekst. Dine ord kryber ind under huden, puffer kærligt og giver håb og tro.
    Det lyder vidunderligt med din ide. Jeg elsker simpelthen disse processer, ideer, frø der så's, og som giver farveglade sommerfugle i maven og sjælen!
    :-)
    Morgenhilsen fra hende vestpå, som også sidder med en kop kaffe (og en sovende kat i vindueskarmen)

    SvarSlet
  5. Jeg oplever jo ofte af dine ord skaber så mange billeder og tanker hos mig.
    Også i dag :-)
    Tak.

    SvarSlet
  6. Smukke, dejlige kærlige ord sådan en lørdag morgen. Du vidner om styrke, håb, tro og siger "Alt er muligt" og derfor er dine daglige indlæg med til at give mig lige lidt ekstra md på rejsen med ukendt destination.
    Frøet skal passe og plejes og ved du vil gøre det godt, så vi andre an se planten den smukke blomst en dag springe ud.
    Praktisk ? Ja det står der bla. osse på planen her.
    Knus og super lørdag

    SvarSlet
  7. åååhhh ja jeg har mange små frø der venter på at blive plantet :)

    SvarSlet
  8. Mon ikke jeg er blevet end almindelig nysgerrig? Men jeg ved, at jeg - og andre - kommer til at vente lidt. Indtil du afslører noget.
    Men det med idéer og processen er noget helt vidunderligt. Desværre tager alle mulige praktiske ting min tid i øjeblikket, så der er ikke så meget tid til idé-mageri. Men det kommer igen. Når tid er.
    God lørdag og lav-praktiske gøremål til dig
    Knus ;-D

    SvarSlet
  9. Min idé er sået for længe siden efterhånden, den er blevet nurset, vandet, givet opmærksomhed og kærlighed... den er spiret frem, men visnet igen, fordi jeg ikke vandede og plejede frøet... nu spirer mit frø på ny, og denne gang synes jeg, at kimen er mere strunk, mere sikker, gror bedre og sundere. Jeg kan se den hele plante i mine tanker og i mit hjerte...

    SvarSlet
  10. Dette hørtes da spennende ut...
    Må innrømme at hodet ligger litt brakk når det gjelder gode og ikke minst nye ideer for øyeblikket, men de popper vel opp igjen snart:O)
    ha en flott lørdag, klemmings;)

    SvarSlet
  11. så ergerlig når man ikke får sove.. kroppen er ferdig med dagen men ikke hodet :))jeg pleier å stå opp.. gidder ikke forsøke en gang å sove :))

    ha en dejlig weekend :))

    SvarSlet
  12. Om jeg kender det med at få ideer? Joooh tak, min familie synes vist, at det sker lidt vel ofte... Nogle af dem er bæredygtige, mens andre bliver prikket som sæbebobler og forsvinder med tiden. Men jeg har mange af dem på lager, og jeg er sikker på, at der er flere, der skal realiseres...

    Det lyder dejligt med din nye idé. Glæder mig til at se, hvad det bliver til... ;-)

    SvarSlet
  13. Det første lille spæde kim til en ny idé er så sart og skrøbelig at det må forblive i den mørke mulm (tæt til kroppen) førend den får lov til at vise sig frem. Det kan jeg virkelig godt forstå, og jeg bliver så inspireret og blød om hjertet i forhold til at beskytte og tage mig mere kærligt af mine egne små spirer, der gemmer sig under overfladen. Tak for et dejligt indlæg, Lene.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.