mandag den 7. februar 2011

Stormvejr og tomatsuppe


Hvad nu hvis skibet kæntrer? Hvad nu hvis det skib, man sejler på dér midt på havet, pludselig begynder at revne i skroget. Bliver slået til pindebrænde,  mens man mærker den synkende fornemmelse. Vand i bunden af båden. Kolde fødder og sejl, som bare ikke vil makke ret. Vinden er for stærk. Den kaldes nu for stiv kuling og nærmer sig tilstand af storm. Hvad så?

Jeg havde sådan en formiddag. Skibet begyndte at synke. Hjælp! Jeg råbte ud i vinden, mens det eneste svar jeg fik var ekkoet af min egen stemme. Den og så det stormvejr, der kom sejlene som en faretruende sort sky i horisonten. Der er jeg da ikke på vej hen, tænkte jeg og forsøgte febrilsk at rette på sejlene. Mens jeg kæmpede, prøvede jeg at berolige mig selv. Der sker ikke noget! Det er bare et stormvejr. Det går over. Mit skib holder. Mit skib holder til hvad som helst og eftersom jeg er kaptajn, så bliver jeg ombord. Sørme så!

Skibet kæntrede ikke. Der skete så mange andre små sjove ting, som egentlig var irriterende, tidskrævende og tålmodighedsudfordrende. Himmel og hav stod i et. Min mave rumlede og rumsterede efter en letter madforgiftning, som jeg pådrog mig, fordi jeg i går aftes pludselig så et take-away måltid komme min vej. Ja, der midt på havet! Jeg måtte eje det. Fangede det i mit net. Og en gang mavehalløj fulgte i kølvandet. Men hvem kunne også vide det? Den slags sker. Det sker og så må man op igen! Op på hesten eller tilbage i skibet, hvis man som jeg er glad for skibs- og havmetaforer. Jeg kunne jo ikke blive ved med at hænge der ud over rælingen, vel?

Nu sidder jeg her sørme. Skibet gynger og knager, men det sejler. Og jeg lever! Jeg fristes til at skrive, at jeg overlever, men jeg var godt nok ved at få hovedet under vand dér i formiddag. Nu er det heldigvis sådan, at jeg kan svømme. Ja, jeg kan ligefrem lide at snorkle og har ikke noget imod at få hovedet under vand. Jeg vil egentlig bare helst selv bestemme, hvornår det skal være hvor. Mit hoved. Tankerne. Men det sker. Man kommer faretruende nær på skærerne. Skibet skaber sig og truer med at gå ned med mus og mænd eller den kvinde, der sidder med flagrende hår og slår ud med armene. Hvad nu? Kan jeg finde tilbage til en tilstand af accept. Finde en god varm hule i orkanens øje og bare slappe af? Vente. Vente på at det går over og stormen stilner af?

Det kunne jeg! Her sidder jeg nu og maven har det bedre. Den har fået tomatsuppe og lidt brød. Det kunne den godt lide. Nu tier den stille og lader mig være i fred. Jeg fik ordnet det, jeg skulle. Måske kæmpede jeg lidt, ja, men det blev gjort. Og jeg har valgt at acceptere det. Jeg kan ikke gøre noget ved stormvejr og tidevand. Men jeg kan flyde med. Og rejse mig, når jeg falder. For falde, det gør man sgu. Man slår sine knæ og støder sit ego. Fortvivler. Men tvivlen baner vej for troen. Den er en del af vejen. Og jeg tror. Det gør jeg!

Even the knowledge of my own fallibility cannot keep me from making mistakes. Only when I fall do I get up again. Ordene er Vincent Van Goghs. De kunne have været mine.

Ship ohøj :))

Billedet er lånt på flickr.com.

6 kommentarer:

  1. huff. mavetrøbbel er ikke ukjent fenomen i dk.. min bror hadde en alvorlig forgiftning og måtte hentes med ambulanse etter et måltid hos McDonald.. han lå 3 dager i sykehus :(

    håber du er rask inden kort tid !!! knus og gode tanker :)

    SvarSlet
  2. Åh...magetrøbbel hørtes ikke godt ut!!! Bra det hjalp med tomatsuppe.....hold stø kurs og hold deg til hjemmelaget mat!!
    Klemmer fra meg:)

    SvarSlet
  3. Sjøgang hos deg:O) Ikke trivelig med mageondt, så godt du kom deg i land!
    En av mine favorittfilmer under her, den har jeg sett 3 ganger; sterke kvinner, liker det:O)
    God bedring, sett sjøbein!!
    Klem fra meg;)

    SvarSlet
  4. En gang mave vrøvl slår ikke en søkvinde i vandet, jeg ville også have gættet på at du kom på benene igen.
    I kærlige tanker, god aften Lene.

    SvarSlet
  5. Godt at du kunne klare skærene, Lene... ved at have hjertet på rette sted, ro i sjælen og takket være en bid brød og en gang tomatsuppe. Ønsker alt det bedste til dig, med ønsket om at båden snart møder rolige vande...

    SvarSlet
  6. Jeg føler med deg...det er helt grusomt å bli matforgiftet! Når jeg ble det for 3 år siden, lå jeg rett ut i nesten 2 uker :(.
    Godt at du fikk styring på skipet igjen!

    Ha en fin uke.
    Klem

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.