mandag den 7. februar 2011

Stegte Grønne Tomater


Hvad er din yndlingsfilm? Jeg har svært ved at svare på det spørgsmål, for der er mange. Jeg kan bedst lide film, som handler om noget. Om rigtige mennesker. Historier, som virkelig har noget på hjerte og som på samme måde som i en bog kan tage mig med på rejse. Nogle film ser man bare én gang. Den var meget god og det var så det. Ugen efter er den glemt. Andre bliver hængende længe efter. De flytter ind, fordi de har berørt mig. Jeg tænker på replikker, på ansigtsudtryk, på landskaber og på den historie, som fangede mig i sit fine følelsesnet og trak mig med. Fik mig til at reflektere og glemme tid og sted.

'Stegte Grønne Tomater' er sådan en film. Kender du den? Jeg har set den flere gange og vil gå så vidt som at sige, at jeg elsker den. Simpelthen. Jeg elsker historien og de skuespillere, som på fineste vis fremstiller personerne.

Det er ikke fordi jeg vil anmelde den efterhånden gamle film her. Sandsynligheden for, at du allerede har set den, og i så fald er blevet draget, fortryllet og rørt til tårer, er stor. For det blev jeg. Det bliver jeg hver gang jeg ser den. Og jeg genså den igen i går aftes. Den har længe ligget og ventet på gensyn i min DVD samling og i går kunne jeg mærke, at den skulle på. Jeg gled tilbage i sofa og puder, bevæbnet med te og Kleenex. Måske græder jeg ikke denne gang, tænkte jeg, for nu kender jeg jo historien. Jeg ved, hvad der sker. Jeg er forberedt og har egentlig ingen intentioner om at ende som tudefjæs. Men jeg vidste det jo godt. Det skete igen. Tårene trillede, mens jeg genoplevede den fantastisk dejlige film. Den var ligeså god denne gang. Måske endda bedre, fordi den formåede at røre mig igen. På samme vidunderlige stille måde.

Når jeg sidder her denne lidt grå og regntunge mandag morgen og tænker på filmen, snøfter jeg lidt igen. Jeg er vild med de kvinder. Jeg elsker deres fine og dybe venskaber. Deres mod. Og deres humor. Og jeg holder utroligt meget af denne replik, som Ruth kærligt udtaler til sin veninde Idgie
You're just a bee charma' Idgie Threadgoode, that's what you are, a bee charma


Bogen bag filmen er i øvrigt skrevet af Fannie Flagg. Jeg har ikke læst den, men jeg har lyst! Og jeg har fået lyst til at smage stegte grønne tomater. Vidste du at der findes en blog, som hedder Cooking With the Movies? På hjemmesiden kan man finde opskrifter, som spiller en rolle i film. Det er da en meget sjov ide!
Besøg bloggen her og se bl.a. opskriften på "Green Fried Tomatoes".

Kan man mon købe store grønne tomater i Danmark?

12 kommentarer:

  1. Fantastisk film, Lene.
    Er helt enig.
    Og jeg græder ditto som pisket, hver gang jeg ser den. Ligesom når jeg ser "Broerne over Madison County" og "Livet er smukt".

    SvarSlet
  2. Stekte grønne tomater har ejg sett noen ganger og ;) men min største favoritt av en eller annen grunn er Rosens navn.... hvor mange ganger den er sett her i huset det er mange ;)


    vakker mandag til deg, måtte den bli produktiv!!

    SvarSlet
  3. Jeg har også noteret mig den som en "must-see" - men er ikke kommet så langt endnu.
    Men jeg glæder mig :o)

    SvarSlet
  4. Man kan i hvert fald dyrke små grønne tomater selv, for det gjorde jeg i sommer... ;-) Jeg prøvede at stege dem, og de smagte faktisk dejligt!

    Jo tak, jeg kender den film og har set den mange gange. Den er så dejlig. Det er ikke min allermest yndlingsfilm, men den er højt oppe på listen. Jeg elsker den slags hjertevarme film...

    SvarSlet
  5. Jeg har ikke én yndlingsfilm men hele fire :)

    Det er (også: Stegte grønne tomater
    Bagdad Café
    Deerhunter og
    The Godfather

    Ja, man kan købe grønne tomater i Danmark, men skal bestilles hos grønthandleren. Vores fx har dem ikke hjemme dagligt.

    SvarSlet
  6. en fantastisk film som selv min mand husker.. av den ene grunn at jeg gråt gjennom hele filmen;)

    god dag til deg :))

    SvarSlet
  7. The Way We Were har jeg set mindst 10 gange. OG hyler hver gang. Men der er mange andre, som jeg holder af, men denne vil altid være noget særligt.
    God dag til dig :-)
    Knus

    SvarSlet
  8. Jeg har også mange yndlingsfilm, men Stegte grønne tomater har jeg endnu ikke set.

    Julia and Julia' med Kathleen Turner gjorde et stort indtryk på mig, da jeg så den for mange år siden. Julia bliver enke på sin bryllupsdag, fordi manden dør ved en bilulykke. Seks år efter opsøger hun deres lejlighed, og finder sin mand og søn … Ja, det er en af de mest sindsoprivende, psykologiske thrillere, jeg nogen sinde har set. Men ellers er Strictly Ballroom en af mine absolutte yndlingsfilm :-)
    Klem!

    SvarSlet
  9. JA den filmen er knallgod!! Blomster av stål er også en favoritt...hvor man ler og gråter omtrent samtidig...
    Ha en kreativ mandag Lene, klem fra meg i vind og regn.......

    SvarSlet
  10. "Stegte grønne tomater" har jeg set 2 gange. Det er en fantastisk film, som er med på min egen top10 liste.
    Men min ynglingsfilm er absolut "Spurven". Et smukt og bevægende portræt af den franske sanger Edith Piaf, hvori Marion Cotillard er så fremragende i titelrollen, at hårene rejser sig og tårerne triller.

    SvarSlet
  11. Stekte grønne tomater er en fantastisk fin film! Ellers så griner jeg alltid på slutten av Danser med ulver når Vind i håret roper...det synes jeg er sååå trist...og så har du slutten på Captein Corellis mandolin og Sammen er vi mindre alene...Broene over Madison County er rimelig tårevåt og Hestehviskeren...Braveheart...Sliding doors er forressten fin, og Love Actually er jo en feelgoodfilm...Men yndlingsfilm er for vanskelig å si.Historiske dramafilmer synes jeg er gøy.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.