søndag den 20. februar 2011

Søndag og tanker om vejen


Jeg så denne tegning en dag og gemte den i et bibliotek, hvor jeg gemmer små inspirationsting. En tegning at tænke lidt over. Det har jeg gjort og denne tidlige morgenstund, hvor jeg er stået op sammen med lyset, har jeg valgt at lade den ledsage mit indlæg. Der står jeg jo! Solen rejser sig i horisonten og jeg er stoppet op for at se på vejskilte og forsøge at finde ud af ud, hvor jeg skal rejse hen.

Det er faktisk lidt af en øvelse at leve i nuet og samtidig forsøge at navigere i forhold til, hvor man gerne vil  bevæge sig hen. Hele tiden at skulle tænke på valget og på de hajer og forhindringer, der rumler rundt i farvandet. Det er svært ikke at fokusere udelukkende på dem og bare føle sig drænet for energi, fordi det kræver så meget at skulle være helt sikker, at man denne gang gør det rigtige. Følger sit hjerte. Finder det sted, man altid har længtes efter og møder de mennesker, man endnu ikke kender, men som man har lyst til at arbejde sammen med. Om noget. Men om hvad?

Loven om tiltrækning. Den tænker jeg meget på. Bare være glad og få nogle positive vibrationer, så Universet tænker "aha, her er en glad og munter kvinde, hende sender vi gode vibrationer tilbage til". Hun har lavet en bog, hvor hun skriver alle de ting, hun går og drømmer om. Hun leger med sine værdier. Skriver op, hvad der har betydning for hende og hvilke elementer, der skal være til stede for, at hun vil trives og gro. Hun leger med tanken om, at hun allerede besidder de ting, hun går og drømmer om. Visuliserer og prøver at lade den søde smag af succes overtage hendes tanker, så følelserne følger med og Universet igen tænker at nu er hun godt nok glad i låget. Det skal belønnes! Og inden længe åbner der sig døre, som slet ikke fandtes. Hun ser forundret til, mens der præsenterer sig muligheder, som hun altid havde drømt om uden at vide det. Fordi hun slet ikke turde tænke så stort. Ikke før nu.

Hvad med de triste tanker? Hvad med de dybe dale, som findes på vejen? Hvad med ebbe og flod og det mørke, der følger efter lyset? Og hvad med arven? Det gods, vi alle bærer rundt på og som ikke altid er det letteste at tænke på? Hvad når tanker og rester af sorg springer frem eller man får øje på arret, som vidner om noget svært. Tungt. Skal man bare smide det væk som bagage, man ikke længere har brug for. Kaste det i en flod og lade hånt om forurening? Og hvis man ikke kan det, hvad gør man så med de tanker, som gør ondt at tænke, men som alligevel findes og ikke kan ignoreres. Erstatter man dem bare med noget positivt og skubber dem til side? Og straffer Universet så en for, at man lader sig rive med for en stund, er trist og ked. Får man så bare mere af den slags spildevand fra tilsandede tårekanaler?

Personligt hælder jeg til at det ikke er en god ide bare at erstattet godt med dårligt. Rigtigt med forkert. For hvem har overhovedet sat prædikat på hvad? Måske er det i grunden bedre ikke at dømme tanker og følelser, men at hilse dem velkommen og byde dem indenfor? Acceptere, at man er del af en cyklus og et liv, som ikke kun rummer lette lyse stunder. Det er slet ikke meningen! Derimod kan man beslutte sig for, at man vil forsøge at have et positivt udsyn. Rense sin forrude, men græde de tårer, det kræver at rense sjælen. Tillade sig selv at være et menneske med et rigt følelsesliv og velkomme tårer såvel som latter. Jeg tror ikke man bliver straffet af Universet for at være et helt menneske. Jeg tror faktisk man bliver lidt lykkeligere, hvis man tør se sig selv i øjnene og erkende, at man ikke er lavet af jord og beton eller solmodne sommerjordbær ledsaget af fløde, men at man er en smuk mosaik bestående af begge dele.

Hvad siger du? Er det ikke dejligt befriende, når man kan vedkender sig sin menneskelighed og alligevel tror på, at hvis man mener det godt og følger sit hjerte, så er der en skattekiste for enden af regnbuen? Hvis man, når man kender sine værdier, forsøger at efterleve dem, men samtidig kysser sine fejltrin ligeså inderligt, som man favner sin lunefulde lykke. Nyder lidt hver dag. Finder glæde i de små ting. Tror, håber og tager ved lære.

God morgen ville jeg egentlig bare sige. Ha' en dejlig søndag. Her skinner solen sørme igen og dagen er ny og iskold. Jeg skal til lydighedstræning med Aimee og det bliver hyggeligt. Jeg skal være i nuet og have en god kontakt med min dejlige hundepige. Senere skal jeg ud og se på hus. Vores hus. Og tage lidt billeder.

Jeg vender tilbage :)

15 kommentarer:

  1. Tak for dine ord!
    Og en rigtig dejlig søndag til dig!

    SvarSlet
  2. Det indlæg trængte jeg lige til at læse, tak for det :)
    Og rigtig god søndag
    Knus Karina

    SvarSlet
  3. Glædelig morgen til dig, Lene!
    Sikke et dejligt indlæg at stå op til. Drikker kaffe, nyder dine ord og trækker på smilebåndet af vores to skøre katte, der udviser hinanden en temmelig vild form for kærlighed - den man elsker tugter man?! ;-)

    Jeg er helt enig med dig i, at man hverken kan eller skal undertrykke sine triste følelser. Der hvor man skal holde tungen lige i munden, er når skellet mellem at forholde sig til sine følelser og selvpineri - eller det at have decideret ondt af sig selv og dyrke det - bliver for småt. Når man begynder at føle sig selv som et offer - og dyrke det...
    At være ked af det. Føle sig trist, såret, jaloux, vred etc. kan ikke undgås, - men det med held kontrolleres til en vis grad, tror jeg på. Det er i hvert fald det, jeg arbejder på, når sindet mit indimellem går helt i sort og jeg begynder at følemig som et offer.
    Det vil jeg ikke! For det ER jeg ikke!

    Hernede er himlen grå.
    Det har regnet i nat.
    Men i mit sind er der solskin og varme; som altid når jeg har læst et af dine indlæg.

    Glæder mig til at læse mere om huset, iiih hvor spændende :-)))

    Knus og rigtig god søndag!

    SvarSlet
  4. Mærkeligt..Da jeg stod og bryggede min morgenkaffe, tænkte jeg på det at acceptere mig selv. Favne den kvinde jeg nu engang ER. Ikke den jeg ville ønske jeg var, eller synes jeg burde være..
    Og du skriver bare så meget i dag, jeg kan bruge.
    Glæder mig til at se og høre mere om huset :-)

    SvarSlet
  5. å som jeg kjenner meg igjen i dette innlegget.. tvil, glede, sorg, optimisme.. jeg springer fra det ene brettet til det andre.. oppturer og nedturer.. likevel forsøker jeg å være med i nuet.. finne noe positivt.. men mange dager møter man mennesker som er så negativ at man selv blir dratt med.. ned i dypet.. og man undrer på hva som er vitsen med å forsøke å finne "den rette vei" det er nemmere å bare flyde med.. det gjør ikke så vondt som erkjennelsen av at man ikke makter.. at det skal store omveltninger til.. før man kan følge sitt hjerte.. og kanskje sårer man andre ved å gjøre nettop det valg..

    det ble mange betraktninger tidlig en søndag morgen :)) håper du har en god en :)) knus

    SvarSlet
  6. Dejlige, poetiske eftertænksomme ord. Hvis vi skal være autentiske som mennesker så er lidelse en del af det lod det er at være menneske og have sin gang her på jorden. Vi kan ikke lade som om, at sorg, savn, længsel, forurettelse, misundelse - ja MASSER af det, som vi har sat etiketten "negativt" på, ikke findes. Men vi kan bevidstgøre os om vores attitude over for livets realiteter, således at vi forholder os realistisk og konstruktivt, ægte og autentisk til det som er i vores liv. Både det, som vi arver, tiltrækker og selv skaber. Dejlig søndag!!

    SvarSlet
  7. helt utrolig du får til å skrive så tankefult og klokt tidlig en søndagsmorgen, men deilig lesning ;)

    loven om tiltrekning er jeg en stor forbruker av-og ja, den virker ..helt klart!


    tristhet, sorg og savn må vi desverre leve med men negative mennesker derimot..... de kan vi bare unngå å være sammen med. dessuten har en venninne av meg lært meg å være mere som en gås, hihi - la det bare prelle av Gunda og ja, når jeg har slike umulige mennesker på jobb tenker jeg bare; Gunda du er en gås, la det prelle av og så smiler ejg ved tanken og de som er sure og ekle skjønner da ingenting.....

    hihi, bare fikk så lyst til å dele med deg på søndagsmorgenen eller var det for å hale ut tiden slik at ejg kan utsette den malinga inne på badet...

    fin søndag til deg og den vakre hund ;D

    SvarSlet
  8. God morgen, Megan - det var meget smukke ord! Jeg vil ønske dig en rigtig god søndag, varme klem til dig :-)

    SvarSlet
  9. Kære Lene
    Vores dystre, triste, ked af det'er og alle de kedelige minder, erfaringer og oplevelser er en del af os. Vi har dem med os. Jeg tror ikke, at vi kan lægge dem fra os og sende dem på glemmelisten, for det er fornægtelse. De er en del af os, som vi skal lære af og slutte fred med. Det er at være menneskelig. Men tøjles skal de og bruges konstruktivt. Til at blive bedre i de situationer, hvor de titter frem fra det indre værelse, vi har forvist dem til.
    En dejlig dag med hundetræning til dig.
    Knus :-)

    SvarSlet
  10. Universet er et spejl på dine tanker og vibrationer hvad enten vi vil det eller ej, det er derfor det er så dejligt at tage ansvaret for hvad vi gerne vil have Universet til at bringe os, positiv livsførelse bringer positive ønsker, negativ livsførelse bringer negative ønsker, eller forhindrer positive ønsker at manifesterer sig i vores liv, vi kan ikke undgå mørke og triste ting at komme til vores liv, men ved at arbejde ud fra betingelsesløs kærlighed kan vi afspejle vores godhed i andre mennesker som så vil kvittere med at afspejle godhed igen til os, en lang rejse Lene, men nødvendig, hvis vi ikke fortsat vil leve et liv med tilfældigheder.
    I kærlige tanker, god Søndag.

    SvarSlet
  11. Smukke ord du skriver på en skøn søndag morgen med solskin. Rigtig god søndag til dig :) Knus

    SvarSlet
  12. Uten glede, finnes det ikke sorg. Vi må ha noe som vi kan måle det opp mot. For å kjenne surt, må vi kjenne søtt.
    Vi vil jo helst ha gode dager, med glede, men uansett så kommer de dårlige snikende av og til. Da må man ha den god følelsen inni seg, så man kan ta den frem igjen når det er tid for det.

    I et av dine andre innlegg, skriver du om sure mennesker. De finnes rundt oss, hver dag. Hvorfor ikke spørre dem rett ut: hva har jeg gjort galt mot deg, for at du skal være så sur? Kan jeg hjelpe deg med noe.

    Her skinner også solen, men det er kaldt!!! Men så vinner solen i dag! Ha en fortsatt fin søndag!!

    SvarSlet
  13. Tusind tak for fine kommentarer og reflektioner! :)

    Eva, du har fat i noget af det rigtige, tror jeg. Igen. Som vi dog er enige! Er det noget skytte-noget? ;) Vi må aldrig se os selv som ofre. Det tror jeg er nøglen. Vi er ikke ofre!

    Gunda, gås, jaa! Det vil jeg også gøre fremover. Lene, du er en gås. Lad det prelle af. Sure mennesker kan vi ikke bruge til noget. Lad dem passere ...

    Sylvia, tror faktisk ikke man skal bruge krudt på sure mennesker. Det handler om dem selv. Synd at de er sure. Synd at livet driller og man ikke alligevel kan vaske sine forruder og smile lidt.

    God søndag allesammen. Knus.

    SvarSlet
  14. Dette var et fantastisk fascinerende innlegg, Megan!!! Dette innlegget vitner om at du har stor psykologisk innsikt, og sjelen din vet hva den vil...
    Det er noe med at "det handler ikke om hvordan man har det, men hvordan man tar det"... Ja, livet byr på tunge og triste ting, men det må vi også ha, tenker jeg...hvordan skal vi ellers sette pris på alt det gode?... og balanse, tror jeg er et meget viktig stikkord...
    Stor klem fra meg!

    SvarSlet
  15. Tak for dit indlæg, som vidner om et nysgerigt sind og livsklogskab..

    Vi er vel alle blevet summen af det liv, vi har levet, på godt og ondt. Nogle mennesker møder mere modgang end andre, nogle bærer sorgerne dybere i sjælen, og nogle lever som om livet var en let dans i kornblå marker.

    Jeg vil klart vende tilbage til din side, du har noget på hjertet :)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.