tirsdag den 8. februar 2011

Noget om storm, spørgsmål og siv


Sommer på Senja
Stormen raser. Den skreget hele natten og truet med at rive huset ned. Den har suset gennem træerne herude, så grenene raslende. Brølet som en løve og hylet som en ulv. Hold da op! Vi blev vækket utallige gange og nattensøvnen har været derefter. Havde Februar boet på pensionatet, som hun gjorde det sidste år ved samme tid, havde jeg sat hende i krydsforhør. Hvad er der med dig og den blæst? Hvad har du gjort, siden stormen er så oprørt og tilsyneladende ulykkelig? Er det kærlighed? Den slags, som bliver ikke gengældt og fortvivler, så hjertet hulker og smerten over at elske så højt, at man er ved at gå i stykker uden nogen samler en op og kysserne stumperne på plads, er ved at knuse hjertet? Jeg får intet svar. Februar bor et andet sted, for man kan ikke få besøg af samme måned to år i træk. Ikke på den måde. I år må jeg nøjes med bevidstheden om, at jeg kendte hende. Med glæden over at have haft hende på mit pensionat. Hørt hendes stemme og de gode råd, hun gav mig med på vejen. Stormen hyler stadig. Hvad gør den dog så ked af det? Så ked af det, at den må dulme sin sorg med vrede, rusken i træerne og skyden skylden på skyer, himmel og hav?

'Kan du så huske de råd, Februar gav dig'. En stemme på syngende norsk (som jeg synes lyder så sødt) afbryder de spørgsmål, jeg ikke får svar på. Den slags spørgsmål er der en del af. Filosoffen! Han træder lidt frem og smiler underfundigt, glimtet i øjnene er ikke til at tage fejl af. Han vil til gengæld have et svar. Af mig! Jeg besvarer høfligt hans smil og trækker på skuldrene. Måske har jeg ikke gjort ham helt ret. Jeg har nok været en smule afvisende. Jeg mener, jeg købte ham på Senja som en slags pyntegenstand. Et dejligt minde fra en smuk ø langt oppe nordpå. Et magisk sted, som stadig kan fortrylle med sit lys og sommerlighed her midt i vinterstormen. Jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle tale ham. Diskutere.

'Lige nu kan jeg ikke huske, hvad hun sagde' svarer jeg ærligt. Jeg fik mange gode råd af mine gæster sidste år. Vi havde fantastisk samtaler, som var gode og velgørende. Som gav mod og styrke og satte nogle ting i perspektiv. Jeg fik forståelse for forskelligheder og lærte sågar at sætte pris på dem. Kontrasterne'.
Filosoffen nikker. 'Så kan du jo godt huske det' siger han. 'Det er jeg glad for! For vi to kommer også til at have nogle gode samtaler, som du vil lære noget af. Sådan er det nemlig med mennesker. Vi siger noget til hinanden. Sætter nogle ord sammen og former sætninger. Udtaler dem, så den anden kan forstå. Men ved vedkommende i grunden egentlig, hvad vi mener? Eller hører han eller hun noget helt andet, end det vi siger?'

Så går der filosofi i den! Jeg kan mærke det komme, en følelse født af en tanke. Jeg læser jo "Nattog til Lissabon' i øjeblikket. Hold da op, den sætter nogle eksistentielle og store tanker i gang hos mig. Jeg bliver endda lidt overvældet. Tænker, om jeg er i grunden er parat til det? Og så får jeg sandelig også en lille norsk filosof som medløber, der også har et bud på spørgsmål, der ikke bare lader sig besvare af et simpelt ja eller nej. Som med strittende hår, dansende skulderhjerte og gennemborende isblå øjne træder frem og udfordrer mig i morgenen, mens lyset kæmper for at komme forbi stormen og glæde himlen med sin dag.

Fortsættelse følger. Igen. Dagen er kommet og jeg har planer. Jeg skal til fysioterapeut og købe lidt ind. Og så skal jeg skrive. Det skal være en god dag, har jeg besluttet. Ikke mere forkølelse og uventede maveonder. Bare en stille glæde over at være den, jeg er og over at være på vej. Trods storm og kringlede omveje. I dag er jeg nået til tirsdag og den bliver god. Kan du også have en god tirsdag. Lad ikke vinden blæse dig omkuld. Vær som et siv. Det bøjer sig, men det går ikke i stykker! :)

9 kommentarer:

  1. godmorgen Lene
    Vil tage dine ord til mig: Være et siv i stormen der bøjer lidt, men ikke knækker :-)
    Dejligt du er ovenpå igen, klar til en ny dag må den blive fantastisk:-)
    Knus

    SvarSlet
  2. Godmorgen - sikke dejlige ord at få med sig i den nye dag, Lene! Her hos os har stormen væltet et kæmpe træ, som ligger tværs over vores haveindgang, og jeg krydser fingre for, at der ikke vælter flere.
    Klem og ha' en dejlig februardag!

    SvarSlet
  3. God morgen, Lene. Håper dagen blir fin, og at stormen løyer. Her har den roet seg, i dag er det vindstille og minus 16 grader ute, så det er ikke så verst. Er selv hjemme i dag, alen nå, de andre er dratt, og det er deilig. Var tidlig oppe for å få med meg daggryet, og har nå en deilig morgenstund for meg selv. Frokost, nå venter en deilig kopp te, og kanskje skal jeg ta meg en tur ut - er jo litt kaldt, men jeg får pakke meg godt inn i varme klær, og ta fotoapparatet med på tur. Tar også med meg dine ord om å være et tre som ikke knekker, men som bøyer seg i vind... Jeg trenger det nå!

    Stor klem fra nord.

    SvarSlet
  4. Din bemærkning om at være som sivet, fik mig til at tænke på en retræte jeg engang var på. Vi skulle meditere over at være som klippen, der ikke rokkes i storm og vejr. Og så over at være som en valmue, med rødderne på klippen og blomsten i vejret. Syntes det var så smukt at stå der og svaje med vinden mens rødderne stod forankret på klippegrund.

    SvarSlet
  5. Jeg har også storm..helt ille....våknet av været jeg også. Ja, hva er det med februar...januar var like ille...kanskje de protesterer fordi de ikke fikk bo hos deg Lene, hehe:) Vel, noe er det!!
    Vi får holde på hatten....
    Klem fra meg:)

    SvarSlet
  6. Jeg føler mig lidt mat og knækket..
    Men vil efter at have læst dine ord, prøve at overbevise mig selv om, at jeg ikke er knækket , bare ldt bøjet af vind og vejr og hverdag :-)

    SvarSlet
  7. så fint billede på hvordan vi skal rejse os igen selv efter den værste storm.
    Klem

    SvarSlet
  8. Godt du har filosofen nå når februar og de andre losjerende er flyttet ut:)
    Jeg tror såmenn jeg skulle hatt en slik en selv...eller kanskje jeg har det?
    Nyt kvelden, her snør det!!
    Klemmer fra meg;)

    SvarSlet
  9. Det er nok lurt å være som et siv i vinden - bøye seg uten å la seg knekke.... de ordene tror jeg sannelig at jeg skal notere meg bak øret, og ta frem om det butter litt i mot. Savner du pensjonatet og gjestene dine?

    Gleder meg masse til fredagen, og til å treffe deg i København :-D

    Ha det godt så lenge - klem Siv

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.