fredag den 4. februar 2011

Landsbyen


Jeg har for nyligt skrevet et indlæg om at blogge og hvordan Megan opstod. Hvordan hun tog min hånd og førte mig med på en rejse, jeg på ingen måde havde drømt om. Hvordan ordene opstod af tilsyneladende ingenting. Og hvordan gode venskaber fulgte i kølvandet. Vores skib har været vidt omkring og rejsen er blevet til virkelighed. For man kan det, man vil. Jeg skal stadig knibe mig i armen og der er stadig nætter, hvor jeg vågner i mørket og mærker et knivblad af tvivl i maven. Og Guderne skal vide, at jeg ingen anelse har om, hvor det her skib er på vej hen eller hvornår det rammer en kyst. Lige nu går bølgerne højt, for vinden raser derude og regnen pisker mod kahytten. Det gynger og knager faretruende i skroget på den efterhånden ikke helt unge båd. Men jeg holder af følelsen. Gyngende grund. Vand så langt øjet rækker. Og hvis jeg bliver i tvivl, så ser Megan alvorligt på mig med de dér øjne. Dem som siger, at man skal lytte til sit hjerte. Er der tvivl, så bor den dér. Og jeg mærker forsigtigt efter og kan slet ikke finde den. Den kommer et helt andet sted fra. Ydre påvirkninger og regnvåde forventninger så flygtige som en byge. Hjertet ved besked!

Megan har sit helt eget hjem. Hun bor i Bloglandsbyen. En landsby bestående af en masse skønne kvinder og enkelte gode mænd. Alle kan de noget og har deres eget lille Univers, hvor de udstiller lidt af sig selv. Lidt af det, de er gode til. Lidt af deres drømme. I vinduerne hænger der smukke vævede tæpper og broderede puder. Der er trøjer i vidunderlige farver. Og magiske engle lavet af drivtømmer. Der er madopskrifter og de smukkeste billeder af naturen, som den udspiller sig for vores øjne. Der er blomster og haver så skønne, at jeg må synke en ekstra gang og i mit stille sind ønske mig en gartner, som kunne få min lille have til at skinne ligeså. Og så er der ord. Ord er mit materiale og det, som Megan og jeg boltrer os med. Ord, som fortryller og fortæller. Beskriver. Der er mange gode ord i Landsbyen og de udveksles med tillid. Gode råd langes over disken, men de koster ikke noget. For livet i Landsbyen handler ikke om penge. Det handler om at leve. Og at sige man gør det. At skrige, når det gør ondt og mærke en trøstende arm omkring livet. At synge, når glæden spiller i solens stråler og sprede den. Lade den smitte og gøre godt.

Jeg er taknemmelig for, at Megan har taget mig med ind i Landsbyen og delt sit hjem med mig. Jeg er lykkelig over at få lov til at dele min lille verden med andre gode kvinder - og mænd - og få deres besyv med på vejen. Jeg elsker jo de små ord, der drypper af i kommentarfeltet. At få at vide, at mine små skriverier har sat noget i gang hos andre. Inspireret endda måske. Og jeg holder af at komme på besøg hos de andre beboerne og se, hvad de har lavet siden sidst. Finde en god madopskrift og inspiration til det næste måltid. Læse om livet, glæder og sorger, et vers, en sætning ... Og sådan er det i Landsbyen. Vi deler. I tillid. Vi sidder omkring bålet og mødes over det, vi interesserer os for. Og vi holder af hinanden! Gør vi ikke?

I Landsbyen er der noget, der hedder Awards. Det er en udmærkelse, der gives for gode blogge. Og så skal man til gengæld fortælle dybe hemmeligheder om sig selv og give awarden videre til nogen, som fortjener den. Så hylder man hinanden. Men som I ved, har jeg længe været ambivalent overfor disse små udmærkelser. De er skønne at få. Som alle andre kan jeg lide at få kys på kinden, klap på skulderen og få at vide, at jeg har et interessant univers, andre kan lide at færdes i. Det er jo lige netop det, jeg drømmer om og håber på. At jeg kan være til inspiration. Men behøver jeg at få en præmie? Svaret er nej. For mig er det det hele værd, når jeg overhovedet får lov at skrive. At I så er så vidunderlige og søde at lægge små kommentarer til mig, er bare en kæmpe dejlig bonus, som jeg sætter stor pris på. Endda er ydmyg overfor. Jeg synes ikke, vi behøver awards i Landsbyen. For det er temmelig svært at sammenligne bananer med appelsiner, selvom fællesnævneren er frugt ...

Jeg giver hermed et kæmpe knus og synger en fanfare til alle de gode blogge og mennesker bag, som jeg har nævnt i min blogliste. Dér holder jeg af at komme! Og til alle jer, som jeg endnu ikke kender. Jeg håber, at jeg kommer til det. En af dagene. For der er plads til mange i Landsbyen! Der er plads til alle. Alle har deres lille Univers og deres helt særlige ting, de er gode til. Heldigvis for det!

Ha' en dejlig dag i Landsbyen. Jeg kigger forbi senere ;)

Tegningen er lånt på christianmosbaek.dk

18 kommentarer:

  1. Hurra Megan du har gjort det igen! Sikke et skønt indlæg som på fineste vis fortæller lidt om det forjættede Blogland og os der bor der. Hvor var det dejligt læsning! Jeg sidder tilbage med en dejlig boblende følelse indeni, hvor er jeg heldig, at jeg er flyttet ind i dette fantastiske land!
    Tak for en dejlig start på fredagen!

    SvarSlet
  2. Hvor er det smukt at læse, Lene! Jeg har samme holdning til awards som dig - jeg tror på, at vi gør hinanden gladere ved i stedet for awards at skrive kommentarer.
    Klem og ha' en dejlig dag :-)

    SvarSlet
  3. Kære du :-) Du får - endnu en gang - løftet tingene op og beskrevet Blogland med de smukkeste og malende ord. Bloglandsbyen. Jeg forundres gang på gang over din evne med ord og dit skriveri. Du gør det så ypperligt. Intet mindre.
    Det er herligt at starte en ellers grå fredag med så positive og opløftende ord. Fra dig.
    Knus og god dag :-)

    SvarSlet
  4. :)) jeg er kommet til å holde meget af denne Megan.. hun som fører skibet og tar os med på alle de rejser :)) jeg nyder å læse og jeg kommer stadigvæk tilbage i håb om å finde mere hjerneføde;)det er en gave å få ta med på rejsen min ven :))tak :))

    og tak for adward.. jeg kan godt lige den :))

    klæm fra mæ;)

    SvarSlet
  5. Tak for ordene, Lene - rammende beskrivelse af bloglandsbyen, og hvor er jeg enig med dig mht. awards.

    Jeg er så glad for, at jeg fandt forbi dit og Megans lille "hus". Her er hjertevarme, stemning og følelser - kort sagt, et rigtigt rart sted at være. Jeg kan slet ikke lade være med at kigge indenfor, selvom det nogen gange er en hurtig visit, hvor jeg ikke når at lægge en hilsen.

    Ha' en rigtig dejlig dag!

    Knus LisbethK

    SvarSlet
  6. Hvor ER det hyggeligt at bo i den landsby, som du fortæller om. Du kan tro, at jeg holder lige så meget af det, som du gør. Og jeg deler helt din holdning om awards; tanken er sød nok, men kommentarer er nu engang bedst...

    Ha' selv en dejlig dag i dag. Kaffen er klar, hvis du kigger ind... ;-)

    SvarSlet
  7. Ja, her er det godt å være, og så enig med deg når det gjelder utmerkelser; jeg foretrekker bare at folk stikker innom en tur i ny og ne;)
    Kos deg hele denne dagen, klem fra meg;)

    SvarSlet
  8. Ja vi holder av hverandre Megan:) Den beste utmerkelsen man kan få, er en kommentar, et klapp på skuldra:)
    Ha en finfin fredag, klemmer fra meg:)

    SvarSlet
  9. Hvor er jeg glad for mit møde med dig i landsbyen Lene, jeg nyder også at være på besøg hos dig, såvel som hos andre, og min horisont er udvidet betragteligt på bare godt et år herinde i landsbyen, jeg håber også at flere kommer til, så vi får mere inspiration i hverdagen, tak for et dejligt indlæg her op til weekenden.
    God weekend.

    SvarSlet
  10. Enig med deg, Lene. Jeg ønsker heller ikke awarder, og grunene til det er mange, mer trenger jeg ikke å si om det, annet enn at Jeg fikk en award en gang, før jeg hadde fått tenkt på dette med awards, jeg visste knapt hva det var, og jeg følte meg ikke helt komfortabel med den utmerkelsen den var ment å være. Pliktskyldigst sendte jeg den videre, men det var med blandede føleleser , det også.

    Fint at du tar dette opp på en slik finmåte, Lene, tror det er mange som kjenner seg igjen i det du her skriver!

    Klem til deg tilbake, Lene, ha en fin fredag videre.

    SvarSlet
  11. Hvor er det bare et dejligt indlæg - og de der ord, Lene - dem kan du altså bare noget med. Dejlig læsning!
    Jeg føler mig stadig lidt som ny-tilflytter, men føler mig kun velkommen - både når jeg bevæger mig rundt,og når jeg får besøg. Det er virkelig et dejligt sted, og jeg er meget glad for at være havnet lige præcis her i "byen" og ikke mindst her hos dig, Lene.
    God weekend!:-)

    SvarSlet
  12. Det er godt med en landsby der ditt alter ego kan bo.
    Alle burde ha et alter ego, eller en landsby, der man kan høste og så.
    jeg ville bare ønske deg en riktig fin weekend, Lene. Knus

    SvarSlet
  13. Kjempefine ord :-) Landsbyen er det godt å bo i :-D

    Ha ei fin helg - klem Siv

    SvarSlet
  14. Du er så flink med ord!Flott innlegg. Helt enig med deg når det gjelder awards.Det minner meg for mye om kjedebrev.

    SvarSlet
  15. Åååh, hvor en dejlig gåtur, du tog mig gennem Bloglandsbyen, Lene.
    Jeg kan næsten ikke beskrive med ord, hvor glad jeg også er for at være flyttet til dette fantastisk smukke, hjertevarme og farvestrålende sted, hvor jeg mere end nogensinde bemærker og glædes over de små detaljer her i livet, der gør det hele så meget skønnere. Som giver mig ro i sjælen, smil på læben og en glæde helt ind i maven, der fortæller mig, at livet virkelig Er et eventyr. Et smukt et af slagsen...

    SvarSlet
  16. Hihi, det er en sød tolkning af blogland - og meget passende :-) Billedet er dejligt idyllisk.

    Jeg er helt enig i din holdning til awards.

    SvarSlet
  17. Ja, jeg tror vi bryr oss om hverandre i denne landsbyen. Jeg tror faktisk det!

    SvarSlet
  18. at blogge er som at være i et univers af rare mennesker og hvad de nu får deres tid til at gå med og jeg er meget enig i det du skriver :) hyggeligt at finde din blog :)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.