fredag den 18. februar 2011

Landsbyen og janteloven


For et par fredage siden skrev jeg om Landsbyen. Det er her, hvor alle de gode beboere i Blogland bor. Måske er der flere landsbyer rundt omkring i Blogland, små øer af små gode universer, men jeg er flyttet ind i en landsby, hvor der er godt at være. Jeg skriver om det, som falder mig ind. Store og små tanker om hverdagen, livet og det, der rører sig over og under overfladen. Jeg skriver om det, som interesserer mig og som jeg ved noget om. Mig. Jeg deler mine ord, fordi jeg kan lide at skrive og fordi jeg synes det er fantastisk givende at få jeres kommentarer, meninger og betragtninger på nogle af de ting, jeg går og roder med og hygger mig med.

Det er min morgen. Det er dér, hvor jeg trækker gardinerne fra og åbner mine vinduer. Trækker vejret dybt ind. Indånder luften og duften fra den lille hyggelige by og synger en morgensang ud gennem vinduerne. Nogle gange er den høj og klar, min stemme, synger helt rent og rammer nogle toner, som jeg slet ikke vidste jeg havde. Andre gange er den rusten, træt og forkølet. Lidt underdrejet. Men det er stadig min stemme. Og mens jeg står dér i mit vindue og synger min morgenvise, bliver der åbnet andre vinduer rundt omkring i landsbyen. Nogle åbner sågar døre og byder interesserede indenfor. Viser deres smukke hjem og det, de har valgt at omgive sig med. Nogle landsbybeboere har bare sans for lige netop det aspekt i tilværelsen. Det æstetiske i omgivelserne, farverne, en bestemt stil. Personligt er jeg ikke så god til den slags. Men det betyder ikke, at jeg ikke kan nyde andres hjem og evner i den retning. Jeg kan faktisk falde i svimer over det og tænker, at når jeg bliver rig, så skal jeg både have gartner og indretningsarkitekt.

Nu spørger du måske, om der findes en jantelov i Blogland. Og det er et godt spørgsmål. For noget tyder på, at den findes mellem linjerne og i maskerne på strikketøjet. Personligt har jeg ikke mærket til janteloven, men jeg ved, at nogen har. Jeg aner ikke, om nogen derude tænker deres om mig og mit. Synes jeg er for meget, for egocentreret, for underlig, for ... Men skal jeg bruge krudt på at tænke på det? Skal jeg bryde mig om, hvad andre tænker? Paulo Coelho har sagt nogle kloge ord om lige netop det:
What others think about you is none of your business
Jamen, er det ikke bare sandt? Jeg er mig, jeg har mine værdier og jeg har fået en gave, som jeg forsøger at bruge så godt jeg kan. Jeg prøver at finde ud af, hvad den gave egentlig indeholder og hvor langt jeg kan komme i livet med den. Det er mit valg! Jeg tror jeg er kommet for at dele og gør det hjertens gerne. Jeg deler mine ord og betragtninger. Andre deler deres flotte håndarbejder, deres blomster i haven, deres underskønne fotografier eller fortæller om en helt almindelig hverdag. På godt og ondt. Der er nogle, som er så modige, at de tør skrive og fortælle om deres sygdom til glæde og gavn for andre i samme situation. Og for dem, som ikke aner, hvad det handler om. Depression. Også det tager jeg hatten af for. Andre skriver om løb og træning og inspirerer til kropslig bevidsthed og til at turde sætte personlige mål. Blogland er alsidig og det vil jeg gerne fejre! Hylde. Alsidigheden er kommet for at blive og misundelse er ved gud en grim ting. Væk med janteloven. Vi kan ikke bruge den til noget! Det er sgu da fantatisk, at vi er forskellige og tør stå frem som dem, vi er. På godt og ondt og i fred og fordragelighed. Mere af det tak!

I øvrigt kan vi jo kun se en lille del af den person, der gemmer sig bag vinduerne i Landsbyen. Vi ser kun det, vil vil. Om vi ønsker at se alsidigheden, skønheden og det enestående, der er ved hver eneste beboer, det er vores valg.

Længe leve alsidigheden. Det farverige. Det forskellige. Og fredagen! Ha' en dejlig dag og find noget smukt på din vej. Det ligger bare og venter på dig!

Og hvis du tror, du er noget ... så har du helt ret! :)

9 kommentarer:

  1. Tak for mange dejlige ord !
    Jeg vil sætte mig på min cykel- begive mig ud i snevejret og tænke på dig og dine ord :-)

    SvarSlet
  2. Jeg elsker vores landsby. Og jeg elsker positiviteten der er her. Og den måde, man hjælper hinanden på, er der for hinanden, støtter hinanden - og giver plads. Er tolerante og nysgerrige. Og stolt af sig selv og sine egenskaber, som du skriver. Det er enestående og jeg er så sindssygt glad for at være flyttet hertil.
    Knus fra Eva
    PS: dine ord er forøvrigt blevet en lige så vigtig del af mine morgenritualer, som min kaffe med mælk. Det er ment som et kompliment :-)

    SvarSlet
  3. Kæreste Megan - hvis nogen ikke bryder sig om hvad eller hvordan du skriver, så kan de lade være med at læse med. Det er jo netop det bedste ved Blogland, du kan vælge og vrage uden at træde nogen over tæerne. Simpelthen bare vandre videre og ikke vende tilbage. Så selvfølgelig er det ikke dit problem hvad andre synes om dig.
    Det er dejligt at komme på besøg herinde, nogen dage har jeg tid til at læse det hele, andre dage scanner jeg mere - men i sidste ende beundrer jeg dit skrivetalent dybt og nyder de kloge ord!
    Tak for din dejlige nye Jantelov, den kunne der være brug for ude i den virkelige verden!!
    Knus herfra!

    SvarSlet
  4. Jeg trives i landsbyen, og det er godt å ha Janteloven her!!! ALLE er verd noe, alle kan noe som ikke andre kan.....! Vi kan utfylle hverandre, gi hverandre råd, en god klem eller glede oss med hverandre!
    Ha en deilig weekend, Lene.

    SvarSlet
  5. Godmorgen Megan:-)
    Skønt at vågne til dit indlæg. Jeg elsker også at bo o Landsbyen, hvor der er rumlighed, tolerance, forståelse og ærlighed.
    Har selv indimellem min overvejelser om "jeg" er for meget, i mit skriveri men kan så at for mange tanker på det giver mig "Skrive forstoppelse".
    Tilslutter mig dine ord, vi har alle noget at give, vi er så nogen der gerne deler ud af viden, erfaringer og talenter i Blog land. :-)
    Og de der ikke vil kan jo lade være at besøge os eller flytte ind for den sags skyld?

    Og min morgen starter som Eva`s Med kaffe & Dine ord. Inspiration og dejlig start på dagen, før jeg bevæger mig ud i den virkelige verden:-)
    Stort Knus.
    ps.God Anti - Jantetelov du har der. Lad os "bringe" den ud i Hverdagen.

    SvarSlet
  6. Ja længe leve alsidigheden! :-)

    Det er herligt, som du beskriver Landsbyen, Megan :-)

    Nu skal vi ud og finde det smukke. Vi tager hundene med, så er vi sikre på, vi finder det :)

    Jeg elsker din afsluttende bemærkning :))
    Klem til dig og hundepigerne.

    SvarSlet
  7. Godt skrevet! Det er allsidigheten som gjør denne landsbyen verdt å leve i; skulle alle ha strikket sokker her inne, hadde jeg kjedet med svært:) Men som i alle andre landsbyer er det dessverre noen som ikke liker/tåler at vi alle er enestående, og som derfor bruker sin tid til å trykke andre ned, dessverre.
    Vi får heve oss over disse og stå skulder ved skulder;)
    Nyt fredagen som den enestående person du er, klem fra meg;)

    SvarSlet
  8. Kjære Megan.

    Takk for nydelige, gode og oppløftende ord inne hos meg i går. Det innlegget ble litt annerledes enn det jeg egentlig hadde tenkt, for det var ikke kritikk om blogging som opprinnelig satte tankene om verdier og valg i livet i sving hos meg.

    Jeg har ikke fått negative tilbakemeldinger på bloggen hos meg, men jeg har dessverre fått noen muntlige tilbakemeldinger - fra familie!!! - om blogginga mi, som har vært sårende og slemme.

    Men det var godt å få sagt noe om det, og det er jo et tema her i Landsbyen,: det er faktisk mange som har opplevd å få nedsettende kommentarer både på egen blogg og blitt omtalt negativt hos andre.

    Så igjen, tusen takk for de gode ordene i går.

    Det du skriver om i dag er jo slik det burde være her i Landsbyen, og heldigvis, det bor jo flest rause, gode, snille og hyggelige mennesker her- og det er så fantastisk å oppleve at de - når man trenger det - mobiliserer og strør om seg med så mye oppmuntring, godhet, støtte... at man kan bli rent overveldet, og kun kan bøye sitt hode i ydmyk takknemlighet over å være en del av et slikt fellesskap.

    Ha en deilig fredag, Lene!
    Stor, varm klem fra det kalde nord - minus 18 her i dag!

    SvarSlet
  9. Skønne ord - og fantastisk anti-jantelov. Ønsker dig og hundepigerne en god fredag. Knus

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.