onsdag den 23. februar 2011

Noget om fiskere, filosofi og savn


Hvad læser du i øjeblikket? En god bog. En du kan anbefale? De mørke vinteraftener er jo perfekt til læsning under varme tæpper med te indenfor rækkevidde. Med sofaen som afgangsperron kan man tage på rejse og lade sig fragte til fjerne egne på kloden, sydligere himmelstrøg eller nordligere, hvis man har hang til mere kulde end vinteren her i landet kan byde på. Den gør det ellers godt, synes jeg. Kulden hænger ved som harpiks, man ikke kan få af fingrene. Men lyset er anderledes. Det er modigere, stærkere og har en anden kraft. Hver eneste dag vokser det sig lidt stærkere. Det samme gør længslen efter forår, men vi må vist vente lidt endnu. Væbne os med tålmodighed og sørge for at holde os varme. Det kan gøres på mange måder og at læse en god bog er en af dem.

Jeg er i Portugal i øjeblikket. Efter to gode bøger, som foregik i Spanien og en bog om at danse med livet, er jeg nu rejst med nattoget til Lissabon sammen med en vis Hr. Gregorius. Det er interessant historie, som boltrer sig i filosofiske ord og betragtninger. Jeg vil ikke komme nærmere ind på handlingen, men jeg vil anbefale bogen, hvis du har mod på at blive udfordret. Dine tanker kommer på både langrejse og overtid. Der er store spørgsmål på spil sideløbende med selve handlingen og tankerne er vældige. Nogle gange føler jeg mig som i en karrussel og jeg må virkelig holde tungen lige i munden for at følge med. Ikke blive rundtosset. Andre gange stopper jeg op og sidder og stirrer ud i luften, mens mine egne tanker tager over tricket af noget, der stod.

Når jeg skal til at starte på bogen, er det som jeg skal trænge igennem usynligt film. Det er som om der ligger et lag mellem den verden, jeg kommer fra og bogens. Jeg skal lige fokusere og pludselig er jeg dér igen. Så læser jeg. Tænk at skrive sådan en bog. Den er stor på mange måder. Voldsom. Men forfatteren, Pascal Mercier, har også studeret filosofi, så han har noget at jonglere med, skal jeg lige love for. Og det er som om han har betrukket bogens ord og handling med en grænse, man først skal passere. En form for filosofisk filter.

Jeg har i øvrigt været i Portugal i virkeligheden. Min far var lige død og efter månedsvis med sygdom og hans død, besluttede min daværende mand og jeg at tage min mor med på en rejse. Sidst i september rejste vi til Algarvekysten i Portugal. Et perfekt tidspunkt, hvor de værste turisthorder er forsvundet og sommeren går på hæld. Men det er stadig varmt og godt. Atlanterhavet nøjedes vi dog med at kigge på. Det var koldt. Jeg oplevede rejsen og stedet, som i øvrigt var både smukt, spændende og et besøg værd, gennem et filter af sorg. Det kom jeg pludselig til at tænke på i går, mens jeg læste. Jeg kom til at tænke på, hvordan jeg om morgenen stod op med lyset ved 7-tiden og trådte direkte fra sengen ud på vores balkon for at se solopgangen og betragte fiskerne, som kom ind med deres både. Bedøvet af sorg og tristhed over min fars død, oplevede jeg samtidig en fantastisk følelse af liv, som rejste sig med solen. Det var en stille form for liv og en slags taknemmelighed over stå dér i dagens første time og se, hvordan det hele gik videre. Verden. Livet. Fiskerne, som bragte deres fangst sikkert i land. Fisk som vi spiste om aftenen på en restaurant med udsigt over vandet ledsaget af en kølig flaske hvidvin. Vi hyggede os, mens vi sørgede. Vi tog det skridt videre, man nødvendigvis skal tage og jeg tænkte på min far, mens jeg stod dér i morgenlyset, morgenmenneske ligesom han var. Han lever videre i mig, tænkte jeg, mens tårerne trillede og jeg samtidig var bevæget over det smukke sceneri, der udspillede sig for min øjne. 

Sådan kan en bog tage os med på rejse. Nu er jeg tilbage i Danmark og en ny dag er ankommet. Min udsigt er en anden end dengang. Fiskerne og den smukke kyst ved Algarve hører fortiden til, men jeg ved de er dér endnu og engang vil jeg igen stå og betragte dem, mens natten bliver til dag. Så sikkert som at jeg savner min far.

14 kommentarer:

  1. Ja, bøger kan tage os med på de mest vidunderlige rejser - og jeg holder næsten mere af de indre, end af de virkelige rejser :-) Jeg er ved at læse 'Jordens søjler' af Ken Follett og er helt tabt for omverdenen i disse dage.
    Jeg havde en kollega, der bosatte sig i Portugal. Han var helt vild med det land, men det viste sig ikke at være helt så romantisk at bo der, som han troede.
    Det var meget smukt at læse hvad du fortæller! God onsdag til dig, Lene, klem!

    SvarSlet
  2. Bøger er en gave og at være blandt dem der elsker at læse ser jeg som en stor ting. De kan bringe os til fjerne steder, til lag af livet og tilværelsen vi ikke kender i virkeligheden.
    Læser Vindens skygge ( som du kender ) Fantastisk sprog og beskrivelser :-)
    Knus og dejlig dag til dig:-)

    SvarSlet
  3. min søster leser i øjeblikket Jane Aamund sine bøker om danskenes utvandring til Argentina... "De grønne skove" og "Smeltediglen". Har du måske læst de ??

    Å tage på reiser når man har sorg er en rigtig god ide! Efter min mors død i 2005, tog vi på Europatur.. jeg vandret gennem kirker, museum, historiske pladser i Frankrige og Italien.. og det var nesten som om min mor var med os på rejsen.. jeg har aldri følt slik ro og hatt en så flott ferie nogensinde.. alle opplevelser sitter som spikret.. og jeg kan huske nesten enhver plads vi besøkte.. jeg har aldri været så "tilstede" i noget som på denne rejsen.. en befrielse og en dejlig måde å bearbeide sorg på..

    ha en god dag i dejlige DK :) knus

    SvarSlet
  4. De indre rejser er så skønne.
    Genoplevelser af rejser er lige så skønne.
    Jeg er lige ved at være færdig med "Engle i mit hår" af Lorna Byrne. En sød og rørende historie samtidig med en barsk skæbne. Hun får en datter i slutningen af bogen, som hedder Megan :9

    SvarSlet
  5. Det var smukt skrevet!!

    Jeg læser lidt af hvert - for nogen gange har jeg kun hoved til "chick-lit". I øjeblikket er jeg dybt facineret af Herbjørg Wassmoe og læser alt hvad hun har skrevet. Anbefaler en meget stærk bog af hendes: Det syvende møde. Jeg læser på norsk fordi det er hvad jeg kan få på bibloiteket her - men det er vældig nemt. Nu læser jeg Hundrede år.
    Knus!

    SvarSlet
  6. Det var en smuk beskrivelse af din rejse til Potugal.
    Jeg kan ikke leve uden bøger og musik, for den sags skyld. Lige nu er jeg i gang med 3 bøger på en gang. En dårlig vane, men det passer til mig.
    Jeg håber, du får en dejlig og varm onsdag:-)

    SvarSlet
  7. Ja, der er et liv selv midt i sorgen. Du beskriver det så fint, hvordan du gradvis lukker det ind igen, mens du sørger. Kan kun genkende hvordan også jeg bliver taget med på rejse i mindernes land, når jeg læser en bog. Og selvom minderne sommetider bringer mig i kontakt med smerte, så er den også kærlighedens vidne. Den er nødvendig når jeg elsker/har elsket.
    Dejlig og berørende læsning, Lene.
    Læsning p.t.??? En masse fagbøger/selvudviklingsbøger, svensk krimi: Jungstedt, Et år med magisk tænkning af Joan Didion, og så venter Ulven af Katrine Marie Guldager lige om hjørnet :-) Øhh....har måske lidt svært ved at begrænse mig...griner

    SvarSlet
  8. Ja, det er gammel salme som heter Sorgen og gleden de vandrer til hope (sammen). Du beskriver så flott den følelsen av å sørge og samtidig kjenne på det pulserende livet som går videre.
    Ha en god dag, Lene, og klem fra meg;)

    SvarSlet
  9. Elsker også at læse. Det er et af de tidspunkter, hvor jeg virkelig kan blive revet med og forsvinde helt ind i en anden verden; glemmer at tænke på aftensmad og opvask. Er bare i min krop, lige nu; men i en anden verden. Fantastisk.
    Vil bestemt skrive mig din bog bag øret, den lyder tankevækkende.

    SvarSlet
  10. kkurat nå leser jeg atter en gang Markens Grøde - et prosjekt i 10. klasse som jeg har laget innlegg om på bloggen min i dag, faktisk!

    Har du lest noe av den norske forfatteren Gert nygårdshaug? Her tenker jeg spesielt på en trilogi bestående av romane Mengele Zoo, Himmelblomsttreets muligheter og Afrodites basseng. Historiene handler om Mino Aquiles Portoguesa, som er født i en landsby i Latin-Amerikas regnskoger. Faren lærer ham å jakte på sommerfugler. En dag rammer katastrofen landsbyen, og Mino går ut i verden alene. Etter hvert blir han grunnlegger av «Mariposa-bevegelsen», oppkalt etter (den fiktive) sommerfugl-arten Mariposa mimosa. Mariposa er spansk for «sommerfugl».

    Dette er fantastiske bøker, besettende lesing, som tar opp temaer som miljøvern, nord-sør-konflikt og imperialisme, og ikke minst hvordan man velger å prioritere sine verdier!!! ;-)

    Ja, vi er så enige, Lene, litteratur, lesing, drømmer, reiser i fantastiske verdener skapt av andre menneskers fantasier - som like gjerne kunne vært mine egne...

    A reise av sted, ut i det ukjente - eller til et kjent, kjært sted - både billedlig og bokstavelig - når man har en sorg å bearbeide - høres ut som en god opplevelse midt i det triste.

    SvarSlet
  11. Janna, jeg kan nu ikke finde dit indlæg på bloggen! Ville jeg ellers gerne læse ;)

    SvarSlet
  12. Det er ikke langt mellom sorg og glede (eller gråt og latter).

    Akkurat nå leser jeg boka "Nede i himmelen" av Tove Nilsen. Jeg har venta på den i snart 10 år. Hun har tidligere skrevet en triologi, og da jeg var ferdig med bok 3 skjønte jeg at det bare måtte komme i fjerde bok.... Skal snart gi ei bokanmeldelse av de tre første, for det er en av mine favoritter :-D

    Ha det godt Lene - klem Siv

    SvarSlet
  13. En fin måde at mindes din far på Lene og samtidig bringe trøst til din mor, vi undgår ikke smerten af sagn når man mister nogle der står os nær, men som du også skriver går livet videre, fiskerne bringer stadigvæk fangsten i land, også om mange år.
    Lige nu læser jeg en spirituel bog af en der praktiserer det spirituelle, ved navn Michael Beckwith og samtidig læser jeg Grethe Lise Holm, en
    god krimi.
    I kærlige tanker, god aften.

    SvarSlet
  14. Der ikke noget der som bøger kan vise én steder, tider og andre mennesker. Hvis jeg skal anbefale dig en bog må det være Audrey Niffeneggers bog "Den tidsrejsendes kvinde". Det syntes jeg er godt skrevet, spændende kærlighedshistorie.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.