lørdag den 5. februar 2011

Hullet i hækken


Når man er på rejse, så kender man som regel destinationen. Man bestiller billet og siger, hvor man skal hen. Inden man har gjort det, har man sandsynligvis læst lidt om rejsemålet. I hvert fald hvis det er sommerferie og hele familien skal afsted. Skal det være varmt? Skal det være tæt på havet og skal der være pool på hotellet? Skal man have halvpension eller bare morgenmad? Og vil man på forhånd bestille nogle ture med rejseselskabet, hvor man sammen med alle de andre turister ser det, man bør se, hvis man besøger netop det land og det sted, hvor turen nu går hen. Nogle vælger at leje bil se og køre lidt rundt på må og få. Andre vil slet ikke med et rejseselskab, men planlægger turen selv. Kører måske ned gennem Europa? Har en svag ide om byer og steder, hvor man gerne vil stoppe og se lidt mere. Men lader lidt være op til tilfældigheder, lyst og impulsivitet.

Hvad nu hvis man er turist i sit eget liv? Du har fået et liv og du har valgt at leve det. Tillykke med det. Det er en fantastisk gave. Hvad vil du gøre med det? Har du nogensinde tænkt over det? Nu får du et rejsekatalog og så kan du bare vælge. Lave helt dit eget program, hvis du vil. De fleste har valgt at få en uddannelse, finde sig et job, en partner, et sted at bo. De har fået børn og så begynder det hele at køre på skinner. Eller? For børnene skal passes, familien skal fungere, der skal tjenes penge. Børnene skal i børnehave, skole, de skal opdrages, lære at være små velfungerende mennesker, der senere kan tage på nøjagtigt samme rejse i livet, som man selv har gjort det. Gøre det, der forventes. En uddannelse. Et job. Et partner. Og så vil vi gerne have nogle børnebørn på et tidspunkt tak.

Mit liv er lidt anderledes. Jeg har valgt ikke at få børn. Spørg mig ikke hvorfor, men sådan har det bare altid været. Det har ligget i kortene. Jeg skulle ikke have børn. Jeg vidste det, da jeg var en helt lille pige. Jeg havde ingen prinsessedrømme. Og da jeg fandt ud af, at jeg ingen prinsessedrømme havde, men at alle de andre piger (mange af dem) havde det, så følte jeg mig anderledes. Anderledes var ikke godt! Anderledes var noget, man forsøgte at skjule og lod være at tale om. Håbede, at man ikke ville blive spurgt. Jeg blev trist over at opdage, at jeg var anderledes. Udenpå lignede jeg jo alle de andre. En helt almindelig pige. Og sådan en helt almindelig pige drømmer vel om det, som alle andre gør. I hvert fald gjorde hendes forældre, men fandt jo efterhånden ud af, at hun nok ikke var helt lige efter skemaet. Der kunne ikke sættes kryds alle de steder, hvor man ellers meget gerne satte kryds. Hakkede af. Normalt!

Men selvom jeg følte mig anderledes indeni og kunne mærke, at jeg ville noget "andet", så fulgte jeg ikke helt drømmen. Jeg udforskede den ikke. Jeg vidste bare, at jeg en dag ville sidde i et hus og skrive. At jeg ville være forfatter. Jeg var faktisk allerede forfatter, for jeg havde jo skrivemaskinen og utallige historier og digte, som jeg skrev bag en lukket dør, akkurat som Stephen King anbefaler det. Og nej, der var ingen børn. Ikke fordi jeg ikke kan lide børn. Jeg elsker dem faktisk. Synes de er fantastiske små mennesker og ønsker for hver og en, at de får lov til at være sig selv og gøre det, de er gode til. At de ikke falder for andres pres og ønsker, men følger deres hjerter og bliver til det, de er kommet for at være. Dem selv!

Pigen i mig har længe rumsteret. Hun ville ikke længere ignoreres. Og ja, jeg har nok valgt at kalde hende Megan. Megan er nemlig anderledes. Hun har et lidt anderledes navn og vil nogle ting, som man ikke bare kan plukke på det nærmeste æbletræ. Hun vil noget, som man ikke kan læse i jobannoncerne og som man ikke umiddelbart kan uddanne sig til. Er Megan mit alter ego? Jeg må nok svare ja, for sådan er det jo egentlig, selvom jeg ikke opfattede det sådan i starten. Megan er den del af mig, der tør. Som tør være sig selv og føler umiddelbar glæde og stolthed over at være det, hun er. Anderledes! Nu springer alt det frem, som jeg har gemt. Som har været opmagasineret sammen med alle flyttekasserne og som har stået i en mørk og kold kælder i mange år. Og jeg tager det forbavset op og kigger med nye øjne på det. Med kærlighed. For det jeg ser er drømmen. Og er anderledes ikke i virkeligheden det, vi alle sammen er. Indeni? Vi er ikke ens! Vi er nemlig os selv og det mest smukke og unikke, der nogensinde er opfundet! Det burde fejres! :)

Har du også en drøm i en flyttekasse på et skummelt loft? Har du lyst til at kravle op af stien med lommelygte, finde kassen og åbne den? Forsigtigt børste støvet af og se, hvad der dog gemmer sig dér? Tage det frem og lugte til det? Og ved du, at det dér er i kassen, sagtens kan kombineres med det, du har nede i stuen og som står fremme i fuldt dagslys i dag? Ved du, at du ikke behøver at smide det hele væk, hvis du åbner kassen og beslutter dig for at finde drømmen frem? Du kan starte med at støve den af, vaske den og hænge den op i en ramme på væggen. Gå og kigge lidt på den. Der sker nemlig noget, når den kommer frem i lyset.

Fortsættelse følger. Sådan er det jo med historier. Og vores liv er en historie. Dit liv er en historie og du er forfatter. Du bestemmer handlingen. Faktisk. Har du tænkt over det? Jeg vil tænke lidt videre, mens dagen forsøger at bane sig vej gennem regn og storm. Det knager og brager, mens lyset toner frem.

Ha' en dejlig lørdag i Landsbyen, hvor drømmene bor. Og hvor der er masser af huller i hækken til nysgerrige sjæle ;)

11 kommentarer:

  1. Dejlig læsning, lige efter mit hovede Lene, som fårehyrden i Tarifa der just udstyret med de to ædelsten Urim og Tummim en sort og en hvid, (den sorte står for ja og den hvide for nej), som vejledere hvis ingen synlige tegn viser sig, drager ud på livets vej ved at følge sit hjerte, også selvom han må sælge sine får og ændre levevej.
    Vi er alle i stand til at følge vores hjerte, vi skal bare bryde alt det der står i vejen ned først, hjertet og kærligheden er der altid og har altid været der, det er bare os der har valgt at ignorere det.
    Med kærlige tanker, god weekend.

    SvarSlet
  2. Phew - du sætter tanker og følelser i gang Megan/Lene, det var spændende at læse! Jeg har i mange år været bevidst om vores indre rejser, som kan være lige så spændende som at rejse om på den anden side af jorden. At vi kan udvikle os og få et spændende liv fx uden at få børn eller at rejse flere gange om året, som jo er den slagne vej, de fleste følger. Men der findes så meget andet her i livet.
    Klem og god lørdag til dig!

    SvarSlet
  3. Du har så uendelig ret meget, Lene.
    Ligesom du beskriver Bloglandsbyen, hvor vi netop gør, hvad vi vil, hvad vi er gode til og hvad vi har lyst til - er det jo så meget desto mere fantastisk, hvis vi (langt henad vejen i hvert fald) kan forbinde dette Univers, hvor vi viser Skønhed og Taknemmelig, med den virkelig verden derude... men det gør vi jo også, heldigvis. For det er faktisk lige præcist det der sker, tror jeg. Den virkelig verden - også vores egen lille verden - bliver et bedre sted... Ganske enkelt. For vi er selv forfatterne og hvad der foregår i vores tanker, manifesterer sig også i virkeligheden.

    Dette citat af Georg Bernard Show har haft en stor, stor betydning for mit liv:
    "Life isn't about finding yourself. Life is about creating yourself."

    Med dette vil jeg ønske dig en fortryllende weekend.

    SvarSlet
  4. PS: Der skulle selvfølgelig stå:
    "Du har så uendelig meget ret, Lene" ;-)

    SvarSlet
  5. Vi har vel alle våre drømmer stuet bort i en kasse eller i en skuff, og det er ikke så lett å ta dem frem alltid. Noen ganger passer det ikke, fordi man er midt oppe i den mest hektiske delen av sitt livs reise. Jeg valgte å få barn tidlig i livet, og har på den måten vært litt annerledes enn mange rundt meg - men det var det som passet MEG. Nå har jeg fortsatt godt over et år før jeg fyller 40 (jeg er altså fortsatt ung), og mine barn er 20 og snart 14 - det begynner kanskje å bli på tide å realisere sine egne drømmer - og ikke bare drømmene til familien eller barna. Jeg vet ikke helt om jeg tør, men det du sier om at vi kan ta den frem og se litt på ei stund, bli litt kjent med drømmen på nytt - ja, det var slett ikke noen dum idé. Så tror jeg også at gamle drømmer kan smelte sammen med drømmer som vi har fått med oss i løpet av reisen - sette de siste innkjøpte suvenirer sammen med de aller første vi hadde. Hmmm - nå har du fått meg til å tenke litt...

    Ja, jeg gleder meg også veldig til å møte deg :-) Nå er det bare 6 dager igjen til vi sees :-D

    Ha det godt - klem Siv

    SvarSlet
  6. Så eftertænksom du kan gøre mig her på en lørdag formiddag. For du rammer jo helt ind i vores inderste kerne; lever vi nu også på den måde og med det indhold, som vi vitterlig har drømt om og håbet på? Eller har hverdagen og omgivelserne taget magten for mange år siden og så kører toget? Og det hurtigt?
    Du berørte mig dybt ved din beskrivelse af at føle sig anderledes. For vores valg vil have en betydning for andre og måske mennesker tæt på os. Det gør det så vigtigt, at der ingen anden vej er.
    Du fik mig til at fare i notesbogen (den 3-dimensionelle) som ellers ikke har været fremme i lang tid. Og sådan rækker dine ord videre og får betydning længere væk end et hul i hækken i Landsbyen.
    Mange knus og tanker
    Katrine

    SvarSlet
  7. Så godt at Megan og Lene har funnet hverandre! Jeg fulgte faktisk mine drømmer og planer i unge år og skilte meg faktisk ut ved å ta den utdannelsen jeg ønsket, tok de grep jeg måtte til tross for at mannen allerede var i mitt liv...og at det her kunne gått galt:O) Mange på min alder sitter og gremmes og synes de ikke fikk utviklet seg selv pga et tidlig forhold og tidlig familie...men klart det har vært andre drømmer også..gudskjelov...og de endres litt underveis også:O) Nei, nå prater jeg meg bort:O)
    Kooos deg!! klem fra meg;)

    SvarSlet
  8. Man skal være ærlig og trofast overfor seg selv.
    Noen ganger gjør omstendighetene at man kanskje må sette seg selv og planene på vent en tid,
    men det man virkelig brenner for, og ER,
    det kan ikke undertrykkes... Lidenskapen.
    Den må, og fortjener å blomstre... :)

    God lørdag!
    KLEM.

    SvarSlet
  9. Det virker stærkt på mig at læse om, hvordan du har "født" et alter ego, og ad den vej har fundet det rum, der skal til for at være dig og være stolt af dig lige præcis som du er. Meget livsbekræftende at læse.

    Når alt kommer til alt, tror jeg, at vi alle kender det sted i os selv, hvor vi føler os anderledes (kender det også selv i forhold til ikke at have børn),men uanset hvad der aktiverer denne følelse,tror jeg at vi må anerkende og acceptere det sted i os, og på den måde blive istand til at deale med vores anderledeshed. Som du har gjort, kære Lene, som Megan :-) Skønt at læse!

    SvarSlet
  10. Hvor deilig det er å være annerledes!! jeg er også det, selv om jeg kan virke "normal"
    Jeg drømte heller ikke om barn, ikke om et hvitt bryllup. Vel, jeg har både fått barn og giftet meg.....men disse bestemmelsene kom senere i livet. Jeg nermet meg 30år, og kjente det manglet noe i livet mitt, men ikke helt hva. Jeg synes det var tomt, uten en viktig mening. Da fant jeg ut at det var barn jeg manglet. Og jeg som aldri brydde meg om barn!
    Jeg giftet meg for 10 år siden, for da var det plutselig DET som manglet, jeg vet ikke hvorfor. Det var på et kontor med de nermeste rundt oss, og det ble holdt vennefest i våres hus.
    Jeg har gjort det meste av det jeg har drømt om, og har kun en ting igjen, nemlig å leve av mine malerier når jeg blir 50 år. Jeg levde av å male da barna var små, og måtte legge det til side, men nå er det tid for det igjen.
    Det er vel slik du har hatt det med skrivingen, DU bare VET at det er det du MÅ!
    Man kan være et helt nydelig menneske, selv om man er annerledes. Bare nyt det! Knus.

    SvarSlet
  11. Tak for herlige kommentarer. Jeg synes jo i grunden, at vi skal hylde det, der er anderledes, selvom vi ofte finder sammen dér, hvor vi er ens! ;) Men at acceptere det, der gør os unikke og specielle og efterleve de små drømme, der opstår af det, det er kunsten. Det har noget med at følge sin livsvej at gøre.

    Eva, tak for citatet. Det har jeg taget med mig. Det går rent ind hos mig! :)

    God søndag til jer og alle drømmene.

    KNUS :)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.