tirsdag den 15. februar 2011

En sludder for en sladder

Engang i september
Man tror det er løgn tænker jeg og rækker ud efter mit krus. Morgenes første kop kaffe. Den bedste kop og vel nærmest et ritual. Ikke en morgen uden kaffe. Det er som om at dagen først kommer, når der er kaffe og mælk i koppen, når den første tår er drukket og koppen igen stillet på bordet. Jeg sidder i egne tanker med fingrene på tastaturet, tøvende, søgende og afventende. Lytter til stormen, der fortsætter med at rase derude. Det piver i husmuren og træerne må gøre alt for at holde sig stående. Grenene slår mod vinduet. Det er næsten som om de vil sige: Luk os ind! Ind i varmen. Giver du en kop kaffe? Der er så koldt derude. Blæsten går gennem marv og ben eller i træernes tilfælde gennem bark og stammer. Jeg sidder og spekulerer lidt på, om Gunda ville kunne bruge alle de grene og kviste til noget spændende? Når hun kan lave engle af drivtømmer, kan hun måske også lave trolde eller andre gode væsener af afrevne trælemmer? Og Liv kunne skrive en historie om de små trolde.

'Man tror det er løgn'! Filosoffen træder frem i den sparsomme morgenlys og ryster på hovedet, så det strittende hår vibrerer. Jeg har spurgt ham, om vi ikke skulle overveje en anden frisure, men det vil han ikke høre tale om. Jeg har autentisk strithår siger han bare. Du må tage mig som jeg er. Acceptere mig. Hele mig. Du ved, det du går og taler så meget om i disse dage. Accept! Jeg ser på ham og er indstillet på at lytte. Det øver jeg mig jo også på. Jeg har travlt i disse dage. Jeg lærer at danse med livet, at lytte og at være en tålmodig kvinde. Sådan da.

'Du virker lidt underdrejet her til morgen', siger han og ser granskende på mig. 'Har du det godt? Det er flere dage siden, du sidst har læst i bogen med de gode filosoferende ord. Du ved, den om ham, som tager nattoget til Lissabon. Jeg havde glædet mig til at diskutere nogle af livets store spørgsmål med dig og så fordyber du dig i dansetrin og øvelser, der gør til dig mester i at lytte'. Han smiler pludselig bredt og blinker udfordrende til mig. Fornemmer jeg en lille flirt her fra morgenstunden? Jeg smiler tilbage, for der er nu noget komisk ved tanken om, at den lille filosof fra Senja pludselig skulle begynde at gøre tilnærmelser. Verbale godt nok, men et sted skal man jo starte! Nu klukker jeg af latter og hans smil forstummer et kort øjeblik, men så ler han også. Han kan jo læse min tanker!

'Jeg har det storartet', svarer jeg så og tørrer tårene væk fra øjenkrogene. Der er egentlig ikke så stor forskel på at grine og græde, når det kommer til stykket. Begge dele bringer tårer. Og begge dele er lige så naturligt som det er at trække vejret. Det skriver Susan Jeffers faktisk også noget om og det er jeg i grunden glad for læse og lige få bekræftet fra anden kilde. For jeg har let til begge dele. Ja, hun kommer i det hele taget hele vejen rundt, den gode SJ og i dag skal jeg læse resten af hendes bog. Så skal jeg skrive videre på min egen og jeg har også andre ting, jeg skal øve mig på i dag. Øvelse gør nemlig mester og jeg er glad for at få mulighed for at fordybe mig lidt i livsbekræftende dansetrin, taknemmelighedstaler og tanker.

Apropos dansetrin. Jeg har indført nogle øvelser, som er blevet en slags ny træning for mig. Jeg danser! Jeg tager min IPod på og bruger min løbemusik på at lave dansetrin. Jeg danser så meget, at jeg kommer til at svede og får pulsen derop, hvor det begynder at blive sjovt. Jeg lukker hundene ude af stuen og fordyber mig i rytmer, mens jeg vrikker med hofterne og giver den max gas. Fantastisk! Jeg kan anbefale det. Det giver motion og man bliver glad i låget. Når jeg har danset et stykke tid, laver jeg mine øvelser. Maveøvelser. Bækkenøvelser. Og tænker på, at hvor lækker jeg dog bliver! :) Og stærk! Der er vist ingen udsigt til løbetur i denne uge. Vejrudsigten lover storm så langt fantasien rækker. Men hvad gør det, når huset holder og der er god musik i øregangen? Jeg kan jo danse!

En sludder for en sladder på en tirsdag. Sådan er det nogle gange. Ha' en dejlig tirsdag. Lad stormen rase udenfor og tænk på, at du er i sikkerhed i orkanens øje. Vær god mod dig selv :)

16 kommentarer:

  1. Hvor skønt med smil og en flirtende filosof lige fra morgenstunden af! - hernede skinner solen glimtvis igennem de spredte skyer på himlen og spreder lys på tastaturet. Jeg glæder mig til endnu en dag med nye oplevelser, - og forhåbentlig får jeg, ligesom dig, også skrevet på det, jeg skriver på...
    Mange knus til dig fra Cypern og mig

    SvarSlet
  2. PS:
    Min morgen er heller ikke startet, før den første tår kaffe med mælk er drukket, kruset sat tilbage på bordet, armene strukket over hovedet og et dybt, inderligt og veltilfredst 'aaahhh' er udsagt...

    SvarSlet
  3. Kaffe er et must på morgenen. Jeg fikk to termokrus fra mine barn på søndag, og jeg bruker dem hele tiden. Hos meg byr jeg også på kake i dag. Ja,det kan du vel ta, siden du er begynt å danse! Har du forsøkt med svømming? Det er jo snillt mot muskler og ledd.
    Ha en fin dag.

    SvarSlet
  4. Jeg er også startet med en kop kaffe med mælk. Stille og roligt og uden hast. For der er jo dømt ferie her på matriklen. Hvad dagen bringer, ved jeg endnu ikke.
    En god dag til dig.
    Knus herfra :-)

    SvarSlet
  5. jo, kaffe har det virkelig blivet nog av her på morgenen.. det skal prøves og smages :)) nå ja.. tårer.. det sies at man vasker vinduerne i sjælen når man græder.. ikke vet jeg men.. godt er det å lette på trykket noen ganger :))

    god tirsdag og knus fra mig :)

    SvarSlet
  6. Osse her, kaffe med mælk som start på dagen. Herligt med et par danse trin, tror jeg må prøves af:-)
    Fortsat dejlig og munter dag til dig .
    Knus Tina

    SvarSlet
  7. Sikke en skøn idé at danse hjemme i stuen - den tager jeg til mig! Det er nemlig slet ingen fornøjelse at gå tur i disse dage, hvor vinden føles som om vi er i de arktiske egne.

    Klem og en dejlig tirsdag til dig, Lene!

    SvarSlet
  8. Kaffe må til :)
    flott innlegg :)

    SvarSlet
  9. Etter å ha vært hjemme til Gunda, er jeg helt sikker på at hun hadde laget noe vakkert av de greinene:))
    Kaffe er et must hver eneste morgen!! Nå smaker den veldig godt også, smakssansene er på topp:)
    Her har vinden roet seg litt men det er isende kaldt!!! Mon tro når våren gir oss et hint...ønsker meg bare ett lite hint!!!
    Ha en fin dag videre, klem fra meg:)

    SvarSlet
  10. Høres deilig ut å danse litt hver dag, og kanskje du også får med deg sjarmtrollet i en liten svingom ;-)

    Ha det godt - klem Siv

    SvarSlet
  11. Jeg ser tydeligt en skuffet filosof foran mig Lene, en rigtig modtagelig og diskosionslysten en, men sådan må det være, det er dejlig læsning at du er kommet godt igang med at danse og motionere.
    I kærlige tanker, god aften.

    SvarSlet
  12. På et kursus engang skulle vi også danse... Instruktionen var simpel - 20 min og dans som dengang du var barn og stod med hårbørsten og lavede de lækreste moves! *SS* Det var sjovt - og svedigt! Dans, kæreste, gennem livet! ;o)

    SvarSlet
  13. Kaffe, filosofering og dans, herligt morgenarbeid, Lene, og enmeget god start på dagen, spør du meg!

    Håper resten av dagen din har vært like fin, trass i storm og ulende vinder.

    Klem og god natt.

    SvarSlet
  14. Dejlig læsning Lene :-)Tak for det :)

    SvarSlet
  15. Tak, Lene.. selvfølgelig skal der danses igennem. Det gjorde jeg engang - ofte, men jeg havde glemt, hvor godt det var.
    Rigtig god onsdag til dig:-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.