torsdag den 17. februar 2011

Eftertanke


Morgenen kom før end forventet. Klokken 5 vågnede jeg med et velkendt pling. Egentlig var jeg godt klar over, at jeg nok ikke fik mere søvn denne morgen, men jeg lå en time og prøvede. Noget var anderledes. Stormen må have lagt sig, for jeg kunne ikke længere høre den hylende klagen. Kun en sagte summen af vind. Men nu hvor jeg sidder her med dagens første velsignede kaffetår, kan jeg høre, at det stadigvæk blæser godt. Den iskolde vintervind. Vi er gået ind i fuldmånefasen og så bliver der trukket veksler på min søvnkonto. Sådan er det bare! Vi er langt mere påvirket af vind, vejr og den månedlige cyklus, end vi måske umiddelbart går og forestiller os.

Siden jeg skrev indlægget i går om storm og stilhed og hvor meget vi dog taler om - og brokker os over - vejret, har jeg tænkt en del over fænomenet. Hvorfor er det sådan? Er det overhovedet noget, vi selv bestemmer? Eller er det et kulturelt anliggende, noget arveligt, som har fulgt os gennem generationer? Når jeg selv mærker efter, så kommer jeg ikke uden om at være påvirket af vejret. Se nu bare hvordan fuldmånen leger kispus med min søvn. Det har jeg lært at acceptere. Jeg elsker jo den mystiske måne, tidevandet og alt det, der befinder sig på den anden side af solen. Skyggesiderne. Det, der gør os til hele individer. Det, der volder os så store kvaler og som vi til tider kan have så svært ved at acceptere og forlige os med. Det pirrer mig lidt, må jeg indrømme. Selvom jeg på ingen måde kan sige mig fri for at måtte kæmpe lidt med det selv. Meget endda nogle gange. Også det er en rejse!

Vinter. Vi er nået til februar og vinteren har boltret sig siden midten af november. Det har været koldt. Meget koldt. Jeg fryser ligesom indeni og den isnende vind de sidste dage har ikke gjort det bedre. Jeg sover med sokker og pakker mig ind fra top til tå, når jeg bevæger mig udendørs. Også jeg længes efter forår, men jeg tror at længslen er en del af pakken. Rina skrev noget i sin kommentar til mit indlæg i går, som jeg har tygget lidt på. Jeg tror at Rina har helt ret i sin betragtning. Hun skrev: Fik den tanke, at netop dette vejr, vintervejret får os til at drømme og længes og det er en god ting. For det kommer der ord og indsigtsfuldhed ud af. Når vejret er sådan at vi ikke kan skue ud, må vi skue ind.

Jeg tror du har ret, Rina. Vinteren er tid til eftertænksomhed. Fordybelse. Mørket kommer, så vi kan synke tilbage i puderne og ind i os selv. Og selvfølgelig er vi påvirkede af vejret. Vi er jo en del af det. Men vi skal ikke kæmpe imod og påføre os selv unødig smerte. Længslen er vores ven. Den kan bruges kreativt og spirituelt. Mørket er vores uldtæppe. Skyggeside til lyset og det, der giver balance. Susan Jeffers skriver også noget om mørket og om bare at turde være i det. Vente lidt og lade det passere. Rumme det og omfavne det. Og tristheden?
When the deap sadness comes over me, I can let it be like a warm blanket. Embrace the darkness as much as the light. In darkness, many seeds of greatness have been sown.
I dag vil jeg bruge længslen i det, jeg skriver. Bruge min indsigt i mørket og smerten til at beskrive lyset. Jamen, er det i grunden ikke en gave? Kontrasterne. Længslen. Smerten. Er det en uvurderlig foræring, som giver os dybde og substans? Og som får os til at sætte endnu større pris på de strålende solskinsdage, hvor varmen og lyset ingen ende til tage. Jeg tror det.

Billedet er lånt på dr.dk

9 kommentarer:

  1. Innom for å ønske en riktig god dag før jeg haster av gårde på jobb i min lengsel etter vår og varme, for jeg fryser!!
    Ha en god dag, klem fra meg;)

    SvarSlet
  2. Å ja, helt klart at det er en gave.. tenk hvor kjedelig det skulle være om alt var i samme dur.. temmelig monotont.. uten sorg, ingen glæde, uten længsel, ingen håb.. vi skal ta det hele.. det er det som gjør oss til mennesker.. hele mennesker :)
    god torsdag til deg :)

    SvarSlet
  3. Hvor var det smukt at læse, og jeg tror, at du og Rina har fuldstændig ret! Jeg kan ikke finde på mere at føje til andet end tak.
    Ha' en dejlig dag, Megan, klem!

    SvarSlet
  4. En ting er sikkert, Lene, at for å sette pris på de riktig gode dagene, må man ha opplevd de mindre gode!

    Ha en god dag videre.
    Klem

    SvarSlet
  5. I går aftes, da jeg skulle hjem fra min englegruppe, blev jeg meget taknemmelig, da jeg og de to jeg ledsagede opdagede, at vinden havde lagt sig. Vi var dybt taknemmelige. Det var som at blive omfavnet af en lun sommerdag.
    Vinteren er - som du skriver - tiden for eftertanke, og tid til at kigge indad.
    Den størst mulige kontrast til sommeren.
    Nyd din dag.
    Knus

    SvarSlet
  6. Tror også, det er den rigtige måde at betragte Kong Vinter på, Lene. Især når han er ude på ballade. Tænker i hvert fald nogle gange, at hvis man ikke omfavner vinteren, med alle dens luner, er det lidt ligesom, hvis man hele tiden kæmper mod sin alder. I hvert fald er årstiderne jo meget cykliske. Ligesom vores liv. Og hvis vi kun synes om vores barndom og ungdom, eller hele tiden længes mod forår og sommer, så kæmper vi i den grad i mod naturen... Selvom jeg godt forstår længslen. Vinter fra november til februar. Indtil videre. Det er hårde kår. Godt vi har det godt, hjemme i Danmark, med fjernvarme, varme dyner, god isolering, gode bøger, dejlig radio, hyggeligt og spændende tv...
    Mange hilsner fra Cypern (hvilket betyder, at jeg i virkeligheden slet ikke er rigtigt berettiget til at have en mening om dansk vintervejr, I know. Men kender den jo så ganske udmærket!)

    SvarSlet
  7. Jeg er også sikker på at længslen er en gave. Mht. mørket og vejret, så har jeg tænkt over, hvorfor jeg sådan prøver, at få dagen til at strække sig ind i natten. Som om jeg gerne ville at natten ikke skulle være så stor, men dagen fylde mere. Da jeg en dag sad og kiggede på bibelens skabelsesberetning slog det mig pludselig at natten jo er lavet med fuldt overlæg. Den er ikke en fejl. Mørket er her med vilje - til ro og hvile som en ligeværdig partner til dagen. Den hører til. Og når jeg brokker mig eller kæmper i mod er det mig, der slides, for natten hører til og mørket er min ven. Hvis jeg vil la' dem være det.

    SvarSlet
  8. Tankevækkende - men jeg er nu træt af eftertankens tid :-)

    SvarSlet
  9. Det er jo med skiftened årstider vi gleder oss over hver årstid, selv om vinteren av og til kan bli en prøvelse!!
    Vi har hatt kuldegrader siden i oktober, frem til nå, og det er leeeenge!!! Men i neste mnd vil våren dukke så smått opp.
    Akurat nå virker det lenge til, for ute sner det, og det er kaldt.
    Jeg kjenner også fullmånen, særlig min mann, som har månen sterkt tilstede i sitt stjernetegn (Krepsen)
    I dag nytes det er fridag...med husarbeid!!!!
    Ha en deilig dag!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.