torsdag den 3. februar 2011

Det du kan


Rise and shine! Morgenen er kommet listende og har blidt trukket mig ud af sengen. Ned til kaffe og PC og en ny dag, som forsigtigt toner frem i horisonten. Bare en antydning af lys. Regnen trommede mod ruderne i går aftes og noget siger mig, at der er mere vand, hvor det kom fra. Sneen er igen forsvundet, ligger kun tilbage som små hvide klatter fra en voldsom vinter. En vinter, som stadig er. Den kan man ikke skynde på. Og man kan heller ikke skynde på en forkølelse som den, jeg har pådraget mig. Sådan er det bare!

Det var dejligt at få jeres kommentarer på mit indlæg i går. Dejligt at se sort på hvidt, hvad jeg selv havde forsøgt at fortrænge i forkølelsens tåge. Jeg er syg! Men eftersom der ikke var andre til at svinge pisken over mig, gjorde jeg det selv. Stillede urealistiske krav og faldt i mudderpøl af selvmedlidenhed og trods endda. Trods fordi jeg kan. Jeg vil! Og da jeg ikke kunne, blev jeg irriteret. Skuffet over mig selv. Men da jeg skrev indlægget og så jeres kommentarer, vidste jeg jo udmærket godt, hvad det handlede om.

For det er jo lidt af en rejse, jeg har været på! Set i bakspejlet kan jeg godt forstå, at min krop og sjæl har brug for lidt hvile. Og det handler jo ikke bare om at være på sin egen skrivestue og køre et helt nyt program og nye rutiner. Om at finde rytmen og metoderne. Finde hoved og hale på en historie, som har, viser det sig, helt sit eget liv og forstå, at sådan er det muligvis. Det er noget med kontrol. Og noget med at slippe den. Når jeg ser tilbage på den sidste måned, som har været ny på mange måder, så har jeg lært mere end jeg har gjort det sidste år. For ikke nok med at jeg tænker og gør mange ting anderledes. Jeg har også evalueret processen og gennemgået de trin, jeg tog op af stien til dér, hvor jeg er lige nu. Crash! Kroppen har sagt fra og bedt om en pause. Time-out my love. Også det blev jeg trist over, for jeg var jo også lige kommet i gang med løb og crosstræner, øvelser og svømning stod på programmet. Jeg har sådan lyst til at give den gas!

Mette skrev noget meget klogt og det har hun i øvrigt gjort i mange af sine indlæg. Gør det, du kan i dag. Og tak for de ord, Mette, for det har du så evigt ret i. Gør det du kan og vær taknemmelig for, at du kan det. Det er ikke alle dage, at vi orker det hele. Og slet ikke sikkert, at vi overhovedet skal det. Nogle dage skal man restituere. Og nogle gange er dagene lange og tager flere med sig. Accepter det. Mærk efter. Det er jeg selv varm fortaler for og giver gerne det gode råd med på vejen, men ikke desto mindre glemte jeg det selv. Tak for kaffe!

I går kunne jeg læse i en ny bog, som hedder "Nattog til Lissabon" og er skrevet af Pascal Mercier. Den tegner godt. Masser af gode ord og filosofi, som jeg helt sikkert må diskutere med Filosoffen. Jeg kunne se en virkelig god film med Jodie Foster, som fik mig til at græde som pisket. Jeg kunne spise spanske appelsiner og lave en grydefuld mad med vitaminer. Og så kunne jeg købe den lille sjove blomst i krukken med en fin sommerfugl i toppen. Værsgo, sagde jeg og forærede den til mig selv. Den blev jeg glad for! Og så blev jeg glad for at have fået to nye følgere, som begge lagde dejlige kommentarer. Velkommen til!

Ha' en god torsdag og gør det, du kan. Det er nemlig godt nok! Det er helt, som det skal være :)

7 kommentarer:

  1. Hvor lyder det dejligt, alt det, du kunne og gjorde og nød i går. Jeg håber det gav dig den energi, der skal til for at være der, hvor du er lige nu. Så du ved, at pause skal der til for at komme videre.
    Nyd din nye bog og en dejlig kop kaffe sammen med filosoffen, som sikkert gerne vil holde pause med dig :)
    Tak for de gode ord,
    knus!

    SvarSlet
  2. Det var dejligt at læse om alt det, du gjorde i går - læse, se film, hygge med en blomst og lave en grydefuld mad med vitaminer.
    Klem og ha' en rigtig god dag, Lene!

    SvarSlet
  3. Herfra et stort klem og knus til dig. Håber det går lidt bedre med den truende forkølelse.
    Og en god dag.... ;-)

    SvarSlet
  4. Hvis man har været på rejse - så har krop og sjæl brug for hvile. Sådan er det :-) Og tak for en gave den krop kan være os. Den bliver da bare syg, når nok er nok. Den sender sine helt klare beskeder. Så er det "bare" at tyde og tage beskeden ALVORLIGT.....for den bliver ved med at "protestere" lige indtil vi har forstået budskabet. Men det lyder som om du har forstået det, Lene. Og i hvert fald har overskud til dine vedkommende og poetiske causerier. Under alle omstændigheder: Rigtig god bedring!

    SvarSlet
  5. man skal ikke gjøre det hele på en dag.. er der ikke energi, så ligg ned for pokker.. det er lov å la kroppen hvile, min venn;) klæm fra mæ

    SvarSlet
  6. Åh ja - kroppen har bestemt brug for hvile og rekreation indimellem. Det er ikke altid man orker hvad man gerne vil og sådan må det bare være. Jeg håber du er ved at være ovenpå igen. det lyder skønt hvad du kunne overkomme i går ;) Knus og fortsat god bedring.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.